Sælge overbelånt lejlighed

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90425
    AnonymForfatter

    Hvad sker der hvis jeg sælger min lejlighed som er overbelånt og jeg kommer ud med et minus på 200.000?
    Skal disse penge så fald til kreditor med det samme eller hvad sker der?

    #146322
    thsvForfatter

    Ja, dine lån i lejligheden skal indfris ved et salg.
    Har du ikke de 200.000 kr, så skal du have et forbrugslån i banken.
    200.000 kr til 10% i rente over 10 år koster 2.643 kr om måneden, eller 2.100 kr efter skattefordel i starten.
    Overvej derfor grundigt om, det er nu, du skal flytte!

    #146324
    AnonymForfatter

    Hvis banken i det hele taget vil lade låntager afdrage over hele 10 år.

    Normalt kræver bankerne forbrugslån afdraget over max 5 år, og da gælden ikke er større end 200.000, så tror jeg banken vil tilbyde en afdragsperiode på 5-7 år i dette tilfælde.

    Dertil kan tilføjes, at man med afsæt i et usikret forbrugslån på 200.000 har svært ved at blive kreditgodkendt til køb af en ny bolig, hvis man måtte overveje det.

    Den bedste løsning er derfor, alt andet lige, at blive boende.

    #146382
    AnonymForfatter

    Hvad nu hvis den pågældende bank ikke vil lave et forbrugslån, hvad gør man så?
    Får med garanti ikke en anden bank med min økonomi pt. Er ikke registret i RKI eller andre steder.

    #146386
    thsvForfatter

    Ja, så må du blive boende, du har forhåbentligt råd til lejlighedens ydelser.
    Alternativt må din lejlighed sælges på tvangauktion.
    I Danmark kan man desværre ikke aflevere nøglerne til kreditor, og komme udaf gælden den vej.

    #146388
    AnonymForfatter

    Nej ydelserne er mit problem. Banken nægter at omlægge mit 5 % lån. Jeg ville kunne komme til at betale halv ydelse. Kan ikke finde andre banker der vil overtage mit engagement……

    #146396
    thsvForfatter

    Hvordan ser din finansiering ud?
    Du kan muligvis halvere ydelsen, men husk osse at lave dit skattekort om, når din renteudgift formindskes.
    Og risikoen er jo en stigende kort rente.
    Har du ikke råd til 5% finansiering har du åbenbart købt til en for høj pris i forhold til din indtægt.

    #146398
    AnonymForfatter

    1) Du skal allerførst kontakte dit pengeinstitut, og sammen skal I skabe Jer et overblik over din nuværende økonomi og din økonomi efter et salg. De fleste har i dag adgang til glimrende økonomi beregningssystemer som medtager alle konsekvenser, herunder skat (også 2010). Det vil give dig et godt og tilrådeligt overblik. Og det er nemmere for alle parter (ejendomsmægler, pengeinstitut, dig og andre kreditorer) at du først kontakter dit pengeinstitut / kreditorer. Som note hertil skal siges, at en ejendomsmægler ikke må foranledige en købsaftale hvis salgsprisen ikke dækker tinglyste kreditorer.
    Så kontakt dit pengeinstitut snarest.

    Den dag du sælger dit hus skal dine tinglyste kreditorer indfries. Det vil sige at (typisk) realkredit, pengeinstitut og eventuelle andre kreditorer skal have deres penge. Som udgangspunkt deponerer køber handelsprisen minus udbetaling på en spærret konto i dit pengeinstitut. Disse penge kan først anvendes når der foreligger endelig tinglyst skøde. Dit pengeinstitut kan dog anvende midlerne, men så står de til ansvar for endeligt tinglyst skøde, og mange vælger ikke at ville gøre dette.
    Derfor anvender mange en kredit/salgskredit til en lav rente, og indfrier herfra.

    NÅR SÅ dine kreditorer er indfriet vil du have et underskud som du beskriver. Dette vil blive omlagt til et (typisk) forbrugslån til en forholdsvis høj rente og med en løbetid på maksimalt 5 år. Mange pengeinstitutter har en intern regel om at sådan gæld skal være afviklet inden for 5 år. Dette for at sikre at kunden ikke har en sådan skadelig gæld i en længere livsperioede.
    Og renten er høj ud fra dette simple faktum som går igen i alle lån:

    Ingen sikkerhed = Høj rente
    Høj sikkerhed = Lav rente.

    Håber dette hjælper dig, ellers spørg igen.
    Held og lykke med salget.

    #146418
    AnonymForfatter

    Tak for dine råd.

    Jeg er i en sitiuation hvor banken og jeg ikke snakker sammen. Banken har sagt lige ud at hvis jeg vil omlægge mine lån så må jeg finde en anden bank. Jeg kan desværre ikke finde en anden bank. Har virkelig prøvet alt….
    Det mest fornuftige er vel at blive boende, men da jeg ikke har råd til det pt. så går den jo ikke…..

    #146536
    AnonymForfatter

    Prøv hos Folkebanken i Åbenrå

    god vind

    jens

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.