Kan jeg få flyttet min gæld?

  • This topic has 9 stemmer and 12 svar.
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90116
    Anonym

    Hej

    Jeg har fået mig en gæld på 30.000 kr. på mit FDB Mastercard. Nu har jeg ikke længere tænkt mig at bruge det, da jeg simpelthen ikke er god nok til at styre det.

    Renten er 17,2 % å.o.p. og jeg vil ikke kunne betale mere af end 500 kr. om måneden.
    Derfor vil der gå meget lang tid inden det er betalt af, og til den tid vil jeg have betalt 60.000 kr. :S

    Jeg har spurgt min bank om de vil indfrie det lån, men det ønsker de ikke.
    Jeg tjener 22.000 om måneden, bor med min kæreste som er på SU, og vores barn på 2 år.

    Vores rådighedsbeløb når alt er betalt er på 7.000 kr. til benzin, tøj, mad og forlystelser. Så det er derfor jeg ikke kan betale mere af end 500 kr. – da vi i forvejen betaler 2.500 kr. på vores banklån (147.000 kr.)

    Jeg ejer ikke noget udover almindelige ting i huset, og bilen som nok ikke er meget mere værd end 20.000 kr. i dag.

    Vil det overhovedet være muligt for mig at skifte bank – er der sandsynlighed for at nogen vil overtage begge vores lån, når vores rådighedsbeløb er så lille??

    #141160
    Anonym

    Det er sådan et læserbrev, der aldrig ville blive optaget i “Samvirke”!
    Klip kortet, sælg bilen, og stift aldrig mere gæld…
    besøg evt gaeldsforum.net

    #141164
    Anonym

    Du kan slippe noget hurtigere med at betale af på gælden, ved at tage noget mere arbejde eks. lørdag og søndag, gå med aviser og post, passe en tankstation kasse hos NETTO, hvad ved jeg, det må være din “straf” indtil du lærer hvordan du omgås penge ellers som nævnt et direkte link http://gæld.net/

    Du havde da ikke tænkt dig at en bank ville hjælpe dig i disse finanskrisetider ?

    #141168
    Anonym

    Jeg havde vel håbet. Søger man på Google er bankerne helt vilde efter at få en som kunde, det betyder vel også at overtage ens gæld?

    Kortet er klippet, og bliver aldrig brugt mere. Da jeg er nyuddannet, stiger jeg først i løn igen til næste sommer.

    Desværre er et arbejde udelukket, da jeg i forvejen først er hjemme fra arbejde kl. 18:05 hver dag, plus arbejder hver anden lørdag. Min knægt vil ikke mærke hvis der skal betales 500 kr. om måneden, men til gengæld vil han mærke hvis hans far aldrig er hjemme pga. arbejde. Så jeg kan ikke byde ham at han tager straffen for mine fejl.

    Men så må jeg betale lige så stille, og se om banken vil overtage når der kommer bedre tider.

    #141174
    thsv

    Få en aftale med banken om at I kun betaler renter på banklånet, og så koncentrerer jeres afdrag om det dyre Mastercard.
    Eller gå med aviser et par timer hver søndag morgen indtil gælden er afdraget.
    Evt. kontakt jeres familie for et familielån uden rente, som I kan afdrage med 1.000 kr om måneden (de 500 i afdrag + renterne fra Mastrercardet).
    Du er nødt til at tage en snak med din bankrådgiver, så I får en fornuftig ordning og får samlet jeres gæld et sted. Ligeledes kan din kæreste vel optage SU-lån, der kan hjælpe på økonomien.

    I har levet over evne, og må hurtigst muligt få afdraget den dyre forbrugsgæld.
    Husk dog, at der er skattefradrag for renterne fra mastercardet.

    #141178
    HalliHallo

    Hvordan har du egentlig fået en kredit på hele 30.000 kr. hos FDB?

    Jeg tjener ca. 1/3 del mere end dig, og jeg har kun fået tildelt en kreditgrænse på 20.000 kr., men der er åbenbart forskel på folk.

    Jeg kunne egentlig god nøjes med et beløb på 10-12000 kr., da jeg aldrig har købt for mere end dette beløb i en måned, ligesom købet automatisk bliver trukket fra min konto den 10. i den følgende måned, således at der ikke påløber disse relative dyre renter, som du omtaler.

    #141238
    Anonym

    I har båret jer dumt ad og er nu fuldkommen fastlåste i jeres situation.

    Punkt 1: Med jeres indkomstforhold kan I slet ikke optage yderligere lån i banken. Det er højst tvivlsomt i hvert fald.

    Punkt 2: Selv hvis bankerne skulle give jer et forbrugslån, så vil renten mindst være 12% og løbetiden vil maksimalt være 5 år (60 måneder). Dette ville give jer en ydelse på ca. 700 kr pr måned, hvis man regner bankens oprettelsesgebyrer med. I kommer altså ikke til at sidde billigere, end I gør nu, hvis i betaler 2,5% pr måned af saldoen, hos FDB.

    Punkt 3: Med den nuværende rente på jeres FDB-kort vil det med et afdrag på 500 kr pr måned tage jer 12 år at få betalt mastercard gælden ud. Hvis I vil ud af gælden, så skal I sætte afdraget op til 1.000 kr pr måned, og lade være med at hæve yderligere på kortet.

    Det I skulle have gjort fra start var at oprette en billig bankløsning, ala. Danske Bank 24-7, hvor i får.
    * En kassekredit på 20.000 kr. uden etableringsomkostninger, rente 8,1%
    * Visa/Dankort uden årligt kortgebyr.
    * American Express® Card med en kredit på 10.000 kr. uden årligt kortgebyr, rente 8,1%
    * Danske MasterCard Basis med en kredit på 10.000 kr. uden årligt kortgebyr, rente 8,1%

    Og så skulle I have holdt jer indenfor de rammer.

