God rente på boliglån søges

  • This topic has 2 stemmer and 2 svar.
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #87078
    Anonym

    Hej Debatforum,

    Jeg har et boliglån på kr. 191.000 på min fritidsgrund som iflg. ejendomsvurderingen er sat til kr. 504.000 og iflg. den lokale ejendomsmægler har en salgsværdi på kr. 1.000.000,-

    Til sikkerhed i banken har jeg et ejerpantebrev på kr. 200.000 og jeg nedbringer lånet med kr. 4.000,00 pr. måned, renten er 6,0%

    Jeg har stor fokus på at opnå den bedst mulige rente og derved forkorte lånets løbetid, og jeg er obs på evt. at skifte bank for at opnå mit mål.

    Jeg er bare træt af, at såfremt jeg ønsker at acceptere et bedre rente tilbud, så kræver den nye bank at hele min økonomi gennemgås og at jeg etablere et helkundeforhold, men jeg er ikke interesseret i et helkundeforhold.

    Hvorfor kan bankerne ikke stille sig tilfreds med et ejerpantebrev ? som har tilstrækkelig sikkerhed i forhold til lånet.

    Min uvilje til at indvilge bankerne i min fulde økonomi, skyldes ikke at jeg har noget at være ked af at få frem, jeg har faktisk ingen andre lån, og bor billigt i en lejebolig sammen med min kæreste, og vi har ingen børn og begge gode job, og jeg har privat en pension på kr. 400.000,00

    Det er som om at den gode rente på et boliglån, skal lokke kunderne til at vende vrangen ud på den fulde økonomi, for derefter at være tilbageholdende med at give lånet fordi man ikke absolut ønsker at flytte hele sit engagement til den nye bankforbindelse – er de gode renter blot et lokkemiddel ?.

    Er der nogen der kan fortælle mig hvor jeg finder en bank, som alene har fokus på den forespørgsel jeg som kunde kommer med ? og som alene med sikkerhed i mit ejerpantebrev kan tilbyde mig et bedre boliglån end jeg har i dag ?.

    Hilsen
    Den Banktrætte

    #105750
    Anonym

    Jeg tror bankernes primære interesse i at få dig som helkunde er at de lever af at have kunder og flest mulige relationer med denne kunde. Slet og ret et spørgsmål om gynger og karuseller. Ikke fordi de har lyst til at snage.

    Mit forslag er at du bliver ved (fx med udgangspunkt i mybanker.dk ‘s top10-liste). Og kig evt. efter en ‘boligkassekredit’ – så kan du bruge din varierende beholdning på lønkontoen m.v. til at spare lidt yderligere renter. Skandiabanken er et godt bud. Og jeg tror ikke de finder på at forlange helkunde-forhold.

    #105756
    Anonym

    Du kan belåne din grund med 60 pct. i et realkreditinstitut, og så betale boliglånet ud. Nemmere og billigere kan det ikke gøres.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.