Tigger du om lån? – Vend den om og få succes!

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90245
    AnonymForfatter

    Hører du til blandt dem der næsten ikke tør ringe til din bankrådgiver for at tigge og bede om et lån?

    Det gør min kæreste. Hun er ved at dø, over tanken om at bede om penge fra banken.
    Jeg tænkte at det derfor var på tide at få faktum ud i luften. Lidt fakta der forhåbentligt også kan ændre DIT perspektiv og give dig mere succes med at få det lån du står og mangler, uanset om det er privat, erhverv, forbrug eller andet.

    Du skal vende alle dine holdninger på vrangen.

    Du tror banken gør dig en kæmpe tjeneste.
    Du føler dig ydmyg og næsten flov over at spørge om lånet.
    Du er bange for at blive afvist.

    Har du det på samme måde når du går i supermarkedet og køber en liter letmælk?

    Hvorfor ik ?
    Det er fuldstændig det samme.

    Først og fremmest skal du huske på at din bank er en forretning.
    En forretning der sælger produkter med en avance. Heriblandt lån. DIT lån.

    Din frygtede bankrådgiver er ikke andet end en butiksekspedient. En sælger der tjener provision af varer der sælges. Des mere han/hun kan sælge, des mere provision.

    Samtidig, tænker de som enhver anden sælger. Hvad er fortjenesten for den vare jeg sælger, hvad får jeg i provision, og hvilken garanti har jeg for at jeg får pengene for varen.

    Med andre ord.
    Når du går ned i en bank, så tænk således.
    1. Du vil gerne købe deres produkt. Du er kunden, det er dem der skal være glade for at få solgt deres produkt.
    2. Du kan redegøre for at handlen er en fornuftig forretning for sælgeren(bankrådgiveren)

    Er det samme bank, som hvor du har din Lønkonto, så låner du faktisk DEM penge hver eneste måned, og de betaler dig kun 2-3% i rente. Max. – De penge låner de så videre til andre med 8-25% i rente. God forretning, men hvem står med den lange næse, røde kinder og tigger om et “lille-bitte" lån ?

    Netop.

    Vend den om og husk på at DU er kunden. Hvornår har du sidst tigget en butik om at få lov til at købe deres varer? – Der findes masser af andre “butikker" og vil de ikke sælge varen til dig til den pris du forventer, så er der rigeligt andre der vil.

    Står du og vil flytte dit lån over i en ny bank af en eller anden årsag, så vender du den om igen:

    DE skal ikke “rede" dig.
    DU tilbyder DEM en mulighed for at tjene flere penge. Og som enhver anden sælger kan du naturligvis hurtigt præsentere dem for hvor meget de tjener på dig, din lønkonto og dit lån.

    Og jo, bankrådgivere tjener provision på deres kunder, så er du lidt fræk, så er der intet i vejen med at gøre dem klar over at du ved det. Brug det til din fordel, så det er DIG der har fat i den lange ende, hvis vi taler større beløb.

    Uden dig, din lønkonto, og dine lån, ville banken ikke have eksistensgrundlag.

    Så husk på det, næste gang du skal have et lån, og genvind din selvtillid, stolthed og få succes.

    Op med panden, klar i spyttet,
    God Jagt.

    #142974
    AnonymForfatter

    Din frygtede bankrådgiver er ikke andet end en butiksekspedient.

    Helt enig, har du også haft Nordea hos bank 🙁

    #142976
    AnonymForfatter

    hos=som

    #142980
    AnonymForfatter

    Nordea og Danske Bank. Potato-Potáto

    Ikke at det har nogen relevans hvad banken heder. Gamet er det samme.

    Behandlingen og oplevelsen defineres jo af sælgeren/bankrådgiveren.

    #142982
    AnonymForfatter

    Ekspedienten bag kassen vurderer ikke, om du har råd til at købe den liter mælk, du gerne vil drikke.

    Men det gør en ansat i en bank til gengæld.

    Ekspedienten siger ja. Bankmanden siger nej. Hvilket svar er mon bedst at forholde sig til?

    #142984
    AnonymForfatter

    Sikke en smøre – at fyre af…..
    Der er forskel på banker og kunder her i landet – og du vil opleve, at tillid mellem kunde og bank er det vigtigste. Og hvis du er en god og stabil kunde i en bank over en årrække – så bliver du også behandlet korrekt.

    #142986
    AnonymForfatter

    Der tages naturligvis udgangspunkt i en fornuftbetonet henvendelse hvor der er afklaret på forhånd hvorvidt den ønskede transaktion er økonomisk mulig.

    Jeg gik ud fra at dette var indfattet af almindelig logik og der i indlæget ikke var behov for at nævne det åbenlyse, hvorfor jeg udelukkende nævner det delvist i sætningen om at Sælgeren/bankrådgiveren kigger på sandsynligheden i om pengene kommer ind igen. Aka. om lånet kan betales tilbage af lånetager.

    #142988
    AnonymForfatter

    Jeg går ud fra at du mener at der er forskel på MENNESKER. Det er ikke en virksomhed du handler med, det er personen der repræsenterer virksomheden. Et selvstændigt individ med egne tanker og holdninger. I hvor stor en grad disse er påvirket af virksomhedens strategi og politik er også individuelt fra person til person.

