Overtagelse af gæld ifm skilsmisse…

Indledningsvis vil jeg bemærke, at jeg synes ordet ‘bank’ er særdeles velvalgt for den type institution…

Min situation er den, at jeg er teknisk insolvent med ca. 250.000 kroner. Har et hus, der kan sælges for lidt over en million, og gæld på omkring 1,3 mio.

Da min eks-hustru fik bevilget førtidspension, udløste det erstatninger fra forsikringer på omkring 500.000. Det var penge, som vi havde planer om skulle bruges til at nedbringe den gæld, vi var nødt til at stifte i hendes længerevarende sygdomsperiode.

Men da pengene kom, stak hun dem under armen og forsvandt, og erklærede efter råd fra en advokat, at hun ikke ville betale en klink til vores fælles gæld.

Erstatningen er urørlig for kreditorer – og takket være den solidariske hæftelse på lånene, er det mig alene, der skal afdrage på lånene. Hun kan være ligeglad, for ender det hele med tvangsauktion, kan hun søge og få gældssanering.

Mit problem er – og det vil jeg høre, om nogen har erfaring med – at jeg ikke kan få bank og kreditforening til at lade mig overtage gælden selv. De insisterer på at beholde hende som meddebitor på lånene, selvom det er klart, at hun aldrig kommer til at betale en krone.

Det har stor betydning for min økonomi – for hun bliver på den måde velsignet med halvdelen af det betragtelige rentefradrag, selvom hun ikke betaler noget.

Situationen har jo ødelæggende indflydelse på min økonomi, ligesom det er lidt trist at skulle betale af på kreditforeningslånet, blot for at se at hun får pengene når huset en dag skal sælges.

Hvad er det for en logik banken og kreditforeningen benytter i den situation? Det forekommer mig besynderligt, at man for at beholde en debitor, der alligevel ikke kan betale, sætter den betalende debitor i en situation, der presser vedkommende yderligere.

På forhånd tak for svarene…