overtagelse af lån

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90467
    AnonymForfatter

    Hej

    Håber nogen herind kan forklare mig lidt om ovenstående emne.

    Jeg er fornyligt flyttet ind hos min kæreste i hans hus, og han synes jeg skal overtage lånet fra hans ekskone således at vi nu istedet deler lånet.

    Er der noget jeg bør være opmærksom på ? jeg tænker på om det er en dårlig forretning, da huset har været til salg i snart to år og umiddelbart ikke kan sælges. Bør jeg overtage lånene som de er ? selvom huset jo nok ikke har den markedsværdi nu som det havde da de købte det ?

    jeg ved intet om investeringer osv, så alt hjælp vil være nyttigt.

    tak

    #146894
    thsvForfatter

    Jeg syntes ikke, at du skal overtage en del af hans lån.

    Du skal istedet gøre om med dig selv om du vil købe halvdelen af huset.
    Og det skal være til markedspris nu, og ikke afhængigt af, hvad der givet for huset for 2-3 år siden.
    Hvornår har din kæreste købt huset? (evt. sidst belånt det)
    Hvorhenne ligger huset? (postnr. eller kommune)
    http://www.boligpriser.dk/bonds/boligprisSearch.aspx?EjendomGeografi=80002&EjendomKategori=0&EjendomDatatype=0

    Er huset f.eks. købt 3. kv. 2006 for 3 mill. er index ca. 111 i Kbh. omegn, og en fair værdi idag ca. 2,066 mill. Det er denne værdi minus evt. sparede handelsomk, du skal betale for at overtage halvdelen af huset. Se evt. ejd.mæglerens udregning af salgsomk.

    At huset ikke kan sælges tyder på en for høj udbudspris.

    #146902
    AnonymForfatter

    tusind tak for svar

    men kan man have to forskellige lån i samme hus ? han betaler nemlig sin del, og lige pt betaler hans ekskone sin. Jeg skal overtages hendes lån eller må på en eller anden måde som du foreslår optage et nyt lån som er fastsat på husets markedsværdi som det er nu. Har bare aldrigt hørt om to mennesker med forskellige typer lån i samme hus.

    #146906
    thsvForfatter

    Nej, du skal ikke overtage hendes lån!
    Ekskonen skal finansiere sin del af tabet som et forbrugslån!

    Du skal overtage hendes andel af huset, så du står som ejer af halvdelen af huset.
    Indtil da må du betale en husleje til din kæreste for at bo i deres fælles hus.
    Overvej derfor grundigt, om du vil købe halvdelen af huset, er jeres forhold stærkt nok til det?
    Jeg ville ikke bryde mig om, at være kone nr. 2 i mandens hus, det er bliver alt for meget kævl om, at det er mit og det her er dit.
    Det er meget bedre at starte forfra et nyt sted, hvor I fælles bestemmer møbler og anden indretning.

    Under ingen omstændigheder skal du skrive under på noget som helst uden en advokat ved din side, ellers har du blot betalt 1,5 million for et halvt hus, der reelt kun er 2 millioner værd. Og altså tabt 500.000 kr.

    #146912
    AnonymForfatter

    Hej 😀 tak for svar

    ja, sagen er den, hvis jeg ikke overtager lånet må huset forsat sættes til salg, og tabet vil sikkert blive større end det allerede er. Det vil så også i sidste ende gå ud over mig selv, for hvis min kæreste har en kæmpe gæld kan vi jo heller ikke købe noget nyt sammen. Så i det samlede hele er planen, at vi blir her i tre år og håber husprisen stiger igen, og så sælger.

    jeg har heller ikke lyst til at bo i hendes hus, så egentligt har jeg ikke noget mod at overtage halvdelen af huset sålænge jeg ikke overtager et tab, som situationen er idag. Det er det jeg skal sikre mig mod. tror du har ret i jeg skal have skaffet mig en advokat, så jeg ikke kommer til at købe et hus til en alt for høj pris.

    problemer er også vi har en masse børn tilsammen som gør at vi bliver nødt til at finde en stabil situation nu, ellers går det ud over dem, hvis de skal flyttes rundt meget mere.

    nå men tak fordi du gad lytte, det hjalp helt sikkert lige at tale med en om det

    #146918
    AnonymForfatter

    Er det, din kæreste ønsker, at du skal skrives på det eksisterende realkreditlån som skyldner i stedet for eks-konen? Det må du under ingen omstændigheder gøre medmindre du samtidigt bliver skrevet på skødet, så du ejer halvdelen af huset.

    Men efter min mening er det generelt en skidt ide. Hvis huset ikke kan sælges, hænger du på eks-konens gæld, og hvorfor skulle du acceptere det? Går du og kæresten fra hinanden, hænger du stadig på gælden, selv om du ikke længere bor i huset.

    Nej, hold dig udenfor, indtil huset er solgt. Derefter kan du og kæresten starte forfra med jeres eget hus.

    #146920
    thsvForfatter

    Med så kort tidshorisont for at flytte skal du ikke overtage halvdelen af huset.
    Kun, hvis det er det hus I vil blive boende i, skal du overtage.
    Jeres situation bliver jo meget værre, hvis du overtager, da I så hænger på hele gælden ved et salg.
    Aftal en fornuftig leje, mens du bor i huset (se f.eks. lokalavisen), og lad ekskonen fortsætte med at betale for lånet (som du reelt betaler for med din husleje), og hænge på halvdelen af evt. gæld.

    Jeg tror ikke, at markedet vender, så huset er mere værd om 3 år.

    Der skal altså udarbejdes en lejekontrakt for at du lejer ekskonens halvdel af huset mod en passende leje.

    #146928
    AnonymForfatter

    Man kan vel ikke tvinge konen til at udleje til en ny dame.
    Huset skal nok sælges under alle omstændigheder – evt. med tab.
    Kan tabet overhovedet lånes som forbrugslån i banken ??+

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.