fidus ved at låne sine egne penge

  • This topic has 4 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90558
    Anonym

    Hejsa.
    Har lige solgt vores hus. Køber laver så et stunt som jeg ikke forstår.
    De har ny bil og sommerhus mv. De har pengene til vores hus kontant, men vælger alligevel at optage lån for at få rentefradrag.

    er der nogen der kan fortælle mig hvad fidusen er i det??? Der betales vel mere i rente, uanset låntype, end man får ud af fradraget.

    #148068
    Anonym

    Hej pons,

    Umiddelbart kan I ikke se, om køber betaler jer med kontanter eller lån, eller i det hele taget om køber vitterlig har pengene kontant.

    Hvis du tænker på formulerigen i købsaftalen – at det er en kontant handel – så betyder det i bund og grund alene, at det er køber, som “henter pengene” på den måde, som køber selv bestemmer, udet at I skal “gøre noget”.
    I får så den pose penge, som også er aftale i købsaftalen.

    Modsat “i gamle dage”, hvor man lavede såkaldt sælgerfinansieret handel. Her var det også køber, som bestemte hvordan han ville “finde pengene” til jer, og det var så jer, som tinglyste eventuelle lån i ejendommen.

    Nu handler man imidlertid stort set altid kontant, primært fordi loven om overførsle af stempel fra jeres eventuelle lån er justeret således, at dette også er muligt i kontante handler.

    Omvendt kan I selvfølgelig kende køber, hvorfor I ved at
    1: de vitterlig har alle pengene og
    2: alligevel har lavet lån i ejendommen

    Med hensyn til, om der kan være en fordel i at låne, når man har pengene selv, så er svaret som udgangspunkt – sådan som du også selv er inde på – at renten på et lån over tid som hovedregel altid vil overstige den rente, som man kan få for sin opsparing.

    Der kan imidlertid godt være forhold hos en husejer som gør, at der kan være fornuft i at optage lån alligevel – huset har jo en værdi, og udgør ofte en pæn stor del af ens formue
    * man kan have et ønske om at frigøre værdien, og så f.eks. leve af pengene – altså det man også kan kalde nedsparing
    * man kan have et ønske om at overdrage midler til ens arvinger i levende live – det kan både være for såkaldt almindelige mennesker, som det kan være virksomhedsejere
    * man kan godt have sor formue, uden at disse nødvendigvis står på en bankbog/er lige til at realisere. Og hvis det er dyrt nok at realisere kontanterne, så kan det være fornuftigt at optage lån i ejendommen
    * man kan også have mange værdier/stor formue, men så dårlig en likviditet, at man ikke “kan skrabe penge sammen” i kontanter uden at optage lån – det er ofte nogle overvejelser, som virksomhedsejere er inde i
    * man kan også bare have et ønske om en reserve, hvorfor man optager et lån – der er jo mange mennesker, som godt kan lide visheden om, at de altid kan få fat på penge
    * I kan have haft nogle lån, hvor I har betalt stempel. Hvis køber laver lån, så kan han overføre denne stempel og spare de 1,5 % variabel tinglysningsafgift til staten, som man betaler i såkaldt stempelafgift. Når så køber på et tidspunkt skal sælge, kan hans køber gøre det samme, og muligheden for at kunne slippe for 1,5 % stempel er et gode/en fordel, som gør huset mere attraktivt ved et salg/gør man kan sælge til en højere pris – alt andet lige
    * køber kan også have planer om ombygning, hvorfor det med tiden bliver nødvendigt med kontanter/lånet, og så kan der være en fordel i at lave lånet nu i stedet for senere – eller planerne kan være om andre ting, som koster mere, end hvad man normalt kan tage ud af sin konto
    * køber kan have et ønske om at forære alle sine penge til Kattens Værn – det er jo måske vitterligt motivationen for køber!
    * man kan have et ønske om at investere sine penge, fordi man har en forhåbning om at kunne opnå bedre afkast, end man skal betale på et lån – det kan både være investerig i traditionel forstand i obligationer og aktier, ligesom det kan være investerig i f.eks. virksomhed eller ejendomme
    * man kan have et ønske om at reducere en eventuel skatttebetaling – sætte penge ind på en pension – og det kræver likviditet
    * og så videre
    * og så videre

    Som nævnt kan der godt i en købsaftale stå, at man handler kontant – det er det absolut mest typiske i dag. Og det betyder som sagt alene, at du får kontanter, og køber skaffer pengene, som køber ønsker.

