Kan det betale sig (kapitalpension)

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 23 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90322
    AnonymForfatter

    Hej Jeg er alm lønmodtager med en årsløn på små 300.000kr har en privat tegnet kapitalpension i banken som jeg sætter ca 13000 ind på om året.Har nogle ekstra penge i år så jeg kan indbetale op til de 46.000 men kan det betale sig for mig???Hilsen Anette

    #144570
    AnonymForfatter

    Det kan altid betale sig at spare op til pensionen. For hvem siger man kan leve af folkepensionen alene???

    Gevinsten ved en kapitalpension er dog lille, da jeg formoder du alene betaler bundskat, og din samlede skatteprocent dermed er under de 40% som skal betales i afgift ved udbetaling af en kapitalpension.

    Men – fordelen ved en kapitalpension er at den altid kan ændres til en ratepension, som beskattes som personlig indkomst ved udbetaling. Overvej derfor dette, da det må formodes at din skatteprocent som pensionst bliver lavere end de 40%.

    #144574
    HalliHalloForfatter

    Ja, det kan altid betale sig at spare op til sin pension, men dog ikke altid på en skattebegunstiget ordning.

    For at kunne rådgive om den slags ting skal man dels kende alder samt øvrig pensionsopsparing m.v.

    Kontakt derfor venligst din bank og/eller pensionskasse for nærmere rådgivning.

    #144588
    AnonymForfatter

    Til Gummisko.

    Det er nyt for mig,at man kan ændre en kapitalpension til en ratepension og ved udbetaling spare forskellen fra bundskat og op til de 40%, som ellers skulle betales.
    Hvor finder jeg yderligere oplysninger omkring sådan en “konvertering" ?

    Spørgejørgen

    #144590
    AnonymForfatter

    Hej igen.
    Kan jeg forstå det sådan at jeg jeg evt. i stedet kan indsætte de ekstra penge på en almindelig opsparingskonto med en for tiden god rente 3-4 % og så “bare" samle sammen ;)til en god pensionist tilværelse.
    Hilsen Anette
    ps. jeg er 59 år

    #144592
    onkelForfatter

    Hej

    En kapitalpension kan altid om lægges til en ratepension eller en livrente, man skal bare lige være opmærksom på om en udbetaling af en ratepension eller livrente vil give modregning i sin folkepension, i sådan et tilfælde vil det oftest kunne svare sig at få udbetalt kapitalpensionen til 40 % (på trods af højere skat.

    Til Anette:
    Det kommer meget an på om hvornår du forventer pensionen udbetalt. Hvis der er mere end ca. 3 år til skal du bruge kapitalpensionen. Dette skyldes at du jo frem til udbetalingen får rente af “Skats penge", forstået på den måde at hvis du indsætter 10.000 kr. på en kap.pens. får du ca. 3.800 kr. tilbage i skat, altså har du kun sat 6.200 netto kroner ind. Dermed får du rente af 10.000 kr. på en kapitalpension, men kun rente af 6.200 kr. hvis du spare op på en alm. konto.

    Desuden betaler mindre i skat af den rente du får på en pensionsordning (15 %, 33 – 38 % i dit tilfælde).

    Jeg vil forslå dig at at tale med din bank, de vil typisk også regne på om du kan forvente modregning i folkepension hvis du “konvertere" til en ratepension.

    Onkel

    #144594
    HalliHalloForfatter

    Hvis du ikke ønsker at gå eller evt. bliver tvunget på efterløn som 60-årig, så kan du da roligt, indbetale ekstra på din kapitalpension i år, men undgå ratepensionen, da den i givet fald vil reducdere i offentlige ydelser som folkepensionist.

    Endevidere har man altid kunne ændre en kapitalpension (skattekode 3) til en livsvarig livrente (skattekode 1) eller en ratepension (skattekode 2), men aldrig omvendt.

    Anette, jeg vil endnu engang opfordre dig til at henvende dig til dit pengeinstitut for eksakt rådgivning.

    #144598
    AnonymForfatter

    Hej Anette

    Hold dig langt væk fra kapital og ratepension.

    Du får intet ud af at opsparre på sådanne kontoer med din alder og årsindtægt – måske lige bortset fra ærgelser.

    Pensionskontoer er bankernes pengetank. Det er her de fastholder mange kunder med små indtægter ved at foregive det er en nødvendighed at sparre op til alderdommen. De eneste der får noget ud af sådanne kontoer er bankerne, men de får tilgengæld også i overflod.

    Tag eks. Lån og Spar Bank: Her får du for de første 100,000 kr du har på kontoen 0,250% i rente. Hvis du på et tidspunkt skulle få så mange penge på din konto at du vil invistere i obligationer, skal du betale omkostninger til banken samt hvert halve år gebyr på opbevaring af værdipapierne.
    Når du bliver træt af at se pengene fosse ud af din konto og ønsker at flytte til et andet pengeinstitut, må du påregne det vare 3-4 måneder og koster kassen i gebyr —-
    Mange banker slår på at beskatningen er væsentligt lavere på pensionskontier, men renter af ingenting giver altså ikke særlig stort udbytte.

    Hvis du har mulighed for opsparring, med din beskedne årsindtægt, så sæt pengene hen på en konto du kan hæve på når du ønsker, også selvom du for tiden nok ikke kommer i nærheden af 3-4%.

