Studerende

  • This topic has 4 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #87111
    Anonym

    Er der nogen der har et godt forslag til hvordan jeg som studerende finder den bedste/billigste bank?
    Jeg er lige startet på uddannelse, har en frigivet børneopsparing, en boligopsparing og en alm. visa/dankort-konto.

    Jeg har altid haft Nordea og hidtil været tilfreds. Sidste år oprettede jeg en udd.opsparing og fik at vide at jeg altid ville kunne hæve på den bare det var til udd.formål.
    Det har jeg så fået brug for i dag, da jeg lige har investeret i bøger for MANGE penge. Nu kommer de så og siger at der skal gå to år fra oprettelsen til, at jeg kan hæve på den. Det synes jeg er ustyligt frækt. Jeg fik at vide at det havde jeg skam selv skrevet under på, da jeg oprettede den, men jeg læste ikke kontrakten igennem (ved nu at det var DUMT), for min bankrådgiver sagde at hun havde forklaret mig alt hvad der stod i den.
    Efter denne behandling har jeg meget stor lyst til at skifte bank. Men kan det betale sig? Hvad koster det at flytte bank? og hvilken bank ville det være klogt at vælge?
    Jeg har kigget lidt inde på siden her, men da jeg ingen erfaring har inden for banker, ved jeg ikke hvad jeg skal kigge efter osv.? Er der ikke en eller anden der vil hjælpe mig?

    #105900
    Michael

    En uddannelsesopsparing man ikke må hæve på?? Virkelig flot Nordea….

    Da du kun har indlån, bør du gå efter den bank med højeste indlånsrente og laveste gebyrer. Her kan du vælge f.eks. Sparekassen Vestsalling eller Skandiabanken. I Vestsalling får du 2,25% og har ingen bindinger overhovedet. Din nuværende uddannelsesopsparing giver max. 1,75% med de vanvittige bindinger. Skandiabanken giver lidt lavere rente, men til gengæld betaler du ikke gebyr for internetbanken – det koster dog kun en flad 50’er om året i Vestsalling.

    Begge steder koster VisaDankort 150 kr. om året

    #105902
    Anonym

    “Hvad koster det at flytte bank?”

    Konti der frit kan hæves koster det ikke noget at flytte – ellers kan du jo bare hæve beløbet. Det er nok din tidligere børneopsparing og din visa/dankort-konto. Husk hvis du vælger ikke at ‘lukke’ din visa/dankort-konto, så skal du afbestille/aflevere dit visa/dankort inden der ryger nye 150 kr på.

    Konti der er forbundet med særlig administration at flytte kan den gamle bank sagtens finde på at tage gebyr for at flytte. Der er ikke andet for end at spørge dem (på mail, så får du forhåbentligt en slags skriftligt svar når du nu har dårlig erfaring med mundtlige beskeder) Det drejer sig sikkert om din boligopsparing og din uddannelsesopsparing (hvad det så end er, for det man normalt kaldte en uddannelsesopsparing kunne ikke oprettes efter 1993.

    Disse udgifter til den gamle bank bør du spørge om din nye bank vil betale (evt. kun delvis). Jeg tror at Skandiabenken vil sige nej, men prøve skal du. Mange banker med ringere vilkår har råd til at betale nogle af dine omkostninger for at få dig ‘ind i folden’.

    Du skal næppe nogen steder betale et ‘startgebyr’ for at oprette indlånskonti (i din nye bank)

    #105904
    Anonym

    Alle studerende betaler vist ikke nogen steder gebyr for et VISA-kort, ihverfald ikke hvis man er under 26 år. Men måske man slet ikke har brug for et Visa,så kan man jo alligevel spare dette beløb.

    #105906
    Anonym

    Og det koster ikke noget at skifte bank medmindre du har pensionskonti, der skal gøres op, men dette har studerende normalt ikke fået oprettet endnu.

    Og du skal selvfølgelig – som når du køber ind – se på hvilke priser banker tager for sine ydelser, og om du evt. kan få lidt i rente, som i Skandiabanken, jeg tror det er 1,65%.

    Denne bank kan jeg til enhver tid anbefale fremfor Vestsalling, da den dels er betydeligt større og næsten ikke beregner r sig gebyrer overhovedet. Alene et gybyr på 50 kr. i Vestsalling for internetbanke svarer til et gennemsnitligt indestående på mere end 20.000 kr. før de igen er tjent ind. Hvorfor banken tager gebyr for dette er for mig ufatteligt, så hellere kun tilbyde 2% i rente.

    Og husk at beholde din gamle konto i Nordea, så du altid kan sætte en check ind på kontoen uden at skulle sende den med posten eller til en internetbank eller f.eks helt til Jylland.

    #105908
    Anonym

    “Og det koster ikke noget at skifte bank… ”

    Der var du vist lidt for hurtig. Det er korrekt at gebyr på opgørelse af konti er mest udbredt på pensionskonti, men de forekommer også på andre kontotyper.

    Jeg har ikke fundet dok fra Nordea, men fx http://www.almbrand.dk/abweb/pc?pid=pagAB_p_s_priserGebyrer siger 150 kr for ‘særlige indlån’ – og et sådant er fx en boligopsparing.

    #105910
    Anonym

    Det er meget skidt, at du ikke har fået gennemgået alle vilkårene. Du KAN hæve på konten, men det koster 1% af beløbet, hvis det er inden for de første to år. Tilgengæld har du fået 1,25 eller 1,75 i rente og vil fortsætte med dette.

    Jeg ville forsøge at gå dem lidt på klingen og høre, om de ikke vil lade dig hæve fra kontoen gratis, når de nu ikke har givet dig en ordentlig gennemgang, da du fik kontoen.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.