Jeg er idiot (SKAT INDDRIVELSE)

Viser 10 indlæg - 16 til 25 (af 25 i alt)
  • Indlæg
  • #143110
    AnonymForfatter

    Hej Alle

    Tusind tak for alle de kommentarer til mit indlæg, det var rigtig dejligt med så mange forskellige inputs. Desuden var tonen jo utrolig venlig og flink, hvilket til tider godt kan være lige modsat herinde på mybanker.dk

    Snakkede med SKAT i dag og fik en utrolig sød dame i røret. Hun havde utrolig stor forståelse for min personlig situation med familiære problemer osv. hun lagde desuden meget stor vægt på min betalingsvilje, da jeg havde indbetalt girokortet ASAP da de sendte brevet med lønindholdelse m.v.

    Så jeg har fået en aftale med dem om jeg indbetaler 2.100 Dkr. hvert kvartal og det kan min betalingsevne sagtens klare. Hun forklarede ligeledes at de faktisk ligger de 23 % oven i den almindelig skatteprocent. Dvs. 41 + 23 = 64 % i skat efter også at have betalt AM bidrag på 8 %.

    Grunden til det var så forholdsvis “stort" med 23 % af min løn, var at de havde beregnet det ud fra en måned hvor jeg fik 19 K udbetalt. Der havde jeg så også arbejdet hver dag i hele måneden. Dette gjorde jeg pga. jeg skulle flytte, så med penge til lidt nye møbler, indskud osv. skulle jeg jo bruge nogle kontanter 🙂 Bestemt ikke noget jeg vil gøre hele tiden..

    Kasper

    #143114
    AnonymForfatter

    Hvor er det dejligt med en tilbagemelding!

    Og dette er samtidig endnu et eksempel på, at det er bedst at tage kontakt til skat/bank/kreditorer osv. og de derved kan opnås en rimelig løsning på problemet for alle.

    Mange hilsner fra Money3

    P.S. 10 år tilbage i tiden havde jeg fjumret med min selvangivelse og blev indkaldt til skat (det handlede vist om et par tusinde kroner). Frygt og bæven…søvnløse nætter og tænders gnidsel. I virkeligheden blev jeg mødt af en utroligt flink dame, som forklarede mig den fejl jeg havde lavet og kom hjem med et giro-kort i tasken. Hele miséren tog måske 15 minutter… hehe.

    #143130
    AnonymForfatter

    Har læst dit indlæg og er i nogenlunde samme situation men vil da lige spørge skulle de ikke se et udførligt budget med dokumenteret udgifter for de sidste 3 måneder ???

    #143134
    AnonymForfatter

    Javel, de lægger procenterne sammen på den måde…. Spændende. At AMB bliver trukket først havde jeg glemt. Men at de bagefter lægger procenter sammen sådan som de gør tror jeg er spændende læsning for thsv og for Lindberg.

    #143864
    Steen G.Forfatter

    Lige en enkelt kommentar til Lindberg og Grafit.

    I vil gerne “ligge" tallene sammen.
    Beklager – I kan lægge tallene sammen.

    Ligge – er en vandret position f.x. på sofaen.
    Lægge – er en handling f.x. lægge tal sammen.

    #143872
    RedaktionenForfatter

    Kære Steen G

    Mybanker.dk’s debatforum er ikke et forum for retskrivningskyndige eller andre, som mener, at det er sjovt at tale nedladende til mennesker, der måske ikke lige mestrer det danske til fuldkommenhed.

    Hos Mybanker.dk er vi lidt kede at en indlæg som dit, da vores debatforum er for folk, der vil diskutere økonomi – og det er jo ikke just dit ærinde. Så alle debattører er velkomne hvad enten, de kan sætte kommaer eller ej, eller om de kan skrive, så de er aspiranter til Cavling-prisen. Men debatindæg i en nedladende tone er ikke velkomne.

    Jeg vil derfor bede dig undlade at skrive indlæg, som reelt ikke overholder vores debatforums-regler. Fremadrettet håber jeg, at du har forståelse for dette. I modsat fald er du ikke velkommen i vores debatforum.

    Med venlig hilsen
    Mybanker.dk

    Elisabeth Arendt
    ea@mybanker.dk

    #143884
    AnonymForfatter

    Handler det ikke meget om hvilke øjne der ser?

    Jeg synes slet ikke det er et nedladende indlæg, var det mig det var rettet mod, ville jeg tage imod oplysningen.

    Beklager for dette OT indlæg, men mener du det er nedladende at oplyse andre om, hvad der er grammatisk rigtigt?
    Jeg må indrømme jeg også gør det, privat, og det gør jeg ikke for at genere eller tale ned til.

    #143888
    AnonymForfatter

    Fornemmede det heller ikke som hetz eller negativt ment. Jeg tænkte bare, at det var irrelevant.
    Jeg tror, Mybanker ønsker at holde fokus på bankemner og den mere alvorlige tone, hvortil grammatiske tips og råd måske ikke hører ind.

    For mig er det ligemeget, men fokus skal bare ikke være på hvordan man staver tingene, så længe budskabet kommer frem, naturligvis.

    #143920
    RedaktionenForfatter

    Hej

    Det er helt rigtigt. I Mybanker.dk’s debatforum er det meningen, at der tales om økonomi. Desuden skal man huske på, at nogen mennesker, som vitterligt ikke kan stave, f.eks. fordi de er ordblinde, kan føle sig hængt ud, og at de kan blive kede af det.

    Hvis man korrigerer privat på en person, man kender, så er det jo noget helt andet, for så kender man jo nok “modtagerens" reaktion. Og jeg er ret sikker på, at folk, der gerne korrigerer på andre, nok næppe korrigerer en ven, som er stærkt ordblind eller som man ved vil blive ked af det.

    Vi vil bare så gerne i vores debatforum have det sådan, at folk taler pænt til hinanden, så der er plads til alle mennesker, hvad enten de kan stave eller ej.

    Med venlig hilsen
    Mybanker.dk

    Elisabeth Arendt
    Partner

    #143922
    AnonymForfatter

    Der er vist ikke tvivl om, at det kan opfattes nedladende, uanset om nogle mener at den kan “reddes" i land. Mybanker kører i øjeblikket med en noget mere aktiv moderation end vi tidligere har været vant til, og mon ikke det er for at komme den generelt nedladende tone herinde til livs? (Især ifht. folk med gæld og folk der ikke kan stave, som begge dele åbenbart er en slags white trash)

    Og tak for det, Mybanker. 😉

Viser 10 indlæg - 16 til 25 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.