    Med venlig hilsen
    Kimmer

    #144602
    onkelForfatter

    Det er da helt sort det du skriver Kimmer. Selvfølgelig tjener bankerne penge på indlån (også pensionsindlån), men det er jo nu engang sådan en bank tjener penge.

    Det er super useriøst at skrive at alle i Anettes alder ikke kan have glæde af en rate eller kapitalpension. Det kan du intet vide om uden at kende bla. hendes økonomi, hendes nuværende pensioner, hendes fremtidsplaner.

    Onkel

    #144610
    thsvForfatter

    Hej Anette

    Hvis din skatte% er 38% (sum af bund-, sundheds-, kirke- og komuneskat), og opsparingsperioden er 3 år vil du have følgende beløb efter skat:
    Kapitalpension til 2,5%: 20.615 kr (der indsættes 32.258 kr)
    Højrentekonto 3 år 3,5%: 21.330 kr (og 110 kr mere, hvis du har kapital/renteudgifter, der kan modregnes), der indsættes 20.000 kr., og der hæves til skatten af renter.
    Ved disse rentesatser vil opsparing altid være bedst.
    Det årlige afkast vil være 2,17% for opsparingen, og for kapitalpensionen: 1,01% over 3 år, og 1,57% over 6 år, stigende efterhånden som de 2% (40-38%) merskat udjævnes!
    Hvis vi sætter begge konti til 2,5% i årlig rente, vil kapitalpensionen være bedst efter 6 år eller længere opsparing.

    Så har du 40.000 kr i opsparing du kan smide ind på højrentekonto i 3 år, så giver den bedre afkast.
    Det er de 2 % i forskel fra din skatte% op til de 40% i skat af pensionsafkastet, der er afgørende.

    Læs evt. mere her:
    http://www.nordealivogpension.dk/V%C3%A6rd%2Bat%2Bvide/Aktuelt%2Bom%2Bpension/Nyhedsbrev/Kapitalpension%2Ber%2Bstadig%2Battraktiv%2Btrods%2Bnye%2Bregler%2Bfor%2Bskattefradrag/1085512.html

    #144612
    AnonymForfatter

    Modregninger sker i pensionstillæg og evt. andre tillæg. Folkepensionen bliver der ikke rørt ved.
    Bare lige for at slå det fast.

    Hvis man går på efterløn, så er der mange regler ud fra efterlønstidspunkt, og pensionstyper, så modregning eller ikke modregning i efterlønnen kræver yderligere oplysninger.

    Som et par stykker skriver, så bør du kontakte banken eller pensionsselskabet for rådgivningen.
    Det er for løst at gøre det her, da man ikke kender alle forhold.

    Hvad er alternativet f.eks. – har du lån, hvornår går du på pension, hvor længe skal din pension rækker, hvor stort rådighedsbeløb ønsker du osv osv.

    Det der Kimmer skriver, skal du nok tage lidt let på. Der er sandheder i det, men så sandelig også noget knapt så sandt. Det nemmeste ville være at lave beregninger på det.
    X-antal kr. brutto på pension – omkostninger * afkast – 15% pensionsafkastskat
    X-antal kr. netto på “fri" konto – omkostninger * afkast – ca. 34% skat (alt efter aktier/obligationer/kontant)

    #144616
    thsvForfatter

    Er lige præcis, det jeg har gjort.

    Jeg kan ikke finde nogen kapitalpension med rente over 2,5% pt.

    Den store akilleshæl ved kapitalpension, er at skattefradraget kun er ca. 38% værd, mens der skal betales 40% i skat af udbetalingen!

    Er renten på begge opsparingsformer ens, vil Kapitalpensionen vinde efter 6 år ved 2,5% i rente, da der forrentes et større beløb (dette modregnes dog af de 40% skat) og skatten kun er 15%, og ikke 38%, = sum af bund-, sundheds-, kirke- og kommuneskat.

    #144620
    AnonymForfatter

    Sorry, jeg var længe om at sende indlægget, så jeg så ikke dine beregninger.
    Er det helt fair at regne med kontantrente?
    Jeg tænker mere på, at løbetiden vel har indflydelse på placeringen af pengene?
    Jo højere rente/afkast på pengene jo større fordel vil kapitalpensionen være (jo hurtigere vil ulempen ved indskuddet i forhold til afgiftsbetalingen være hentet).

    Det er selvfølgelig vigtigt, at man sætter de samme forudsætninger op – altså f.eks. køber samme obligation – i sammenligningerne (ligesom du har gjort).

    #144628
    AnonymForfatter

    Det er nærmest umoralsk af mig at sige, at hvis du ikke har haft en kapitalpension i 20-30 år – så er det lige meget. Du kan døje med, at få dine penge igen – når du hæver pensionen.

    modregning i efterløn – omk. til banken o.s.v. – hvornår tjener du penge på din opsparing ???

    #144634
    AnonymForfatter

    Omkostninger til banken??
    Det koster da ikke noget at ophæve en kapitalpension – eller hæve fra den?

    Der er da kun modregning i efterlønnen, hvis man går før 2-års reglen er opfyldt.
    Det er der da ikke så mange der gør, da alt jo modregnes, hvis man går så tidligt.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 23 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.