    Og jeg vil vove den påstand at din generalisering om at hvis man er en god og stabil kunde, så får man en korrekt behandling ikke er meget værd. Men jeg vil give dig helt og holdent ret i at du er “bedre stillet" – men det er ikke en garanti for at du får den KORREKTE behandling, som du nævner.

    #142990
    testForfatter

    hvorfor er det i grunden en succes at få et lån? hvorfor betale rente? så har man jo mindre til forbrug. som du selv siger er bankerne en foretning. De tjener penge på dig

    #142992
    AnonymForfatter

    Jeg er faktisk enig med Tænkanderledes. Han gør det tydeligt nok, at dette naturligvis ikke gælder folk, der har bragt sig i en situation, hvor de er usikre “kunder" for banken.

    Men for normale, der har gode argumenter for sin sag og som har fortjent tilliden, så skal man ikke være nervøs. Jo mere sikker man er for banken, jo mere ro på kan man have 🙂 Låner de intet ud, så overlever de jo heller ikke…

    #142994
    AnonymForfatter

    Tillad mig at gøre mit svar flabet indlysende:
    Det er vel en succes at få et lån, hvis du står og skal bruge et.

    😉

    #142996
    AnonymForfatter

    Man behøver ikke at være naiv – for at være en stabil kunde. Bankens tilbud skal naturligvis vurderes nærmere – men banken kommer som regel ikke med et dårligt tilbud – til de gode kunder – banken vil gerne holde på disse kunder og helst hele familien.
    Mine børn er f. eks. ikke formuende – men de kan sagtens opnå lån i banken til hus m.v. –
    fordi banken kender familien for noget stabilt igennem mange år.
    Jeg er lige blevet kontaktet af min bank – og man vil gerne høre, om vi kunne udvide samarbejdet.

    #142998
    testForfatter

    er det at låne penge til forbrug løsningen eller problemet?

    #143000
    AnonymForfatter

    Jeg er helt enig i din udmelding. Men tillad mig at supplere.
    -Banken har dermed indsigt i din (faderens) økonomi og har derfor en uvildig kautionist indsigt der “kan" ligge til grund for særligt fordelagtige aftaler af denne sort. De har ingen garanti, men de ved at det er muligt at du vil/kan kautionere (såfremt du kan selvfølgelig, det skal jeg ikke kunne udtale mig om, men jeg tror du forstår hvor ejg vil hen). I visse tilfælde vil de dog gå direkte ind og bede om en kautionist fra et familiemedlem hvortil de har agtindsigt i økonomien, så at sige.

    Min umiddelbare vurdering er dog at de fleste for let spiser sig af med at hele familien opnår samme fordele, som den person med de bedste betingelser, hvor i istedet har et forhandlingsgrundlag til at opnå større besparelser og bedre forhold, da jeres samlede økonomiske volumen giver et større afkast til banken, men ikke til jer, individuelt.

    Der er jo intet i vejen med at sige til sin bankrådgiver:
    “lad os lave en aftale, du får resten af familien som nye kunder, hvis du er villig til at sænke udlånsrenten på vore forbrugslån med 0,50% i forhold til den laveste nuværende sats, jeg har hos jer"

    Rådgiveren vinder nye kunder og opnår en større bonus, samtidig med at banken får en større omsætning og du får bedre betalingsforhold. Alle vinder og alle er glade.

    Vi er lidt tilbage til det som mit indlæg handler om, at mange glemmer at sammenligne banken med enhver anden forretning.

    Hvis du nu skulle ud og købe et fjernsyn til 10.000 kr og du havde fået det forhandlet ned i 9.000 kr i en given butik. Hvad ville du så gøre hvis to af dine venner kom og sagde at de ville have det samme fjernsyn og foreslår at i alle køber det i samme butik for at opnå en større besparrelse. Ville i så nøjes med de 9.000 kr som DU havde det fået forhandlet ned i for ét, eller ville i bede sælgeren om at lave en endnu bedre pris når i nu er 3 ?

    #143002
    AnonymForfatter

    Er det ikke en helt anden debat og uden for relevans i dette indlæg?

    Men for humorens skyld kan den da godt besvares.

    Det kommer vel an på under hvilke forhold. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være et “problem" at have et forbrugslån, med mindre du forgælder dig at konstant slæber den foran dig med mindre og mindre rådighedsbeløb.

    Scenarie: Du tjener 30.000 Brutto og har netop fået tilbudt en rejse til Thailand af en kammerat. Hans far ejer et hotel derovre og du skal kun betale flybilletten, alt andet er gratis, men biletten koster dig 18.000 kr for en tur/retur.
    Dit rådighedsbeløb hver måned, når alt er betalt og madbudgettet lagt til side, er 5.000. Så det vil tage dig 4 måneder at spare op, men rejsen er om 2 uger. Hvad gør du. Chancen kommer nok aldrig igen, og du vurderer at du kan betale et banklån i denne størrelse af på 6 mdr.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.