Førstegangs køber af andel

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Charlotte-andelForfatter
    Indlæg
  • #90106
    Charlotte-andelForfatter

    Hej. Jeg har lyst til at høre folks mening om min idé.
    Jeg er i gang med at købe en andelslejlighed i København, Nørrebro (trafikstøj minimeres da lejligheden ligger på 4. sal, med henblik på videresalg) Jeg selv er 21 år og skal starte uddannelse til august. Huslejen på lejeboliger er vanvittig høj i øjeblikket, da de er svære at sælge (og billige at købe) i København, så jeg har ikke økonomisk mulighed for at leje en lejlighed under min uddannelse.
    Denne andel koster 140.000, jeg har disse penge kontant og den månedlige ydelse ligger på 3900 kr./mdr. Det gode ved dette er at jeg investerer uden at låne penge til en høj rente. Jeg kan af min SU betale huslejen og med et job ved siden af kan det fint lade sig gøre.

    Er der nogen der har indvendinger mod dette køb?
    Jeg håber på respons med nogle kloge/gode råd!

    Med venlig hilsen Charlotte

    #141024
    AnonymForfatter

    Det kan være fornuftigt, som du skriver.
    Dog må du være omhyggelig med at gennemgå andelsforeningens sidste regnskab, dens balance, budget for indeværende regnskabsår samt sidste generalforsamlingsreferat, som viser forudsete udgifter til nyt tag, vinduer, faldstamme, svampebekæmpelse mv., der kan give huslejestigning.
    En lav andelsværdi og en forholdsvis høj husleje kunne tyde på, at andelsforeningen har store lån – det betyder lavere andelspriser, men større renteudgifter og dermed husleje. Du bør se efter i balancen, hvor store andelsforeningens lån er, og om de er flekslån (rentetilpasningslån) eller fastforrentede lån. Hvis det er flekslån, kan renten stige ved næste rentetilpasning i december. Det gør den fremtidige husleje usikker. Prøv at regne på, hvad der sker med din husleje ved fx en fordobling af renten.
    Du skal ikke forvente at kunne sælge lejligheden med fortjeneste inden for de kommende år. Især ikke, hvis huslejen stiger på grund af stigende renter, det kan gøre det svært at komme af med lejligheden igen.
    Dit lejlighedskøb bør være et køb for at få noget at bo i.

    #141026
    AnonymForfatter

    Hvordan vil du kunne “købe" eller “sælge" en lejebolig?

    Eller hvad mener du?

    #141034
    Charlotte-andelForfatter

    Jeg mener at det er dyrt at bo til leje; jeg gætter på det er fordi det er for svært at sælge sin lejlighed til en ordentlig pris- derfor sætter folk lejen urimeligt op. Jeg ved man kan gå i LLO og andre steder for at kræve en rimelig husleje, men det er en kamp uden lige…

    #141050
    thsvForfatter

    Lyder som et fornuftigt køb, hvis det er en 2-værelses på ca. 50 kvm.
    Er lejligheden mindre er det for dyrt, da den så ikke er til at slippe af med igen.
    Dog en stor fordel med det lille indskud og en lidt højere mdl. ydelse.
    men husk, der er ingen, der forærer dig noget i denne verden, så kig grundigt i foreningens regnskab vedr. lånetyper og evt. forestående renoveringsprojekter.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.