    Mange andre pengeinstitutter har også gode og billige løsninger til almindelige forbrugere, der ikke har forbrugslån til op over skorstenen.

    Men når I med beskeden indkømst kommer op i forbrugslån i størrelsesordenen 150.000, fuldstændig uden sikkerhed i nogen faste aktiver, så bliver realiteterne en helt anderledes:
    1. I kommer til at betale renter på forbrugslånet i banken på 10-17%
    2. I afskæres fra alle bankens billige løsninger, som 24-7
    3. I afskæres adgangen til at omlægge jeres mastercard gæld til banklån.
    4. I pålægges strafrenter og højere gebyrer, hver gang i skal paniksanere jeres økonomi med et lille bevilliget overtræk eller forhøjelse af kassekreditten/forbrugslånet med 5.000-10.000.

    Slutresultatet er, at I ikke kommer ud af stedet med afdragene, og hvis I kører videre med andre kontokort, som H&M, Magasing, ShellMastercard etc, så ender måske endda i fuldkommen bundløs gæld.

    Træk en streg i sandet nu! Klip samlige jeres kort, inkl. dankortet og lev på konstantbasis!

    For mig at se er der ikke andet at gøre end at I nu bider tænderne sammen, opgiver at flytte Mastercardgælden, og komme i gang med at afdrage til FDB. I er dog trods alt så heldige, at FDB-kortet “kun” har en rente på 17%. Mange andre mastercards ligger omkring de 30%.

    #141426
    Anonym

    Der er flere gode svar på dit spørgsmål allerede, men jeg vil alligevel lige komme med mit input.

    Det I har brug for er formentlig en mere dybdegående gennemgang af jeres økonomi samt en plan for gældssanering der gør at I langsomt men sikkert kan bevæge jer væk fra den gældsfælde I lige nu er meget tæt på at sidde fast i. Det er bestemt ikke umuligt at nå endnu!

    Hvis du ønsker hjælp vil jeg gerne sætte jer i gang, du er velkommen til at skrive til min mail på madslontoft@gmail.com

    Mvh,

    Mads

    #141448
    HalliHallo

    R3ne stiller et spørgsmål herinde den 4/1 med overskriften “Spørgsmål ang. Shell MasterCard”, tråden er nu rykket frem, så alle kan læse den og kan ses under d.d. 25/7, da den også indeholder andre interesante betragtninger.

    Rene spørger om det er en god ide at oprette sådan et kontokort og alle fraråder ham at gøre det, ligesom han selv er klar over at det er dumt.

    Men alligevel påstår han at han i mellemtiden har fået et FDB-Kort på 30.000 kr, der nu er klippet itu.

    Jeg savner ord for hans handling, men jeg sender bare denne gamle tråd til orientering for andre.

    #141470
    Anonym

    Hej R3ne

    Jeg er journalist og ved at skrive en artikel til Forbrugerrådets blad Tænk Penge om MasterCard-problematikker. Jeg vil gerne tale med dig – gider du ikke kontakte mig på janlauridtsen@gmail.com. Tak.

    #141472
    Anonym

    Hej R3ne

    Jeg er journalist og ved at skrive en artikel til Forbrugerrådets blad Tænk Penge om MasterCard-problematikker. Jeg vil gerne tale med dig – gider du ikke kontakte mig på janlauridtsen@gmail.com. Tak.

    #141490
    Anonym

    Må indrømme at jeg slet ikke forstår folk tager så stor en kassekredit.

    Jeg har selv et mastercard, med maks. 5.000 kr i overtræk, min løn er ca. ens med din, og jeg bruger ALDRIG kortet, medmindre der er en nødsituation, som jeg mener er dette korts eneste eksistensgrundlag.

    Dog vil jeg anbefale dig Tjenestemændenes Låneforening, hvor du kan optage lån hvis du er medlem af 3F, prøv selv at google og læs nærmere.

    Jeg har haft optaget et lån på 25.000 kr, over 3 år, og det koster mig sammenlagt 2700 kr i renter, ingen, og jeg gentager, INGEN oprettelsesgebyrer, eller andre skjulte omkostninger.

    Det er favoritten, jeg skal derfor heldigvis aldrig låne til bankernes syge renter mere 🙂

    Jeg afdrager i øvrigt 800 kr pr. måned.

    Man kan låne op til 50 % af sin årlige indtægt, og afdraget må ikke overstige 1/8 del af den månedlige brutto indkomst.

    #141560
    Anonym

    Hej

    Tusind tak for alle disse svar.

    Jeg må jo besvare alle de ting der er blevet skrevet.
    Først, til de 2 der har lagt en mailadresse, så er de blevet kontaktet.

    HalliHallo>
    Det er rigtigt at jeg har stillet det sprøsgmål, og trods af gentagne advarsler, fik jeg mit et FDB Mastercard.
    Jeg ved det var dumt, og jeg fatter ikke selv hvordan det kom så højt op. Jeg har været utrolig dum, og mangler selv ord på det. Men det er alligevel ved at ødelægge mig, og holder mig vågen om natten – derfor prøvede jeg at lave dette indlæg.

    Jeg ved ikke helt hvad jeg gør. Egentlig må jeg vel hellere droppe at få flyttet gælden. Jeg regner med at kunne betale det af med 1000 kr. pr. måned. Så vil det løbe over 4 år, og jeg vil have betalt 12.600 kr. i renter.

    Man må da sige der var 1000 kr. jeg kunne bruge til noget andet pr. måned, især med vores indkomst – men sket er sket, og det er for sent at gøre det om nu.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.