Stor forskel på renterne (boliglån)

  • This topic has 5 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90090
    Anonym

    Hej, det her er en fortsættelse af denne tråde http://www.mybanker.dk/bank/debat/vis_indlaeg.html?id=3310

    Jeg har nu været ud og hente tilbud hos Danske og Nordea, og jeg må sige at det kan betale sig, eller det tror jeg det kan(Vi har ikke indgået en aftale endnu).

    Hos nykredit har vi pt. den kedelige rente på ca. 7,7% og hos Danske kan vi måske får den til 7,5% hun ville vende tilbage efter den helt stor udrening. Men hos Nordea kan vi få den til 5,7%, det er jo super fedt.

    Men hvad sker der, en forskel på 2% det virker helt forkert på mig. Er der en der kan forklar mig hvorfor, andet end at jeg åbenbart lige passer til Nordeas system, som så giver mig nogle fordele.

    Mvh Tim P

    #140736
    Schroder

    Ja, jeg står og skal til at låne til drømmehuset..

    Og har fået en køberkontrakt af Jyske. Og deres rente på ½mil var 8%, hvor Nordea har et udgangspunkt på 5.7%. Det er sku stor forskel. Hvad kan dette betyde?
    At banker som Danske og Jyske har levet for godt og nu skal vi andre betale for det? eller hvorledes?
    Eller er der en hale ved Nordea?

    Jeg ringede til Nordea og ville gerne lave en aftale med en rådgiver og kunne ikke få tid før tirsdag næste uge, simpelhen fordi der var så mange ansøger til at komme ind i banken. Lyder voldsomt.. Men forståligt..

    #140792
    Anonym

    Alle der kan opfylde Nordeas krav for en fordel+ kunde kan får boliglånet til 5,7%.

    Dvs. for at kunne få den billig rente skal du samle alle din bank halløj i Nordea og Nordea kredit. Personligt synes jeg at det er fair nok.

    #140794
    Anonym

    Grundende til den differentierede rente er selvfølgelig mange. Den primære grund til at Nordea kan tilbyde en lav rente er, at de har fået styr på kreditscoringen og derfor risikoen for tab.

    De har det statistiske grundlag i orden, baseret på erfaringer fra tidligere, når de scorer en kunde inden bevilling af f.eks. boliglån. De har derfor allerede fra starten af styr på, om kunden senere hen vil betale terminen. På den måde kan Nordea tilbyde en forholdsvis lav rente i forhold til bl.a. Danske Bank og Jyske Bank som I nævner. Deres kundeafslag er sikkert derfor også større end mange andre banker.

    #140812
    HalliHallo

    Rodein – jeg tror da ikke at du behøver at være total eller helkunde. De kræver blot at man har 5 “produkter” hos dem samt at engagementet udgør mindst 250.000 kr. Og såvidt jeg kan se tæller NordeaLiv og Nordeakredit, så i princippet skal du blot have en grundkonto, DAN/VISA-kort og en Netbankaftale.

    Eneste ulempe er vist at netbanken koster et årligt gebyr.

    Boliglåntilbuddet på 5,7% er sikkert lavet for at tiltrække nye kunder til her under krisen, for om 1 år eller hvad ved jeg højest sandsynligt igen at være på linie med de andre store banker. Det er med garanti ikke for kundens blå øjnes skyld, at de p.t. tilbyder lånet så relativt gunstigt i forhold til øvrige andre banker.

    #140818
    Anonym

    Det er rigtigt mht. aftalen hos Nordea, men det er dog et krav at du skal have RK lån i Nordea Kredit.

    Mht. den lave rente og hvorfor de har sat deres rente “for lavet” i forhold til de andre så er vi også enige i, at de ikke gør det for kundens blå øjenes skyld.

    Nu har jeg endnu ikke skrevet under på papirene, men jeg går ud fra, at de ikke må lige pludselig sætte renten 2% op, hvis der ikke sker noget i nationalbanken.

    #140866
    LMA

    Sikke en gang vrøvl. Nordea kan på ingen måde være sikre på, at deres kunder betaler tilbage. Det er rigtigt de kan anslå en værdi med baggrund i deres scoring – men lånets kvalitet kendes først når fordringen er fuldt tilbagebetalt.

    Endelig er jeg stærkt tvivlende på, at Nordea’ kreditscoring er bedre end Danske Bank, Jyske Bank og Sydbanks modeller. De nævnte banker anvender til orientering ligesom Nordea de “udvidede” Basel-II regler d.d. Modellerne er udfærdiget og godkendt i samråd med Finanstilsynet.

    Din påstand er derfor, efter min klare opfattelse, “helt væk fra vinduet”.

    Årsagerne til Nordeas priser sikkert mange, personligt finder jeg den stavnsbundenhed man får til sin bank, dvs. manglende råderum fremadrettet på f.eks. realkreditsiden som utilfredsstillende. Men der er jo forskel på hvordan man værdisætter “handlefrihed”.

    #140886
    Anonym

    Tak for din total nedladende måde at besvare mit indlæg på, men du har åbenbart meget mere forstand på det end jeg har…

    Fair nok – hvis du tager mine ord bogstavelige – så forstår jeg godt, at du opponerer! For selvfølgelig kan man aldrig have sikkerhed mod sine udlån til kunderne. Man kan dog minimere risikoen – og det er det jeg beskriver! Jeg taler her ikke om Basel 2.

    Bankerne kan lave beregninger inden bevillingen foretaget, som sorterer de værste “syndere”. Det kan gøres via statistiske modeller, som bruges til at “score” kunderne, når de skal have f.eks. et boliglån. Det kunne f.eks. være på køn, alder, tidligere posteringer, bopæl, betalingsaftaler, forbrug på visa/Dankort, lønindgang, kundeanciennitet, antal konti etc.

    Det er dette, som Nordea har været dygtige til! Derudover – hvis du læser mit indlæg – så skriver jeg at grundene er mange. Det handler dermed ikke kun om ovenstående….

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.