Refinansieringen Dec 09

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • CorellForfatter
    Indlæg
  • #90381
    CorellForfatter

    Hej Forum

    Ja vi kommer jo nok ikke uden om det!

    Jeg sidder Pt med en F1 afdragsfri til 3,49% og skal jo refinansiere til December.

    Jeg overvejer at ændre dette til en F3 eller F5, hvilket banken også anbefaler (Nordea).

    Spørgsmålet er så om man gør klogt i at rentesikre nu grundet den særlige omstændighed at der skal refinansieres for 650 millarder og der er muligvis ikke er købere nok, med dertil stigende renter.

    Har fået ca renter idag hvis man rentesikrede nu og F3 ville ca hedde 3.2 og F5 ca. 3,65

    Nogen der har gjort sig nogen tanker om deres egen situation.

    Mvh

    #145672
    thsvForfatter

    Jeg ville ikke låse renten, udfra Nordeas forventninger til renten ved næste refinansiering. Du gå glip af en refinansiering for 2010 til 2,0-2,5%, og skulle den korte rente ikke stige, vil en evt. indfrielse af specielt F5 koste dyrt. Husk at lånene er inkonvertible, og der derfor skal købes obligationer, hvis lånet skal omlægges eller indfris.
    Har sel et mindre F1-lån i Nordea, som fortsætter som F1.

    #145680
    CorellForfatter

    Tak for svar.

    Jeg kan godt se hvad du mener, men jeg synes selv jeg sidder rimelig billigt pt med renten til 3,49 med et lån på 2.2 mill.

    Hvis jeg kunne sidde nogenlunde med det samme i 3 eller 5 år ville jeg være rimelig tilfreds.

    For alle taler jo om at renterne vil stige og det er jo også logisk nok i og med der er nogen der skal betale for alle de bankpakker osv.
    Så hvad ville renten så hedde dec 2010 hvis man forsatte med F1. Det er der ingen der kan spå om men den ligger nok ikke i niveau med idag.

    #145702
    AnonymForfatter

    Umiddelbart lyder det som om, du hælder til F3 eller F5, ergo burde du vælge det. Men når du skriver at renten er uvis i 2010, skal du også huske på, at der kan være sket endnu mere med renteniveauet om 3-5 år.
    Omkring kurssikring så er det lidt modstridende at “gamble" på de variabeltforrentede obligationslån og så samtidig “forsikre" sig med kurssikring. Men med kurssikringen ved du jo med det samme, hvordan din økonomi ser ud de næste 3-5 år og hvis du kan leve med det, burde du måske vælge det. Især hvis du ikke føler, du har råd til at renten stiger eller bare vil undgå at sidde dyrere i det.

    #145710
    AnonymForfatter

    Mit umiddelbare gæt er at der ikke er nogen fordel ved tidlig hjemtagelse af lånene nu, frem for at vente til december.

    Især grundet de seneste tiltag fra ECB ser det ud til at korte danske realkreditobligationer er blevet endnu mere attraktive, hvorfor jeg ikke længere frygter der kommer problemer med refinansieringerne i december.

    #145712
    thsvForfatter

    Du går altså glip af den ultralave refinansieringsrente for 2010 ved at vælge F3 og F5, og smatidigt sikrer du dig ikke ordentligt imod en rentestigning.

    F3 på 3,1% mod en 5% obl., her skal obligation blot falde til kurs 95 for at være billigere over de 3 år.
    Endnu værre med F5-lånet til 3,6%, her skal 5% obl. blot falde til kurs 95,6 for at have været billigere.

    Men Flekslånene har selvfølgelig fordelen af lavere ydelse her og nu, hvor man med fastforrentet lån satser lidt mere langsigtet.

    Nordeas bud på renten dec. 2010 er vel på ca. 3,0% og estimerer vi dec. 2011 til 3,7% er F1-lånet ihvertfald billigere end et F3-lån, selv i et scenario med stigende kort rente.

    #145722
    CorellForfatter

    Hmm.

    Jeg kan efterhånden godt se at det nok er F1 renten det trækker imod.

    Så godt ECB´s træk forleden og formueplejes udtalelse om at de danske F1 obligationer er attraktive i forhold til det tyske marked, hvilket nok giver lidt mere ro på refinansieringen, trods de store beløb der skal refinansieres.

    Vi sad tidligere med 6% fast. så har råd til stigninger i renten, samt det vi har sparet er afbetalt på boliglånet.

    Tak endnu engang for jeres input.

    Mvh

    #145726
    thsvForfatter

    Ellers læs denne artikel fra Børsen:
    http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/167391/newsfeeds_rss/

    Hold fast i jeres F1-belåning, og omlæg i løbet af 2010, når 4% 30 år er blevet aktuel.

    #145728
    CorellForfatter

    Hej Thsv

    Så du mener at 4% 30 år stadig vil blive aktuel inden for en overskuelig fremtid?

    Mvh

    #145766
    thsvForfatter

    Jeps, tror på en svagt faldende lang rente og en stigende kort rente, således at situationen i 2010 nok minder om 2005.
    Udnyt derfor den lave F1-rente i 2010, så du senere kan konvertere til 4% 30 år.

    Læs evt. her om F3 og F5, der giver en falsk sikkerhed:
    https://www.sparnord.dk/investering/publikationer/laaneanbefaling/pdf/L%C3%A5neanbefaling_230909.pdf

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.