Gæld og Bank

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Link22Forfatter
    Indlæg
  • #90736
    Link22Forfatter

    Hej allesammen.
    Mit første indlæg her… håber i tager godt imod det.

    Men lad os komme til sagen.

    Vi føler os dårlig rådgivet af vores Bank. Vi fik lige inden krisen købt en dyr lejlighed.
    Vi har idag:
    Real kredit lån til 1,7mio 6% fast forrentet
    Bolig lån på 585.000 8,5%
    Forbrugs lån 275.000 8,5%

    Lejligheden er vurderet til 1,8mio (Købt for 2,3mio i starten af 2007)
    Banken vurderede at vi kunne låne helt op til 2,6mio hvis vi havde brug for det.

    Som indtægt havde vi.
    Person 1: 360.000
    Person 2: 240.000

    Er dette noget man kan sige til – altså forholdet mellem lån samt indtægt?

    Vi har haft 4 forskellige bankrådgiver i perioden. Vi oplever meget dårlig kommunikation fra banken. Værste eks. var da vi ville renovere vores badeværelse spurgte vi om vi kunne låne lidt ekstra for at få det ordnet. Det fik vi nej til. Men da vi på et senere tidspunkt skulle låne et mindre beløb fandt de pludselig ud af at vi havde 50.000 afsat til at renovere vores badeværelse.
    Dette vidste vi så ikke og kunne ikke se det ud af de papir vi havde. Det var de skiftende rådgivere ban gav skylden og at vi naturligvis havde penge til rådighed. Daværende tidspunkt forsent til badeværelset. Dette er blot et eks.

    Vi valget i september 2009 at omlægge vores lån til et F1 for at få afdraget mere på vores lån. Så vi idag har 2% på vores realkredit lån.

    Vores problem er nu at person 1 er fyret, hvilket betyder at vi har været nødsaget til at leje lejligheden ud og at vi kun lige kan få det hele til at løbe rundt.

    Vi vil så ud og leje en lejlighed men her vil banken ikke hjælpe os med et indskud.
    Det skal sige at vi ikke på noget tidspunkt har svigtet vores betalinger til banken eller andre kreditorer.

    Er dette rimeligt?

    Er der nogen der har nogle gode råd til hvad vi kan gøre og evt. om vi kan gøre noget ved vores lån?

    Vi er meget interesseret i at afdrage så meget som muligt på vores lån men vi bliver nød til at have tag over hovedet.

    #150664
    AnonymForfatter

    I er insolvente med minimum 760.000.

    Den ene af jer er arbejdsløs, den anden tjener kun 240.000 kr.

    Og så forventer I, at banken skal bevillige jer yderligere lån???

    Jeg forstår godt jeres bank siger nej, for I er på vej direkte mod tvangsauktion, hvis ikke I meget hurtigt finder et job til person 1.

    1. Hvad vil I gøre når flexrenten snart begynder at stige ?

    2. Hvad vil I gøre, hvis den I lejer lejligheden ud til kræver huslejenedsættelse og går til huslejenævnet? 9 ud af 10 sager vindes af lejerne, fordi ejerne sætter huslejen alt for højt!

    3. Hvad vil I gøre hvis lejerne får omstødt det tidsbegrænsede lejemål, så i hænger på ham eller hende i al evighed ?

    #150666
    Link22Forfatter

    Det vil sige at det bedste ville egentlig være at sælge lejligheden?
    Og så starte forfra og få afdraget gælden hurtigst muligt.

    Hvis man siger 760.000 delt med 2 – 380… men der vil jo nok komme 100k for salget.

    #150670
    AnonymForfatter

    Det bedste for jer er – at have et godt forhold til banken, idet I er fuldstændig afhængig af bankens beslutninger.

    #150672
    AnonymForfatter

    Hej Link22

    Jeg syntes det er umuligt at sige om der er tale om dårlig bankrådgivning, da alle aspekter aldrig ville kunne gengives. Derudover var 2007 også en anden tid, end vi har idag, og desværre var der jo ingen der i 2007 ville tro, at den økonomiske situation ville ændre sig så drastisk. Jeg syntes dog generelt med de oplyste oplysninger i ville have, selv med begge i arbejde, en ret høj gældsfaktor.

    Jeg antager at situationen lige nu, er at i ikke kan betale regningerne, og derfor må handle. Om det vil være den bedste løsning at sælge, skal jeg ikke kunne sige, da det jo kommer an på fremtiden, dog kan i blive tvunget til det, hvis i ikke kan betale nu. Tror i lejligheden inden for et par år vil stige, skal i jo satse på at beholde den. Dog ville jeg ikke gældsætte mig selv yderligere for det, da i jo kan risikere at priserne falder ydermere, så i både har det større tab, plus ny gæld. Altså kan i holde statud quo med gældsposten og beholde lejligheden, skal i selv overveje hvad der sker i fremtiden, og regner i med prisen stiger, så bør i beholde den.
    Efter hvad du skriver, så lyder det dog mere til at i kan blive nød til at tvangsrealisere den, uanset jeres forventninger til fremtiden.

    Kan i ikke få det til at løbe rundt, har banken sikkert også luret den, og frygter jeres lån vil resultere i et tab. Derfor er det sikkert deres holdning, at enhver forøgelse af jeres lån, vil give banken endnu større tab. De kigger altså ikke særskilt på de kr. 25.000,- (anslået) til indskudet, men samlet på det. Og selvom det virker urimeligt for jer, er det vel fornuftigt nok, at de ikke øge udlån, når tab er sandsynligt.

    Kan i derimod fremvise budgetter der sandsynliggøre at i vil kunne betale af på gælden, altås hele gælden) såfremt et lejlighed skifte, og en øget gæld på måske kr. 25.000,- sker, kan de måske overbevises, da de kr. 25.000,- ikke er meget i forhold til den gæld i har nu. Er de i tvivl, vil de dog nok takke nej, for at mindske tabet.

    Jeg ser ingen muligheder for at omlægge lån. Kan banken overbevises om at arbejdeløshed er meget midlertidig, kan de evt. gå med til en mindre afdragsfri periode. Så længe gælden ikke vokser, er det jo også i deres interesse at i får chancen for at komme på fode igen, og betaler af på gælden. Dog igen, uden gælden må forøges. Har person 1 allerede været arbejdsløs i længere tid, formindskes chancen for denne løsning også.

    Ellers er der jo det logiske, om at sælge aktiver. Ingen snak om bil, eller andet, så hvis ikke i har noget, så kan det være ligemeget. Har i noget, vil i kun bruge det til at købe tid, til at person 1 kan komme i arbejde.

    Det er meget uheldigt at i har skiftet rådgiver så tit, og ikke føler at det fungere godt med jeres bank. Det vil sikkert også gøre at i ikke får ret lang snor, da den nuværende aldrig har fået opbygget et godt forhold til jer, og i altid mens han/hun har kendt jer, været i økomisk uføre. Jeg ser dog heller ikke mulighed for at forbedre den situation, da i ikke ville kunne skifte bank. Istedet må i desværre nok indstille jer på, at være dem, der gør indsatsen, for at forholdet blive nogenlunde tåleligt så længe jeres situation er dårligt.

    Held og lykke til jer, håber i finder ud af noget, selvom det kan virke svært pt.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.