Bedste lån til Andelsbolig??

Svar
  • This topic has 5 stemmer and 13 svar.
Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90748
    Anonym

    Hej

    Jeg overvejer meget kraftigt at købe en andelslejlighed, og er i den forbindelse på jagt efter et billigt lån. Boligen koster 550.000 kr, og jeg skal stort set ud og låne hele beløbet. Da jeg er studerende et par år endnu, vil jeg meget gerne have fuld styr over min økonomi, og er derfor meget betænkelig ved at optage et lån med variabel rente. Desværre ser det ud til at det klart er denne lånetype bankerne helst vil sælge mig ligesom det synes at være denne lånetype der er mest konkurrence på.

    Nogen bud på hvad der er den bedste deal hvis man som mig ønsker et billigt andelsboliglån – men samtidig ønsker en hvis sikkerhed?

    Nogen der har erfaringer med konkrete bankers tilbud på dette område for tiden?

    #150798
    Anonym

    Jeg satser i øvrigt stærkt på ikke at skulle låne beløbet afdragsfrit, men ønsker til gengæld at afdrage over en længst mulig periode.

    #150800
    Anonym

    Kan du stille sikkerhed i banken – eller kan du komme med et sikkert budget ??
    Dine oplysninger er for sparsomme til at vurdere – om du overhovedet kan forvente, at få et lånetilbud fra en bank.

    #150802
    Anonym

    Ydelsen på boligen er ca. 2900 kr. Der er tale om en 3 værelses lejlighed, og planen er at vi skal bo 3 mennesker i den. Udover min indkomst vil der altså komme læejeindtægter for 2 lejere på i alt ca. 5000 kr.

    Jeg har selv en Netto inbtægt (inkl SU, job mm.) på lige omkring 9.000 kr. månedligt.

    #150804
    Anonym

    Hej Stefan

    Du skal lige tjekke i vedtægterne om du overhovedet må have lejere.

    #150806
    Klodshans

    Gætter på at det bliver svært finde en bank, der vil låne de penge til en studerende.
    Kan man virkelig bo 3 personer i den? Hvis stuen er det “3.” værelse, så skal (mindst) de to da ihvertfald kunne sove sammen. 🙂

    #150808
    Anonym

    Er ret fortrøstningsfuld med hensyn til kreditværdighed. I hvert fald har der ikke været nogen problemer i forhold til min nuværende bank (Danske Bank). Eneste problem er at renten her er hele 10%, hvis jeg ønsker en fast rente og afdrage over en 30 årig periode.

    Synes at dette virker helt absurd og vanvittigt dyrt!!! Tænker at der må være bedre og billigere tilbud i andre banker???

    #150810
    Anonym

    – Den er delevenlig til 3 personer 🙂

    #150812
    Klodshans

    En rente på 10% på et lån med pantebrev er jo også næææsten det samme som at sige “nej”.

    #150814
    Anonym

    Det er ikke min filosofi. De vil meget gerne “sælge” mig en andelsboligkredit med en rente på 5,20%. Dette synes en del mere fordelagtigt. Problemet er bare at den er variabel, og at jeg meget gerne ville have et fastforrentet eller i det mindste et renteloft.

    #150830
    Anonym

    Det er helt fint – MEN ER DET TILLADT IFØLGE ANDELSBOLIGFORENINGENS VEDTÆGTER???

    Her er det nemlig ikke dig der bestemmer, men vedtægterne!

    #150834
    Anonym

    Et lån med en fast rente på 10% – 30 år.
    Hvordan kan du komme ud af lånet før tid – når du sælger? Er det kurs 100 ved indfrielse.?
    Hvilken bank bruger du ?
    Disse betingelser virker unormale……

    #150838
    Klodshans

    Det undrer mig altid den hast hvormed folk afviser andelsboligspørgsmål med “læs først i vedtægterne” – som om antagelsen er at det har spørgeren selvfølgelig ikke gjort.
    Jeg har snart set talrige spørgsmål om udlejning af andelsboliger, hvor spørgeren ikke får svar på spørgsmålet, men istedet en belæring om at vedtægterne nok ikke tillader det.

    #150844
    mortenra

    Hej Stefan
    Jeg har selv undersøgt hvad 2% renteloft i 10år koster i Al bank. Pt ligger bidraget på 1,45% hvortil du skal ligge renten på pt. 5,15%. Samtidig kan du worst case ende med en rente på 7,15 (5,15% + 2% renteloft) hertil skal du stadig ligge bidrag 1,45 ialt 8,6%. I det lys er 10% måske ikke helt så tosset som det lyder, men det kommer an på mavefornemmelsen. Samtidig er jeg ret overbevidst om at bidraget ikke er fradragsberettigede men her må andre rette mig hvis jeg er forkert på den.

    Min kone og jeg selv var for 1,5 år siden selv møllen igennem. Vi endte med albank 30 år og 2% renteloft men vel og mærke til 0,35% i bidrag. Derfor valgte vi det fremfor DB og fastforrentet lån.
    I forhold til at kende sin økonomi har vi fået beregnet ydelsen på vores lån udfra den daværende rente og derefter har vi haft samme ydelse hver måned på trods af voldsomme rentestigninger og rentefald. Så vidt jeg husker står der i betingelserne at lånet skal genforhandles hver 10. år så på den led ved du hvad du har at forhold dig til de næste 10 år med mindre du misligholder din betaling eller selv beder om at få genforhandlet lånet.

    I forhold til udlejning og vedtægter er det åbenlyst at det skal være muligt for at du overhovedet kan lave et fornuftigt buget.

    Held og lykke med det

    Med venlig hilsen

    Morten

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.