Har jeg overset noget eller begår banken bedrageri?
-
Indlæg -
For nogle år siden oprettede jeg en kredit konto i min bank. Sidste år fandt jeg ud af at banken havde investeret mine kreditpenge i en virksomhed, imod min vilje og uden at meddele mig det. Jeg var ikke på specielt god kemi med banken, uden dog at der var andre grunde end manglende kommunikation.
Istedet for at underrette mig om investeringen, fortalte de mig istedet for at mit ønske om at lukke kreditkontoen (ved at betale den ind) var helt ok. Nu er pengene de investerede i det her selskab tabt og banken henvender sig nu til mig for at betale det tabte beløb.
Er et sådant forhold ikke tydeligvis bedrageri?
Hvilken forklaring har banken givet på at investeringen er foretaget?
Banken har egentligt forsøgt at undvige at kommentere, men på et forberedende retsmøde har bankens advokat sagt det var deres valg at bestemme over pengene, de vurderede at der var chancer for at tjene flere penge på at investere pengene end at hvis kautionen blev indløst.
Har du sat pengene ind på en ganske almindelig opsparingskonto – hvor fra banken af egen drift pludselig har flyttet pengene ud i investeringer ?
Det tvivler jeg på er tilfældet?
Du har formentlig oprettet en eller anden for for investeringsforvaltningsaftale med banken, hvor du har skrevet under på at de må forvalte pengene.
Det kan til forveksling ligne en almindelig opsparingskonto, hvor beløbet/saldoen så månedligt, kvartalsvis eller årligt reguleres med afkastet i puljeordningen.
Har du skrevet under på en sådan aftale, jammen så var du informeret, og så er der sandsynligvis ikke noget at komme efter.
Nej, der er tale om en ganske almindelig kassekredit og der er en ganske almindelig personlig kaution bag kreditten, og ingen aftaler hverken mundtligt eller skriftligt om at banken skulle have råderet over pengene.
Jeg ved det lyder usandsynligt og måske er der noget jeg har overset, men det er det jeg oplever og derfor jeg spørger lidt til om andre nogensinde har oplevet noget lignende.
hvis det virkeligt er tilfældet vinder du naturligvis, men du skriver at de er dine penge fra en kassekredit? altså den uudnyttede trækningsret de har investeret for dig i noget der giver tab? lyder fantastisk
Pengene var allerede investeret i virksomheden, med mig som kautionist. Jeg ønskede dog at forlade virksomheden og indløse kautionen. Det godkendte banken først, men da den aftalte slutdatoen kom, nægtede banken al kommunikation med mig. Nu står jeg med et tab på mere end 2 millioner, som jeg kunne have undgået.
ok nu kom vi så lidt tættere på noget vi kunne forstå. En kaution kan man ikke bare sådan komme ud af med mindre man slet og ret betaler det beløb man har kautioneret for.
Derfor er det faktisk meget bedre at låne penge til dem man bliver bedt om at kautionere for det giver mange flere rettigheder.
Nej hvis virksomhenden nu er gået ned hænger du på det beløb du har kautioneret for og du har færre rettigheder ind de almindelige kreditor.
Der er sandsynligvis ikke begået svindels og du hænger sandsynligvis på regningen.
Eneste chance er nok at køre en retssag mod banken og bevise deres evt. ansvar for dårlig rådgivning men jeg tvivler meget på at du ud fra sagsfremstillingen kan vinde en sådan sag.
Problemet er her at banken nægtede at lade mig betale kautionen da jeg stod med pengene i hånden. Der er en paragraf i kautionskontrakten der siger at jeg kan ophæve kautionen, når
jeg vil, ved at betale gælden. Det var det jeg ville. Vi blev enige (banken dikterede…) en dato hvor jeg ville få at vide om jeg skulle indbetale et beløb eller om låntageren ville overtage.Banken sendte mig først en bekræftelse på den aftale, men et eller andet skete måneden inden, som gjorde at banken lukkede for al kommunikation.
jeg synes den her sag udviklere sig i en retning hvor jeg efterhånd må sige at de oplysninger du kommer med virker utroværdige.
Test, det beklager jeg, det var jo ikke lige det jeg ville med indlægget, men jeg står inde for alt hvad jeg har skrevet, selvom jeg godt forstår at det er vanskeligt at tro at en bank ville opføre sig således.
banker arbejder med livrem og seler. Hvis du har kautionere for en kassekredit med et max på f.eks. 100.000 kroner tror jeg ikke at du har mulighed for at komme ud af aftale ved f.eks. at betale 25.000 kroner på tidspunkt x som på det tidspunkt er trækket på kassekrediten. I så fald kan du jo i praksis lukke det firma du træder ud af plus at banken kan komme til at hænge på et tab.
Men her taler vi ikke om bedrageri men om fortolkning af den kautions aftale du har indgået med banken. held og lykke med en evt. sag, men før du starter den bør du løse alt det med småt. Banken har nok desvære sit på det tørre. Så næste gang låner du de 100.000 ved banken og investerede dem selv i firmaet.
JA du har ret banker går altid med livrem og seler, men der er jo ikke noget odiøst ved at have en mulighed for at indløse en kaution. Det er naturligvis en fuld indløsning der så skal være på tale. Her drejer det sig om 2.1 millioner, så det er ikke småpenge.
Men jeg må jo konkludere at der som minimum er tale om et kontraktbrud. Det var nemlig banken der besluttede om jeg måtte få lov at indløse kautionen og ikke mig, sådan som kontrakten ellers foreskrev. Og det er derfor jeg er overbevist om at det også skal tolkes som bedrageri, fordi banken efter straffelovens §279 om bedrageri, ikke må undlade at give mig besked, og da slet ikke efter et tidspunkt der er aftalt med banken som den endegyldige dato. Det gjorde banken for egen vindings skyld, idet de troede firmaet ville tjene langt mere end bare kautionen hjem. Men nu ser vi hvordan det går.
så du siger at banken nægtede at modtaget 2.1 mill kroner og at du så nu i stedet hæfter for 2.1 mill kroner? Hvordan stiller det dig dårligere?
Ja, banken nægtede at lade kautioniserne indfri lånet. Det sætter mig usædvanligt dårligere da der siden har været en økonomisk krise, hvor de penge jeg havde, nu er tabt. Havde jeg indfriet kautionen da jeg ønskede det, havde jeg ingen problemer haft i dag. Tid er penge.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.