Morsø Sparekasse stabilitet?

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 15 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • G-fri
    Forfatter
    Indlæg
  • #90535
    G-fri

    For en uges tid siden kunne man læse i nyhederne om Morsø Sparekasses problemer med at “holde hovedet ovenvande”. Hvordan checker man egentlig en banks økonomiske formåen?

    #147710
    Anonym

    Du ser på:
    – kernekapitalprocent excl. hybridkapital.
    – kernekapital inkl. hybridkapital
    – solvensprocent
    – likviditet
    – afløbsprofilen i fundingbasen
    – udlånsoverskud (udlån/indlån)
    – nedskrivningsprocent udviklingen i denne
    – store engagementer, summen af store engagementer
    – eksponeringsstruktur mod kundetyper og brancher, holdt op mod udviklingen indenfor disse typer og brancher.

    etc.

    Som det fremgår af ovenstående kræver det en del regnskabsindsigt, at vurdere en banks styrke. Det er ikke noget almindelige private kunder uden en økonomisk uddannelse har særligt gode forudsætninger for. Eksterne analytikere med branchekendskab kan i øvrigt også have svært ved at vurdere hvor god eller dårlig en banks lånebog præcist er. Man kan ikke særlig godt se ud af regnskabet hvor “forsigtig” eller “overoptimistisk” kreditvurderingen af kunderne har været de sidste 3 år.

    Jeg har ikke set detaljeret på Morsø Banks regskab, men jeg noterer mig to helt overordnede ting.
    a) Udlånsgearingen er acceptabel, hvilket er en god ting når vi taler om likviditetssituationen i fremtiden.
    b) Kernekapitalprocenten er kritisk lav, hvilket kan være alvorligt.

    #147712
    Anonym

    Sorry nu så jeg lige at du slet ikke spurgte til Morsø Bank, men Morsø Sparekasse (der jo ejer 51% af Morsø Bank).

    Morsø Sparekasse vil jeg (modsat Morsø Bank) vurdere til at være en forholdsvis solid Sparekasse, dog med forbehold for at der eventuelt kan ligge en række problematiske landbrugsengagementer i banken.

    #147718
    G-fri

    Tak for svaret. Ja det kræver selvfølgelig indsigt at lave en nøje vurdering, jeg håbed blot at der var en slags “top 10” hvor de 10 mest kritiske banker var listet.

    #147726
    Anonym

    Private kunder skal ikke besvære sig med den slags.

    Det er derfor indskydergarantifonden dækker indskud op til 750.000 kr. Dermed er næsten alle private dækket ind.

    #147730
    Anonym

    Morsø Sparekasse har mange penge i klemme hos Essex
    http://epn.dk/brancher/finans/ejendom/article1855086.ece
    Er det ikke et problem?

    #147734
    Anonym

    Det kommer an på hvor yderligt pengene sidder i pantrækken.

    Danske Bank har også enorme summer i klemme i Essex, men Danske Banks pant sidder inderst, dvs. at de har gode muligheder for at hente pengene hjem i tilfælde af en eventuel tvangsauktion.

    #147736
    Anonym

    Ja, det ser nok ikke så ringe ud for Danske Bank (som vist også sidder for bordenden ved forhandlingerne), men Morsø Sparekasse har da et problem, det er næsten 20% af egenkapi-
    talen, til en almindelig drifts kredit hos Essex.
    Iøvrigt helt ufatteligt, at en egenkapital (hos Essex) på 1,4 mia bare er pist væk!!!!

    #147738
    Anonym

    Nej, der er kæmpe fordele ved at være “en gigant” og have “bankdelen” og “realkreditdelen samlet”.

    Hvis det endelig kommer til ekstremen og stikket skal trækkes, så køber Danske Bank Essex Invest op til “spotpris” på tvangsauktionen, og lægger firmaet på balancen frem til et tidspunkt mellem 2015-2020 hvor ejendomsmarkedet formentlig er normaliseret.

    Andre mindre banker og spredte yderligtliggende kreditorer kan ikke gøre det samme, og derfor vil deres tilgodehavende formentlig være 100% tabt.

    #147740
    Anonym

    Hvis du har ret i din påstand om at Essex engagementet udgør 20% af Morsø Bank, og vi dertil lægger, at kernekapitalen er helt nede på 5,5%, så kan Essex (hvis pantet har dårlig sikkerhed) blive dødsstødet for Morsø Bank.

    #147742
    Anonym

    Det ser ikke ud til at det er Morsø Bank der har noget i klemme. Det er Morsø Sparekasse.

    http://www.business.dk/article/20091019/finans/91019008/

    #147744
    Anonym

    Jamen jeg skriver – og mener – også Morsø Sparekasse.
    Ifølge tidligere omtalte indlæg i Epn.dk har Essex lånt 198 mio. kr. i Morsø Sparekasse,
    Sparekasesn har, stadig iflg. Epn.dk, en egenkapital på 1 mia. kr.
    Sikkerheden for de 198 mio. kr. er jo åbenbart yderst begrænset.

    #147746
    Anonym

    Okay, det er mig der blev forvirret over at jeg selv ved en fejl var begyndt at kommentere på Morsø Bank, og derfor troede jeg det var det du fulgte op på.

    #147750
    G-fri

    My Banker.biz skrev i et nyhedsbrev dateret den 14. oktober 2008:

    “1. Ny milliardfond sikrer dine penge – total tryghed til indskydere.

    Så er det slut med bekymringer om dine penges sikkerhed. Regeringen besluttede den 10. oktober at stifte Det Private Beredskab, der skal skabe ro og tillid på de finansielle markeder – ved for eksempel at dække ubegrænsede indskudsbeløb. Hidtil har en indskydergarantifond sikret et beløb på op til 300.000 kroner per indskyder, men nu fjernes loftet helt. Det betyder, at en kunde kan have flere millioner kroner stående på én konto og stadig sove roligt om natten. Aftalen omfatter naturligvis både virksomheder og private og gælder ind til videre til oktober 2010.”

    Dette er vel stadigvæk gældende? (Jo det har betydning, ikke kun af teoretisk interesse!)

    I Garantifondens folder: Hvordan er mine penge og værdipapirer sikret ved konkurs, August 2009 (hentet på gii.dk) står følgende:

    “Dækningen på et beløb svarende til 50.000 euro ændres til et beløb svarende til 100.000
    euro den 1. oktober 2010. Kontante indlån – dækkes op til et beløb svarende til 50.000 euro

    Så enten gælder:

    1) regeringens ubegrænsede garanti stadigvæk, eller
    2) Garantifondens loft på 50.000 euro, som bliver forhøjet til 100.000 euro den 1. oktober 2010.

    men ikke de 750.000 kr som du nævner!

    #147754
    Anonym

    Ordkløver, det var dog utroligt!

    Der gælder en ubetinget statsgaranti frem til 30.9.2010.

    Fra og med 1.10.2010 vil der med en ny lovvedtagelse gælde en indskydergaranti med en ny grænse på 750.000.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.