Bolig-finansiering til 1. gangs køber

Svar
  • This topic has 5 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90345
    Anonym

    Hej.

    Min kæreste og jeg er interesseret i at købe et hus. Vi har tidligere forelsket os i et hus som vores nuværende bank sagde god for, men det blev desværre solgt for næsen af os. Heldigvis har vi fundet et andet i ca. med samme størrelse i samme område, dog 200.000 kr. dyrere. Umiddelbart er banken igen ikke afvisende for det nye hus men samtidig skal vi selvfølgelig også være sikre på at renter, gebyr og betingelser er så gode som overhovedet muligt. Men banker og bolig finansiering er en jungle at finde rundt i..

    Vi kommer fra en lejebolig, har gæld for bil og SU lån og derfor skal vi låne 100% til boligen i størrelsen 1,5 – 1,7 mio..

    Jeg har selvfølgelig søgt på nettet om forskellige muligheder og er derfor faldet en smule over Nykredit Bank.

    Kan i hjælpe mig? Er der nogle der har erfaring med Nykredit Bank og deres finansiering, eller skal vi kigge en helt anden vej?

    På forhånd tak for hjælpen.

    #145046
    Anonym

    Jeg har oplevet (ikke på mig selv) at Nykredit Bank. Kreditvurderer vha. gældsfaktor (eks årsløn x 3) Hvis gældsfaktoren er mere end 3, vil de ikke røre ved det.

    Umiddelbart lidt useriøs rådgivning, da der jo som bekendt kan være mange flere faktorer.
    Mit eksempel er dog fra en skilsmissesag, hvor den ene person ønskede at overtage eksisterende lån. Da lånets restgæld var lidt over 3 x årsløn, ville de ikke gå ind i sagen… OG det uden at se på udgifter mv.

    Det er jo ikke lige frem jeres situation men det kunne det jo blive en dag (ifølge statistikken er chancen jo 50/50). Til gengæld mener jeg at de har nok ok priser.. Men Nordeas er vist lige en tand bedre… Især for boligejere.. Men det kan man vel se her på siden eller på pengepriser.dk .

    #145048
    Anonym

    Hej Tomaderia

    Mange tak for dit indlæg.
    Du har ret i at gældsfaktoren 3 er useriøs, flere banker snakkede (før krisen) også om en 3,5 eller endda faktor 4 pga. de store stigninger på boligmarkedet.

    Men vores problem her er netop at bankernes rådgivere er lidt for dygtige til at sælge deres ydelser, uden at give et klart overblik over gebyr og andre omkostninger. Undersøgelser og debatter i medierne har jo gang på gang vist at man skal holde øjne og øre åbne.

    Derfor søger jeg vejledning.

    #145050
    Anonym

    Et par uden børn skal have et rådighedsbeløb på 9.500 efter de faste udgifter er betalt.

    Det er den måde bankerne regner på. Den der med gældsfaktoren er, som du siger, useriøs, fordi familiernes faste udgifter varierer meget kraftigt.

    I visse tilfælde kan bankerne kræve større rådighedsbeløb end standardkravet på 9.500. Det gør de, hvis jeres historiske forbrug viser, at I bruger mere.

    #145052
    Anonym

    Hvis i afleverer salgsopstillingen på huset til banken, kan de lave en vejledende låneberegning, som gerne skulle indeholde alle omkostninger til banken, realkreditinstituttet og det offentlige. Og så kan i jo bede Nykredit om at lave den samme beregning og sammenligne ÅOP.
    Som førstegangskøbere bør i muligvis overveje om en internetbank er det rigtige for jer. De er billige, men rådgivningen bliver nogle gange ikke lige så optimal på mere komplekse områder, fordi kommunikationen foregår via telefon og e-mail og i får heller ikke den samme gennemgang af de papirer i skal skrive under på, medmindre i selv kontakter banken.

    #145070
    thsv

    100 % finansiering!
    Må jeg anbefale Nordea bank, og deres boligkøbsprioritet til 5,25%.
    Nykredit bank tager 7,25% for et konventionelt boliglån, der i jeres tilfælde jo skal være på ca. 350.000 kr.
    Samtidigt vil I ved en prioritetskonto få samme rente på den tilknyttede universalkonto, hvor I selvfølgelig sætter jeres løn ind, og benytter som budget- og opsparingskonto (til nødvendige reparationer) oveni.
    Alene renteforskellen er 7.000 kr det 1. år, og har I i snit 50.000 kr stående på de 3 konti-typer spares der yderligere 2.000 kr i renter.
    Jeres økonomi bliver derfor ca. 9.000 kr bedre om året, eller 6.000 efter skat, så I har 500 kr mere hver måned til at afdrage på gælden.

    Link til kontoen:
    http://www.nordea.dk/Privat/Bolig/K%c3%b8b%2baf%2bbolig/Nordea%2bPrioritet%2bBoligk%c3%b8b/823202.html

    Nordea kræver selvfølgelig, at i optager Realkreditlånet i Nordea Kredit og at I bliver lønkunder i banken, meget rimeligt krav.

    #145104
    Anonym

    Jeg tror også at jeg ville tale med Nordea.
    Det virker som om at de overordnet har rimelig godt styr på deres kreditpolitik.. OG der er vel også en årsag til at de er blevet rost til skyerne i børsen, berlingske bussines mv. i de de seneste års tid.

    Så vidt jeg kan huske, har de tidligere været udsat for en del kritik for at være for lidt udlånsvillige / risikovillige…

    Men det har vel vist sig at være den rigtige måde at drive bank på.. Både for sig selv og for kundernes skyld… OG det er vel også derfor at de idag kan tilbyde markedets bedste (og gennemsigtige) priser, samtidig med en sober rådgivning, da de ikke skal ud og funde sig (til f.eks 10% gennem nationalbanken), som mange andre jo skal i dag.

    #145374
    Anonym

    Mange tak for de gode råd, det er noget vi vil arbejde videre med.

    Har andre råd og erfaringer, hører vi selvfølgelig gerne fra folk, men indtil videre 1000 tak for hjælpen.
    🙂

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.