Skifte bank i forbindelse med billån

  • This topic has 4 stemmer and 5 svar.
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90184
    Anonym

    Hej Mybanker,

    Jeg er ny på denne side, og egentlig også ny i denne låne-penge-verden.

    Jeg købte sammen med kæresten en Skoda Fabia sidste år til 115.000 kr. og fik den finansieret igennem Jyske Bank. Jeg har egentligt været meget godt tilfreds med dette, da de ikke skulle have pant i bilen. Renten står d.d. på 8.4 nominel pr. år.

    Jeg har så set på denne hjemmeside at f.eks. Helgenæs sparekasse kan tilbyde mig samme lån til 6.69 % årlig nominel rente. Men lidt hjælp fra et regneark har jeg kunne stykke mig frem til, at det giver en besparelse på ca. 1000 kr. om året i forhold til Jyske Bank.

    Mit spørgsmål er så, om der er nogen risiko forbundet ved at smutte over til f.eks. Helgenæs sparekasse, eller om der kommer “skjulte gebyrer” som jeg ikke lige er i stand til at overskue ved at trække et billån ud?

    Helgenæs sparekasse siger at de tager 500 kr. i oprettelsesomkostninger, og det er det.

    Mvh.

    Den lidt usikre
    Morra19

    #141946
    Anonym

    Hej Morra19,

    Når du skal sammenligne prisen på lån, bør du få banken til at give dig de Årlige Omkostninger i Procent – altså ÅOP.

    Og for at sammenligningen bliver korrekt, så bed om at få ÅOP efter skat. Og du skal tillige få Helgenæs Sparekasse til at udregne på samme løbetid, som dit nuværende lån.

    Årsagen til, at du skal bede om ÅOP efter skat er, at du kan fratrække renter, mens du ikke kan fratrække gebyrer og lignende omkostninger.

    Med andre ord, så kan det som udgangspunkt betale sig at betale “høj” rente/”stor” månedlig ydelse på lånet uden gebyrer i stedet for “lav” rente/”lav” ydelse på lånet med gebyrer.

    Årsagen til, at du skal få udregnet ÅOP ud fra samme løbetid, er igen for at kunne sammenligne ordentligt.

    Med hensyn til om du skal skifte, så bør du måske også tage andre ting i betragtning, end “den sidste 25-øre”
    * hvad kan sparekassen tilbyde af lønkonti og de øvrige ting, som I i familien har brug for
    * hvad koster de andre bankforretinger i sparekassen i forhold til i dag
    * hvordan har I det med, at der fysisk måske bliver langt til den nye bank
    * hvad kan sparekassen tilbyde f.eks. til betaling i udlandet, når I er på ferie
    * hvordan og på hvilke tider kan man kontakte den sparekassen i forhold til i dag
    * og så videre

    Du kan naturligvis have en holdning til, at det alene er prisen, som er vigtig for dig. I så fald skal du lave en ny søgning på http://www.pengepriser.dk og http://www.mybanker.dk, for der er pengeinstitutter, som er billigere end Helgenæs Sparekasse!

    I øvrigt kan jeg fortælle, at prisen på dit lån som udgangspunkt er afhængig af antal forretninger, som du har med pengeinstituttet, samt sikkerheden, som banken har for forretningen med dig.
    Med andre ord, så vil Jyske Bank som udgangspunkt gerne sætte renten ned, hvis du stiller sikkerhed for lånet. Her skal du dog være opmærksom på, at du betaler omkostninger/gebyr for at få oprettet sikkerheden – om ikke andet, skal du betale omkostninger til staten.

    Nå, men du spørger om der er risiko og/eller skjulte gebyrer ved skift til Helgenæs Sparekasse.
    Dem, som kan besvare dette endeligt, er helgenæs Sparekasse.

    Med ovennævnte i tankerne, kan du med fordel ringe til Helgenæs Sparekasse igen og spørge ind til tingene.

    Du kan også starte med at undersøge Helgenæs Sparekasses hjemmeside.

    Desværre kan du ikke i dette tilfælde bruge http://www.pengepriser.dk til at finde priser på Helgenæs Sparekasse, idet de har holdt sig ude af nævnte prisportal. Måske det er et “vink med en vognstang” om, hvordan Helgenæs Sparekasse har valgt at føre deres forretning, når de selv holder sig ude af deres brancheorganisations prisportal?!

    #141954
    Anonym

    Jeg fik måske også forklaret mig lidt skidt, da jeg faktisk kun vil flytte mit billån. Alle mine resterende bankforbindelser bliver i Jyske Bank. Det skal så siges at billån reelt er det eneste som jeg har af bankforretninger.

    Renten fra Helgenæs er ÅOP, og ligeledes fra Jysk, men om det er før eller efter skat ved jeg så ikke. Men har emailsene derhjemme, så prøver lige at kigge på dem når jeg kommer hjem.

    Jeg kendte slet ikke pengepriser.dk, og grunden til at jeg faldt over Helgenæs var, at de ikke kræver pant i bilen, hvilket jo koster 3500 kr. Men kan godt se, at det ser lidt uldent ud, at de ikke er med i deres brancheorganisation.

    Det vil sige at jeg nok må sætte mig tilfreds med lånet i Jyske Bank. Øv, havde lige sat næsen op efter et billigere billån.

    Men mange tak for hjælpen 😉

    #141956
    Anonym

    Hej ige,

    Du må ikke tolke min svar til dig sådan, at det ikke kan betale sig at skifte billånet. Det er ikke til at sige noget generelt om, ud fra dine oplysninger.

    Mit bedste råd vil være, at du
    * overvejer, om det er værd at “samle den sidste 25-øre op”
    * hvad er ÅOP efter skat i sparekassen
    * hvad mister du, ved at flytte billånet fra Jyske Bank – det kan være, at du har bedrfe priser på nogle af dine andre ting, når du også har billånet hos dem
    * hvad får du af besvær ved at skulle have 2 banker – overførslen hver måned, forskellige udskrifter, forskellige netbanker o.s.v. Og syntes du, det er besværligheder

    Slutteligt kan du jo altid prøve at foreligge Jyske Bank renten fra sparekassen. Så kan det være, at Jyske Bank kan justere sine priser overfor dig.

    #141960
    Anonym

    Hej

    Der er intt uldent i, at de ikke er medlem af Finansrådet – for de vil ikke have alle små banker med (der er flere banker, der ikke er medlem af Finansrådet. Men de er medlem af Lokale Pengeinstitutter – og de underlagt nøjagtig de samme regler som alle banker er i Danmark. Så vælg du trygt en lille bank at få dit billån i.

    MVH/Nuser

    #143116
    Anonym

    Hej,
    undskyld jeg blander mig i denne debat, men fangede den, da den drejede sig om Helgenæs sparkasse…
    Jeg har nogle penge, som jeg gerne vil have nogle gode renter ud af, men uden at jeg binder dem. Netop dette tilbyder HS. Men har lidt bekymrede tanker… Er jeg ligeså sikret hos dem, som hos hvilken som helst anden bank? De tilbyder 3,25 variabel rente. Det bedste jeg har fået er ellers omkring 1.90% med 1% i dekort.

    Håber på nogle gode råd.
    Mvh
    Suzan

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.