teknisk insolvent – omlægning af lån

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90396
    AnonymForfatter

    Hejsa vi står og skal bruge et par år eller nærmere 3,5 med afdragsfrihed pga. studie.

    Hvad er jeres vurdering kan det lade sig gøre at omlægge vores fastforrentet 5% lån med afdrag til et F4 med afdragsfrihed.? vi er pt teknisk insolvent dvs overbelånt men har altid betalt vores ting til tiden. Banken har bestilt vurdering og vi venter spændt på at hører fra dem og RD.

    Hvad siger i kloge mennesker herinde tror i vi kan få lov.

    /Magnum

    #145956
    MichaelForfatter

    Svært at spå om. Jeg vil umiddelbart tro, at det ville kunne lade sig gøre at omlægge til F(x) med afdrag, men at det er lidt sværere med afdragsfrihed, da kreditforeningens pant herved ikke ligefrem forbedres med tiden.

    #145960
    AnonymForfatter

    Realkreditsektoren er lovmæssigt begrænset til at belåne danske ejendomme med 80% markedsværdien.

    Hvis markedsværdien er faldet, har I mindre at belåne, så enkelt er det.

    Belåningsgrænserne i lovgivningen er præceptive, dvs ufravigelige. Hvis et realkreditinstitut overbelåner jeres ejendom, så overtræder instituttet loven.

    Det korte svar er derfor: NEJ, I kan ikke få hele jeres hovedstol omlagt.

    #145962
    AnonymForfatter

    Jer er ikke enig med GP.
    Hvis der er tale om en ren omlægning har jeg aldrig hørt folk få et nej.
    Ejendommen er lige overbelånt nu, som efter omlægningen.
    Ang afdragsfrihed kan det godt være i får afslag grundet den høje belåning, og at reditinstitutterne gerne vil have at deres sikkkerheder bedre

    #145964
    MichaelForfatter

    GP er forkert på den her. Jvf. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105197#Kap2 står der:

    § 5. Inden for en lånegrænse på 80 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til følgende ejendomskategorier:

    Ejerboliger til helårsbrug.

    Men så står der også:

    § 7. Lån kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån. Lån efter 1. pkt. udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.

    Stk. 2. Der må kun ydes lån efter stk. 1, såfremt pantsikkerheden ikke herved forringes væsentligt

    § 7 betyder med andre ord, at der kan foretages en krone-for-krone omlægning uden yderligere tillægsbelåning, hvilket selvfølgelig ikke er muligt. Kreditforeningens pant forringes jo ikke af en omlægning såfremt lånebeløbet er det samme – heller ikke selvom belåningen er eksempelvis 110%

    #145966
    AnonymForfatter

    Okay, jammen så er sagen jo klar.

    Realkreditinstituttet afgør selv om det vil acceptere omlægningen, hvilket RK-instituttet formentlig baserer på en samlet vurdering af om pantets værdi forringes og om kundens tilbagebetalingsevne/mulighed forbedres.

    I sidste ende må man gå ud fra det er en meget individuel vurdering.

    #145974
    AnonymForfatter

    Det burde kunne lade sig gøre, hvis ellers jeres økonomi er til den større risiko på lånet og der kun er tale om en ren omlægning (ingen ekstra lån og samme løbetid). Det er dog som regel kun for eksisterende kunder, at realkreditinstitutterne vil gøre dette.

    #145980
    AnonymForfatter

    Rart at høre lidt forskellige meninger, vi håber på at de er til at snakke med.(afdragsfriheden skal jo bruges på studie og ikke forbrug)
    Vi er insolvente hvis prisen på vores hus er faldet med 30% så nu må vi se.

    #146014
    thsvForfatter

    Pas på med sådant et F4-lån, I går glip af den lave F1-rente for 2010, og er ikke sikret mod stigende renter.
    I betaler reelt 4,2% for det sidste år (2013) for at kende renten for dette år.
    Årstal F-år Rente Reel F1-rente
    2010 1 2 2
    2011 2 2,5 3
    2012 3 3 4
    2013 4 3,3 4,2
    Men I kender selvfølgelig renten i 4 år, mens I studerer.

    For øvrigt vil banken jo opfatte, at I bruger jeres opsparing til forbrug, istedet for at afdrage, indtil I igen er solvente. Men tror, at banken kan overtales, når bare I overholder jeres betalinger.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.