Bankpakke to – solvenskrav

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • ElmuhForfatter
    Indlæg
  • #90479
    ElmuhForfatter

    Hej
    I forbindelse med en opgave er der noget, som jeg er i tvivl om. I bankpakke to blev solvenskravet, så vidt jeg ved, forhøjet(i forhold til lovkravet på 8%). Men hvor højt er dette præcist, og er det forskelligt fra bank til bank?

    På forhånd tak for hjælpen.

    #147090
    AnonymForfatter

    Det kan være forskelligt. Prøv at søge på finanstilsynets ellers finansrådets hjemmeside. Der finder bør du kunne finde informationerne.

    #147094
    AnonymForfatter

    Hej jeg mener at reglen siger at pengeinstitutternes basiskapital, skal udgøre minimum 8% af pengeinstitutternes risikovægtede poster. Regnestykket ser altså således ud: Basiskapital / risikovægtede poster ≥ 8%. Der er altså her tale om et solvenskrav på minimum 8%.

    Meeennnnn….: Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle banker skal have en solvensprocent på 8. De nye Basel-II-regler indeholder nemlig også krav om, at ledelsen i alle banker selv skal vurdere og indberette deres eget solvensbehov, enten kvartalsvis eller halvårligt, afhængigt at bankens størrelse. Det er finanstilsynets opgave at vurdere om solvensbehovet i de enkelte banker er stort nok. Hvis ikke dette er tilfældet kan, finanstilsynet forhøje bankens fremtidige solvenskrav, som banken fremover skal rette sig efter. Der er altså tale om både et solvenskrav, som minimum er 8%, medmindre finanstilsynet har pålagt banken et højere krav, samt et solvensbehov, som er bankens egen vurdering af hvor høj en solvensprocent de bør have for, at kunne modstå eventuelle fremtidige tab.
    Hvis solvenskravet ikke overholdes kan finanstilsynet fratage banken rettigheden til at drive bankvirksomhed… Men det har vi jo set masser af eksemplet.. Og mon ikke der kommer flere tilfælde

    #147096
    ElmuhForfatter

    Mange tak for svaret. Det var lige det jeg ledte efter 🙂

    Mvh
    Elmuh

    #147098
    AnonymForfatter

    I er ude i noget forfærdeligt begrebsforvirring her.

    Lad os lige slå følgende fast:

    1. Solvenskravet er stadig 8%. Solvensprocenten opgøres som Basiskapital/Risikovægtede aktiver. Basiskapitalen er kernekapitalen + supplerende kapital. Og kernekapitalen er egenkapital + hybridkernekapital.

    2. Kernekapitalkravet er stadig 4%.

    3. EU kommissionen overvejer en skærpelse, hvor solvenskravet hæves til 12%. Det bliver sandsynligvis gennemført.

    4. Lov om finansiel stabilitet (bankpakke 2) indeholder en mulighed for at hybridkapitalen nu kan udgøre 35% og under restriktive forudsætninger helt op til 50% af kernekapitalen, hvor hybridkapital tidligere kun kunne udgøre 15%.

    5. I praksis har næsten ingen banker en kernekapital under 8% i dag, mens det for 2 år siden var meget almindeligt med kernekapitalprocenter på 6%.

    #147102
    AnonymForfatter

    Øhh. Hvad er det lige præcist der er forvirrende ved begreberne

    #147110
    AnonymForfatter

    Solvenskravet er ikke 8. Det skal bare minimum være 8 ifølge loven.

    Fra http://www.finanstilsynet.dk/da/Ordforklaring/Individuelt-solvensbehov.aspx
    “Individuelt solvensbehov
    Solvensbehovet er et nøgletal for den risiko, penge- og realkreditinstitutter driver deres virksomhed under. Solvensbehovet er et procenttal, der ifølge loven mindst skal være på 8, men som kan være højere afhængig af bankens risikoprofil. De enkelte institutter skal selv opgøre solvensbehovet som den tilstrækkelige basiskapital sat i forhold til de risikovægtede poster. Det individuelle solvensbehov kan ikke være mindre end 8 pct. af de risikovægtede aktiver (solvenskravet) eller minimumskapitalkravet. De nærmere regler for opgørelsen af risici kan findes i Kapitalkravsbekendtgørelsen, bilag 1."

    #147190
    AnonymForfatter

    Er det ikke også det jeg skriver ? ? ?
    Det er ihverfald det der menes 🙂

    #147196
    AnonymForfatter

    Jo, jeg ville bare give dig medhold.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.