Amagerbanken er lagt fra reddet med succesfuld aktieemission og bankpakke II

  • This topic has 2 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90574
    Anonym

    Det tegner nu til at Amagerbanken rent faktisk får held til at få gennemført en aktieemission med fuld tegning og bliver godkendt til bankpakke 2.

    Dermed tror mange nu, at Amagerbanken er endegyldigt reddet, at banken er på sikker grund. Men Amagerbanken er langt fra reddet. Der venter store problemer forude.

    Jeg bemærker mig følgende.

    1. Aktieemissionen tegner til at blive en succes. Fuld tegning vil betyde at Amagerbanken opnår et bruttoprovenu på 750 mio. og et nettoprovenue på ca. 700 mio. kr. Hermed løftes egenkapitalen omvurderet efter finanstilsynets regler fra 1,16 mia. til 1,86 mia.

    2. Samtidig står det dog lige så klart, at obligationstegningen bliver en kæmpe fiasko. Aftalen med Ree betyder, at han i alt skyder 500 mio. ind i Amagerbanken, hvilket ved fuld tegning efterlader ca. 84 mio. til obligationstegning.
    En indikation på at obligationstegningen er i problemer, får man ved at se på T-retterne på Amagerbank obligationer som nu handles helt nede omkring 0,01-0,04 kr pr obligation til nominelt 1000 kr. Investorerne mener simpelthen ikke at en obligationsrente på 10,75% står mål med den risiko de påtager sig ved at stille ansvarlig kapital tilrådighed. Det er jeg enig i.

    3. Givet (1) og (2) ser det nu ud til at Amagerbanken i alt 800 mio. i kassen, hvilket vil løfte nøgletallend på følgende måde.
    a) Kernekapitalen ex. hybridkapital stiger fra 4,2% til 7,1%
    b) Kernekapitalen inkl. hybridkapital stiger fra 4,7% til 7,5%
    c) Solvenstallet stiger fra 8,9% til 12,1%

    Dette skal holdes op mod at Amagerbankens individuelle solvensbehov er 11,3% hvilket efterlader en meget lille buffer. Samtidig er en kernekapitalprocent ex. hybrid på 7,1% meget lav efter markedsstandarden. Dermed taler meget for at Amagerbanken ikke kommer med i bankpakke 2.

    Når jeg så alligevel tror Amagerbanken kommer med i bankpakken, så hænger det sammen med at Erhvervsministeriet vurderer, at de 1,4 mia. kr i bankpakke 2 kapital er tabt uanset om man putter dem ind i banken nu, eller man tager dem som tab i Finanasiel Stabilitet senere. Derfor kan man lige så godt lade Amagerbanken komme med på et spinkelt mandat og trække knap en mia. kr ud af de private tossegode investorer. Derved sparer staten sig selv for et tab på 1 mia. kr.

    Hvad sker der så fremefter ?

    Ja min forudsigelse er, at tabene i ejendomssektoren langt fra er slut.

    Nykredit har på nuværende tidspunkt nedskrevet 6 mia. på Forstædernes Bank. Til sammenligning har Amagerbanken kun nedskrevet 2 mia. kr. Hvis man korrigerer for størrelsesforskelle og eksponering mod ejendomssektoren, svarer det til at der i Amagerbanken rundt regnet gemmer sig nedskrivninger på i alt 7 mia. kr, hvoraf der altså på nuværende tidspunkt er taget 2 mia. Tilbage står nedskrivninger på 5 mia. kr.

    Disse nedskrivninger kan ikke engang dækkes ind af Amagerbankens egenkapital efter aktieemissionen på 1,8 mia. og ved konvertering af hybridkapitalen til aktiekapitalen på 1,4 mia. Der mangler stadig 1,8 mia. kr. + det der nu skal til at rekapitalisere Amagerbanken igen.

    Så her er hvad jeg forudsiger for Amagerbanken.

    a) Der kommer nye tab i 2010 som i første omgang vil føre til en konvertering af statens hybridkapital til aktier til en elendig kurs. Dermed kommer staten til at eje mere end 50% af Amagerbanken.

    b) Sammen med konverteringen af hybridkapital vil der blive afholdt endnu en aktieemission, hvor der skal skydes endnu 1 mia. kr ind i banken.

    c) Med det nye kapitalgrundlag kan Amagerbanken så fortsætte ind i 2011, hvor nye tab igen vil nødvendiggøre endnu en aktieemission, hvor også staten, som hovedaktionær må ind og skyde 0,5 – 1,5 mia. ind i Amagerbanken.

    Det er slet ikke givet at 2. og 3. aktieemission vil lykkes, men skulle det nu ske, så vil de gamle aktier ikke udgøre mere end 2,5% – 5,0% af Amagerbankens nye aktiekapital. Dermed har de gamle aktionærer reelt tabt alt!

    #148220
    Anonym

    Dagbladet Børsen:

    http://borsen.dk/investor/nyhed/171068/

    Amagerbanken er ude i voldsom misinformation, fordrejede oplysninger og løgnagtig vildledning af investorerne.

    Hvad gemmer bøgerne ellers af råddenskab?

    Jeg kan ikke frigøre mig fra den mistanke, at den eneste årsag til Nykredit bakker op aktieemissionen er at man vil forhindre Amagerbankens kollaps trækker de mange ejendomme Nykredit har den inderste belåning af med i faldet.

    #148298
    Krisser

    Tak for et velargumenteret indlæg, General!

    Det eneste jeg mangler er lidt kildehenvisninger til de faktuelle oplysninger (kapitalprocenter før/efter, ejendomseksponering, mv.). Oplysningerne er givetvis til at finde online, men ikke al informationen er lige let at finde.

    #148364
    Anonym

    Jeg har taget udgangspunkt i tallene fra Amagerbankens regnskaber og foretaget en konsekvensanalyse ud fra det.

    #148384
    Krisser

    Tak!

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.