Nøl vedrørende udbetaling af SP-Penge

  • This topic is empty.
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90047
    Anonym

    Hej kære læsere/meddebattører.

    Jeg vil dele en historie med jer, i relief til udbetaling af SP-ordningen. Hvis i tror at ATP er lang tid om det, kan i godt tro om igen. ATP varetager over 80 % af alle SP-ordninger og har indsat ekstra personale for at udbetale ordningerne – det er sgu service !! Alle jeg kender der har indsendt svarkort primo juni har fået deres udbetaling for flere dage/uger siden.

    Jeg har desværre i sin tid flyttet min ordning fra ATP og til min daværende bankforbindelse Nordea.

    Ud over at de i deres puljeordning har formøblet 73 % af ordningen, kan de heller ikke finde ud af at udbetale den – til trods for mange henvendelser. Jeg har endda i desperation tilbudt at hjælpe dem med det – da jeg selv har været ansat i den finansielle sektor fra 1997 – 2008, og har gamle kollegaer der nu er i Nordea. Til orientering skal det siges at det tager ca. 5 min at opgøre ordningen, man skal beregne afgift til staten – og overføre den resterende del til kundens konto/alternativt sende en check.

    Så da jeg den 28.05.2009 sendte mit svarkort til Nordea regnede jeg med at ville få udbetalt ordningen indenfor de 3 uger de henviser til. I særdeleshed da jeg var en af de første til at indsende dette svarkort – og tillige via 5-10 henvendelser at gøre opmærksom på det.

    Men når jeg henveder mig, kan de ikke klare min forespørgsel – fordi jeg ikke længere er kunde i Nordea, ud over min SP-ordning – som Nordea ikke ville flytte med til min nye bankforbindelse. Jeg har åbenbart været så “fræk” at flytte mit engagement til en anden bank – det skulle jeg ikke have gjort. Som medarbejderen sagde( og jeg citerer ) :” Du kunne bare have ladet være med at flytte bank, så havde det gået meget hurtigere, eller vi kunne have givet dig en kassekredit mod kun 1.000 i oprettelsesgebyr”.

    Så fremfor at udbetale MIN SP-ordning, prøver han gud hjælpe mig, at sælge min en kredit til en tusse i oprettelsesgebyr – det er vist manglende situationsfornemmelse.

    Da jeg så idag ringer til deres filialdirektør i Nordea Sundby Afdeling, Anita Christensen bliver jeg bedt om ikke at ringe mere – da de føler jeg nu har truet dem. Truslen består såmænd i at jeg sagde at jeg ville fortælle om min dårlige oplevelse til min omgangskreds samt på denne site.

    Hermed gjort!

    Jeg ved godt at nu bliver ordningen nølet helt vildt pga dette indlæg, men så er det godt at Nykredit har givet mig en kredit til 0 kr i oprettelse, så jeg ikke længere har et behov for de penge til min ferie på mandag.

    Tak for erfaringen Nordea – og Nykredit !

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.