    Det kan, som sagt, jo også være, du vitterligt har kendskab til, at køber både har pengene i kontanter og alligevel har optaget lån. Og det kan der jo så være et utal af årsager til.

    Så i din konkrete sag kaan du ikke kan du ikke umiddelbart finde ud af, hvorfor køber optog et lån i huset, uden at spørge køber.

    Og mere generelt kan du sige, at der kan være mange forskellige ting, som gør, at man optager et lån i sit huse/bruger af sin formue.

    Og det behøver ikke nødvendigvis at være økonomisk rationelt – altså i kroner og ører kan det godt “være en dyr løsning”. Men det er der heller ikke noget galgt i. Vi laver jo hver dag masser af økonomisk irrationelle beslutninger – tænk på de gange, hvor du ikke kørte de yderligere 4 km til næste supermarked for at spare 1,50 kroner på mælken, og så videre.

    En gang imellem kan det være godt at “mærke efter i maven”, hvad man har det bedst med, selvom det ikke nødvendigvis er økonomisk rationelt. Så får man f.eks. også mulighed for at tage den jordomsejling, man ellers ikke kunne tage på, eller man kan gøre andre glade, imens man kan se de bliver glade – den mulighed forsvinder jo, når man dør.

    Håber du kan bruge svaret – også selvom du tænker mere generelt/principielt med hensyn til at bruge af sin opsparing i huset, selvom man fortsat har “penge på kontoen”.

    #148070
    Anonym

    Ja, der betales mere i renteudgifter fra huset end køberne får i fradrag for dem. Set sådan kan det skattemæssigt ikke betale sig.

    Men:

    Måske vil de nedbringe deres/undgå positiv kapitalindkomst, så de kan spare yderligere skat.

    Måske tror de, at deres penge kan forrentes bedre i andre investeringsaktiver end boligen. Især når finansieringen er så billig som den er.

    Måske sætter de deres penge ind på en ratepension for at spare topskatten og udnytte sidste års fradrag for indbetalinger over 100tkr. og hvor al slags afkast kun beskattes med 15 % årligt.

    Måske har de bare planer om at bruge pengene på noget andet indenfor en kortere årrække. Nogle gange er skat ikke det altafgørende beslutningsgrundlag.

    #148082
    thsv

    Det lyder da meget fornuftigt at optage lånet med sikkerhed, specielt, hvis der er et stempel, der kan overtages.
    Et lån på 1 million koster jo ekstra 15.000 kr i 1,5% stempel, hvis det skal oprettes uden stempelrefusion.
    Da vi optog vores boligprioritet i 2005 via Skandiabanken, var det totale gebyr kun 1.575 kr, nemlig til tingbogsattest og tinglysning, da stempel kunne overføres fra bestående belåning. Dkandiabanken skulle ikke have noget lånesagsgebyr!
    Og på et sådant lån betales der jo kun renter af den del, der reelt er brugt.

    #148100
    jens38

    hejsa,jeg står med de samme overvejelser,vi er ved at købe hus.huset koster 2,2 mill,vi har pengene kontant,men er det nu det klogeste på sigt at betale det kontant?
    renterne er historisk lave,de fleste økonomer er enige om at renten stiger om nogle år,hmm,ku det måske svare sig at få et fastforrentet lån nu,og så vente på at indlånsrenten stiger?hvor højt ska indlånsrenten op,før at det er en fordel at være prioritetsbestyrer?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.