Gebyrer – junk-journalistik og uintelligente politikere

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87065
    AnonymForfatter

    Hvor er det dog tragisk at høre politikere og borgere, der brokker sig over gebyrer – og gerne vil have politisk fastsatte gebyrer.

    Mangler disse politikere helt basal uddannelse? Eller vil de bare hellere bo i et kommunistisk land, hvor det er staten, der fastsætter priser på varerne?

    Der er jo masser af banker, hvor der er ingen eller næsten ingen gebyrer, og som det står forbrugerne frit at skifte til.

    Det ‘glemmer’ både journalister og politikere sjovt nok. For disse socialister er alle virksomheder ens – og alle forbrugere ens. Det gør det selvfølgelig også lettere at koge en historie ned til få sekunder, hvor journalisterne kun fremhæver deres egen ensidige synsvinkel.

    Og så må journalister og politikere åbenbart være for dovne eller for dumme til at skifte bank. Og når de ikke selv vil tage ansvaret for deres eget liv – så er det selvfølgelig også meget ‘nemmere’ at lovgive. Håber at ironien er tydelig nok…

    Mit forslag: Snup en tur forbi mybanker.dk – find en billig bank, og fyr din gamle bank. Problem løst.

    #105682
    AnonymForfatter

    U-uddannede socialistiske politikere og junk-journalister. Ikke underligt at det går så galt i dette lorteland. Du har ganske vist selv valgt politikerne og lønner journalisterne for deres junk med dine aviskøb! Nå nej, ikke dig men alle dine medmennesker der er uuddannede socialistiske junkmennesker.

    Jamen hvad så med dig?
    Ja, du har bare ikke fattet en snus af debatten, så du er nok ikke meget bedre.
    Hovedtendensen er ikke ‘imod gebyrer’- den er imod skjulte gebyrer. Og mod at uventede gebyrer væsentlig overstiger omkostningen ved ydelsen.

    Eksempel 1: For ti år siden betalte du ved køb af værdipapirer en kurtage plus en kursskæring (som du ikke fik noget at vide om). Nu – efter et politisk indgreb – betaler du (normalt) kun kurtage. Den kan banken/vekselereren fastsætte til hvad han finder forretningsmæssigt bedst.
    Eksempel 2: Rykkergebyr er (politisk) fastsat til max 100 kr som skønnes at dække omkostningerne.

    Dette er eksempler på hvadder er lavet. Men der mangler meget endnu. Der er fortsat kursskæring på valutakøb/salg, det offentlige kræver rask væk 300 kr i rykkergebyr (de er ikke omfattede af loven), gebyr for bilsyn er ude af proportioner med omkostningerne (og liberaliseringen virker ikke). Gebyrer på genforhandling af lån er ofte alt alt for høje (nej – et insolvent debitor beslutter ikke bare lige at skifte bank), osv osv.

    Tro mig – i al fald Bent Bendtsen agter ikke at forhindre bankerne i at tjene penge. Men måske ville Frank Aaen gerne hvis han kunne.

    #105694
    AnonymForfatter

    Køber du også mælk i Irma uden at se på prisskiltet?
    Og når du opdager, at Irma er dyrere end Netto, bliver du så ved med at handle i Irma?

    #105696
    AnonymForfatter

    Nej, jeg køber ikke mælk i Irma (men enkelte andre varer). Jeg ved godt at varer alt andet lige ofte er dyrere i Irma og behøver ikke hjælp til at placere mine dagligvareindkøb.

    Men jeg har lånt penge i Realkredit Danmark *uden* at tjekke deres rykkergebyrer. Jeg havde styr på etableringsomkostninger, men ikke rykkergebyrer.
    Hvis det nu en dag gik skævt for mig, rykkerne og incassotrusler begyndte at vælte ind og jeg helst helt ville glemme det hele, så ville et uforholdsmæssigt højt rykkergebyr på 2000 kr *ikke* få mig til at skifte kreditforening. Så det er da godt (for dem der skal betale rykkergebyrer) at der *er* regulering af gebyret. Om max-beløbet 100 kr er det rigtige ved jeg ikke. Muligvis kan RDK producere en rykker for dette beløb, men den lille kreditor, der ikke laver så mange rykkere, bruger flere resourcer på dette. Så for min skyld måtte det godt blive hævet til 250 kr.

    #105708
    AnonymForfatter

    Så du har indgået en aftale delvist i blinde – men du mener åbenbart ikke, at du selv har ansvaret og må leve med konsekvenserne af dine egne valg?

    #105710
    AnonymForfatter

    Naturligvis er det eget ansvar som man må tage konsekvenserne af. Min holdning (som jeg deler med de socialistiske politikere og junk-journalisterne) er blot at det ville være bedre/nemmere om vi i fællesskab (= politisk) regulerede markedet, ikke sådan at banker og sidegadeudlånere ikke kunne tjene penge, men sådan at det var nemmere at overskue hvad man gik ind til.

    Sidst du var til læge – tjekkede du da hans uddannelse og tidligere referencer?
    Sidst du var ude at køre med bus, havde du da styr på om den kunne bremse effektivt?
    Det mad du spiser – har du sat dig grundigt ind i alle ingredienser for påvirkning af koncentrationsevne, kræftrisiko m.v.?
    Ville du godt have et samfund hvor intet er reguleret?

    Næh, jeg synes det er fint, at hvis en bank låner penge ud, så er det udlånsrenten de tjener penge på – ikke fx incassoomkostninger eller andre skjulte gebyrer. De bør kun cirka dække omkostningerne. Det er naivt at tro at man bare skifter bank fordi den gamle lægger ekstra gebyr på.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.