God indtægt – Dårlig Bank?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90678
    AnonymForfatter

    Hej debattører og professionelle?
    Jeg har en god, sikker indtægt, samt en skattefri indtægt ved siden af i form af en offentlig ydelse.
    Mit problem er, at min bank ikke er samarbejdvillig mht. afvikling af gæld ved at samle et meget lille samt et lidt større lån, jeg har(hos nævnte bank vel at mærke). Endelig er den slet ikke interesseret i at samle gælden og forøge lånet. Hvad jeg meget ønsker mig, for at få økonomi til at flytte til det sted, jeg har haft/har min daglige gang gennem de seneste 5 år, som ligge 1 times rejse fra min bopæl.
    Jeg tænker, at det måske handler om at kontakte andre banker eller få gode råd af en uvildig? Eller nogen herinde fra? Men der findes jo mange banker at spørge? Hvor og hvordan begynder jeg? Jeg har ikke erfaring med at skifte bank, og jeg har “kæmpet" med forespørgsler til mit pengeinstitut gennem længere tid. Så nu abonnerer jeg på MyBanker i håb om et råd eller anden vejledning. Mvh Kvinde på 41

    #149772
    AnonymForfatter

    Efter at have læst i andre indlæg kan jeg se at andre kommer med konkrete oplysninger. Så det vil jeg også forsøge, selvom det er lidt privat. Altså: gæld alt i alt til min bank 78.000. Ønske til flyttelån ca. 40.000. Min indtægt efter skat pr. måned er alt i alt 18.000. Det skal nævnes, at jeg sparer op på en kapitalpension og ikke har andet, der kan stilles til sikkerhed. Er det urealistisk at tro at nogen banker vil gå ind i min økomnomi eller er min egen bank for fastlåst? På forhånd tak for et høfligt og relevant svar 🙂

    #149774
    AnonymForfatter

    Det afhænger helt grundlæggende af hvordan dine udgifter står i forhold til dine indtægter. Derudover spiller dit historiske forbrug og bankadfærd ind.

    En bank stiller typisk krav om at en enlig skal have mindst 6.500 kr til sig selv, når alle faste udgiftre så som husleje, vand, varme, forsikringer, medieabonnementer mv. er betalt.

    Hvis man ikke opfylder det krav, kan man typisk ikke optage lån eller forhøje sit nuværende lån.

    En indkomst på 18.000 kr er en meget lille indkomst (såfremt vi taler om indkomsten før skat). Så hvis du har en normal husleje og et normalt udgiftsniveau, så er der stor sandsynlighed for rådighedsbeløbet er for lille.

    #149776
    AnonymForfatter

    Jeg ser nu du skriver 18.000 efter skat som indkomst, hvilkt gør det lidt mere sandsynligt, at du kan samle din gæld.

    Det ændrer dog ikke ved det jeg sagde ovenfor, nemlig, at du skal opfylde kravet til rådighedsbeløb og du skal have en fornuftig bankadfærd forud.

    Hvis banken kan se du systematisk har forbrugt 15.000 pr måned ud over dine faste udgifter, jammen så bliver kravet til rådighedsbeløb sat til det.

    Bankerne er ikke ret vilde med gæld uden sikkerhed for tiden, og der går nok en “usynlig grænse" ved ca. 100.000 for kassekreditter og forbrugslån uden sikkerhed. Grunden er den, at lån uden sikkerhed belaster en banks “risikovægtede aktiver" meget hårdt, hvilket igen lægger pres på bankens kapitalreserver.

    Kapitalreserverne i bankerne er meget under pres i øjeblikket, og derfor er det mange gange mere attraktivt for en bank at lån 120.000 ud til en kunde med sikkerhed i en bil, end det er at låne 120.000 ud til en kunde der ikke kan stille sikkerhed (og nej, du kan ikke bruge dit pensionsdepot som sikkerhed).

    #149796
    thsvForfatter

    Jeg ville kontakte en bank, der hvor du skal flytte hen, for at høre om de vil hjælpe dig. Medbring meget gerne et budget, hvor de kan se dine indtægter og udgifter.
    Du får jo formentligt en bedre økonomi, når du ikke skal bruge en time hver vej på transport.
    18.000 kr efter skat er en hæderlig indkomst, så der bør være plads til et lån på 120.000 kr ialt, og stadig et fornuftigt rådighedsbeløb (de 6.500 kr) efter at alle faste udgifter er betalt.

    #149806
    AnonymForfatter

    Hvilken bank er du kunde i ?

    #149812
    HalliHalloForfatter

    Hvad skulle fordelen være i at samle sin gæld?

    Personlig mener jeg det er bedre at få dem ud af verden så hurtigt som muligt.

    #149816
    AnonymForfatter

    Tak for svarene. Jeg vil nu lukke spørgsmålet om, hvorvidt banken eller en anden bank er rede til at omlægge lånene. Jeg vil kontakte min bank igen en sidste gang. Hvis det ikke lykkes må jeg forsøge at kontakte andre banker. Så må jeg evt oprette en ny tråd. Tak til jer herinde 🙂 Mvh Rasmus Klump

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.