Huskøb bankgodkendelse

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90897
    AnonymForfatter

    Hej
    Da vi har fået en lille søn er vores 3-værelses lejlighed ved at være for lille derfor har vi kigget lidt omkring efter et hus (i køge området) og i den forbindelse har jeg sendt budget, lønsedler mv til banken for at få et maks for hvad vi kan købe for.

    Jeg har selv arbejdet med økonomi i 8 år (revisor) så jeg mener jeg har god styr på økonomi og har da også en god daglig økonomi:
    Løn
    M
    Før skat 35.500
    Efter skat 22.500

    K
    Før skat 25.000
    Efter skat 14.500

    Samlet før skat 60.500
    efter skat 37.000

    børnepenge 1.500 år måned

    i alt indkomst efter skat 38.500

    Vi har faste omkostninger uden omkostninger til ejendom (bil, forsikringer, vuggestue, a-kasse, børneopsparing, tv mv) for ca. kr. 10.000 pr måned.

    Vi har fået vurderet vores lejlighed til 1,6 mio og har restgæld på 1,2 så selv med et nedslag på 100-150k vil vi komme ud med min 200k i hånden + vores opsparing på ca 50k.

    Det vil sige efter faste omkostninger og med et rådighedsbeløb på 12k vil vi have 16,5k til husomkostninger + en formue på min 250k. Det vil i mit budget give et budget på omkring 2,5 mio til huskøb (vi vil dog helst købe for ca 2mio) men banken siger 1,7??

    er det mig som er helt væk eller ikke har taget højde for et eller andet…? banksælgeren sagde dog at når vi havde noget konkret ville hun regne på det igen! men det kan jeg da ikke bruge til noget, hvis jeg finder et hus til 2,1 så skal hun regne og kommer frem til vi hun må låne 1,8 så vi ikke kan købe huset…?!

    Vi har haft danske bank i 10 år og har været fint tilfredse hidtil…

    #152956
    MichaelForfatter

    Først skal du lige have thumbs-up for at skrive “banksælger" og ikke rådgiver – det er rart at høre du er realistisk.

    Til sagen: Jeg er enig med dig i at banken er rimelig konservativ i deres vurdering. Selv uden en klink i provenu fra lejligheden ville jeg mene, at I burde kunne købe til lige omkring 2 mill ud fra jeres løn (og her antager jeg at I ikke har anden gæld som du ikke har oplyst). Bedste råd er dog helt klart at sørge for at lejligheden ER solgt inden I skriver under på en købsaftale. Herved undgås usikkerhed om I kommer til at sidde med dobbelt husleje i en periode hvilket kan dræne økonomien voldsomt.

    #152958
    AnonymForfatter

    Ja jeg synes de er meget konservative og faktisk også lidt en stopklods… der er godtnok ikke meget i køgeområdet (primært den nordlige del ølby/ølsemagle) til under 2mio hvor der ikke skal lave en masse inden det bliver beboeligt…

    jeg har ingen intention om at skrive under på noget inden min lejlighed er solgt! det vil banken jo heller ikke godkende. Lejligheden bliver sat til salg indenfor et par uger når jeg har fået tilbud fra forskellige mæglere. Har pt 2 til bud et på 80 og et på 29k… forskellen er så at jeg selv skal fremvise, det tror jeg er en stor ulempe, men er det 50k værd…?

    #152960
    HalliHalloForfatter

    Hvorfor mener du at det skulle være en ulempe at fremvise den selv.

    Hvis der er tale om en rimelig god lejlighed, her mener jeg god beliggenhed og indretning, så sælger den jo nærmst sig selv vil jeg tro.

    #152962
    AnonymForfatter

    Tror måske der er nogen som vil fravælge en lejlighed som bliver fremvist af sælger fremfor hvis det er en mægler… sådan tænker jeg ihvertfald selv lidt! ikke fordi en mægler er uvildig men jeg synes bare det er sværere at gå rundt i en ejendom med sælger..

    men ved ikke helt om det er 50k mere værd at det er en mægler der går med rundt.

    #152968
    HalliHalloForfatter

    Min opfattelse er, at hvis det er en god lejlighed, som er fornuftigt fastsat prismæssigt eller måske ligefrem lidt billig i forhold til andre, så kan du roligt forsøge at fremvise den selv.

    Men hvis lejligheden er mindre attraktiv, så ville jeg få en mægler til det, hvis du ikke mener at du selv kan fremhæve alt det positive ordentligt.

    Da jeg købte lejlighed for en del år siden var jeg ude at se på mindst 20-30 stykker før jeg fandt det rigtige og besluttede mig.

    #152970
    MichaelForfatter

    Jeg har selv solgt et hus gennem Robinhus og har derfor også prøvet at vise frem en del gange. Jeg tillader mig her at komme med nogle gode råd i den forbindelse:

    1) Brug mæglerbesparelsen på et nedslag i udbudsprisen. Det er vigtigere at få solgt hurtigt end at hente ydeligere 50K hjem.

    2) Vær professionel ved fremvisningerne. Vær ikke for “familiær" og gå ikke i detaljer med nogle ting som kan virke ligegyldige for køberne. Fremhæv ikke det negative ved ejendommen, men fokusér på det positive.

    3) Bliv ikke fornærmet. Mange købere er meget ærlige og siger ligeud hvis noget er dårligt, grimt eller lignende. Brug det ikke til at starte en diskussion, da det intet fører med sig alligevel.

    4) Tag pænt tøj på – ikke jakkesæt og slips, men heller ikke hullede cowboybukser og ligeså strømper. Husk at der kommer nogle mennesker som (forhåbentligt) skal foretage en meget stor disposition i deres liv.

    5) Klassikeren: Puds vinduer, træk gardinerne fra og sæt en buket blomster på spisebordet. Hjemmebag og den slags er nok lige at stramme den en tand for meget.

    6) Hold dig orienteret om vejrudsigten. Forsøg at aftale fremvisninger til en dag hvor solen skinner – det betyder rigtig meget for førstehåndsindtrykket.

    Gøres det rigtigt vil jeg påstå at det er en fordel at vise frem selv, da man kender ejendommen en hel del bedre end mægleren og kan derfor besvare spørgsmål langt bedre.

    #152972
    thsvForfatter

    Find et hus til 2,2 mill. og forelæg banksælgeren det!

    Husk, varme, el, vand og vedligeholdelse oveni nettoudgiften på en salgsopstilling.

    Passer de 12.000 kr i RB med jeres reelle forbrug det seneste år?

    #152980
    AnonymForfatter

    Ja det kunne godt være jeg skulle prøve det!

    Jeg er med på forbrug skal oveni nettoudgiften

    Vores RB har siden vores søn kom til været 10-12 pr måned så det er ihvertfald ikke for lavt da der har været et par store engangsinvesteringer (barnevogn seng mv)

    #152982
    AnonymForfatter

    Ok det kan jeg godt se, men man skal selvfølgelig også have tiden til at fremvise mv… nu skal jeg lige have de endelige vurderinger fra de andre mæglere for at finde et niveau…

    Det er en god lejlighed for ligger til 4,5 i hillerød så kunne jo egentlig godt vise den frem selv

    #152994
    AnonymForfatter

    Hvis jeres forbrug har været 10-12 igennem længere tid, hvor er den store opsparing så?

    Nå, detalje (som banken måske ser).

    Som udgangspunkt skal banken anslå nogle ting, når de laver deres boligkøberbeviser. Der bliver jo anslået et forbrug og f.eks. en ejd.skat. Ejendomsskatten kan veksle med over 1000 kr. pr. måned (og det er jo netto) alt efter kommune. Derudover er der udsving i pasning, el, vand, varme, osv.
    Og for ikke at lave et købsbevis, som de hænger på, hvor forudsætningerne er væsentligt anderledes, så vil de hellere være pessimister. Men det jeg synes du skal fokusere på er, at hun synes I skal komme ind med en opstilling. Det gør intet, at I kommer med en opstilling på 2,2 mio – så vil I direkte kunne se, hvad RB vil blive efter købet.
    Det vil være meget nemmere at forholde sig til.

    Derfor synes jeg ikke banken gør noget som helst forkert (udover ikke at fortælle dig klart nok at det er en meget løs beregning), så fortsæt I bare med at have dem, hvis du hidtil har været tilfreds.
    Dog – hvis du mener alle bankrådgivere er banksælgere – og derved ikke yder rådgivning der er til din fordel, så kan det jo være ligemeget hvor du er.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.