(tvungen) Pension

Hvad står der i din ansættelseskontrakt? Uden at vide det, så vil jeg tro, at du har skrevet under på at du får en pension i Danica

på de fleste større arbejdspladser er der indgået en obligatorisk aftale for alle medarbejdere med et af de større pensionsselskaber. Om det er sådan i dit tilfælde fremgår af din ansættelseskontrakt.
Beklageligvis har de ansvarlige meget lille forståelse for ens modvilje mod at lade sig pådutte en aftale.
Måske det bliver anderledes, når tiderne forhåbentlig bliver bedre, og jobansøgere åbent kan erklære, at den aftale kan de ikke acceptere…

Formelt har ATP-eksperten fuldstændig ret, hvilket sikkert også er arbejdsgiverens synspunkt, i praksis er dette dog langtfra sandheden, Pensionselskabet forrenter ofte dit indskud med en latterlig lav procent, og hvilket incitament skulle de dog have til at forbedre dine vilkår.

Jeg husker tydeligt dengang, jeg selv var underlagt obligatorisk pensionsordning og på det årlige møde med pensionsrådgiveren oplyste denne stolt at man havde forrentet med 4 %….jubii, det kan jeg da gøre bedre med lange obligationer…

Hermed et tillægsspørgsmål til debatten: Hvordan ser skismaet ud i forhold til offentlig vs. privat ansættelse? Er det sværere, ved ansættelsessamtalen, at forhandle sig ud af en tvangspension i et offentligt embede end i et privat? Og videre: hvis man ikke har mod på at bringe det op under ansættelsessamtalen, har man så forringet sine chancer, eller de vilkår man senere kan forhandle igennem?

Det kunne være rigtig rtart med en lovændring, således at valget blev aldeles frit og uden tab for dem som ønsker det. Jeg kan ikke tro andet end at det er pensionsselskaberne som lukrerer på tvangen, uanset det besnærende i at tro man har gjort en god handel ved at slå sig sammen med andre, jf. arbejdsgiverens mængderabat ved en fælles ordning.

Mvh
AHK

Nultopskat, pensionsselskabene kan da under normale forhold godt opnå en rente på 5-6% svarende til renten på de lange obligationer.

Jeg har da altid fået 5,3% før skat, og nogle år, hvor der var gode investeringsafkast på aktier, endda mere. Nu har de haft tab på aktier, så er de jo nødttil at give lidt mindre end de lovede og garanterede 5,3%, hvis ordningen er nogle år gammel. For nye ordninger er ganrantirenten jo kun ca. 2%.

Hvis det skulle være så dårligt med kollektive ordninger – hvorfor har læger, arkitekter, jurister og andre faggrupper ikke forlængst afskaffet deres pensionskasser, så hver enkelt bare selv kunne oprette en pensionskonto nede i banken??

Svaret er selvfølgelig at flertallet ønsker det sådan, og pernlig syntes jeg også det er bedst sådan. I øvrigt har mange ret til selv at investere 50% af deres opsparing frit, så der er da sket noget i de senere år.

Nu er det vist tid til timeout!
Forbilledet for private pensionsordninger var tjenetemandspensionen, hvor medarbejderen og hans hustru som en del af ansættelsesforholdet var sikret hele alderdommen med en god pension. De store private firmaer oprettede – for at tiltrække de bedste medarbejdere – en tilsvarende pension, hvor pengene til pensionen blev deponeret/hensat i virksomheden. Denne type pensionsordninger er almindelige i bl.a. England og USA. Desværre forsvinder pensionspengene som regel, hvis firmaet går konkurs, og det efterlader medarbejderne i en forfærdelig situation: Intet arbejde og ingen opsparing til alderdommen.
De danske virksomheder med egen pensionsfond, som jeg har truffet på, har i tidens løb erkendt, at forrentning af pensionsmidlerne på en effektiv måde bedre varetages af et professionelt firma end internt i virksomheden. Man har derfor indgået aftale med et eksternt firma om en firmapensionsordning. Sidenhen er ordningerne blevet udvidet, så egenbetalingen til firmaordninger blev skattebegunstiget, og for at imødekomme ønsket om tilsvarende skattebegunstigelse for personer, der ikke har firmapension, blev det også muligt at oprette private pensioner, men dog med øvre grænser på indbetalingerne.
I dag findes der et utal af muligheder for pensionsordninger. Pensionstagere er ikke en homogen masse, der alle har samme indstilling til pension: Nogle vil sikre alderdommen, nogle vil sikre efterladt ægtefælle, nogle tænker på forsikring i forbindelse med sygdom og nedsat arbejdsevne, og nogle ønsker det bedst mulige afkast. Nogle mener, at den ansættende virksomhed skal betale, andre mener, at pension er en privatsag.
Set fra virksomhedens synspunkt, så ønsker man, at de midler, virksomheden betaler til pensionen, sikrer medarbejderne bedst muligt, og man vælger derfor på medarbejdernes vegne. At indgå en aftale med et pensionsselskab svarer til, at man har udliciteret pensionsopgaven og har valgt en række standardydelser fra det pensionsselskab, man har indgået aftale med. Er medarbejderen ikke tilfreds med denne løsning, er det sandsynligvis muligt at give afkald på pensionstilskuddet og stå udenfor eller – i værste fald – vedkommende kan finde et andet sted at arbejde. At åbne for, at hver enkelt kan vælge sin egen pensionsløsning, vil påføre virksomheden en urimeligt stor administrativ byrde.
Jeg skal være den første til at beklage, at pensionsselskaberne opsuger så stor en del af forrentningen i egen kasse. Når det er sagt, så er pensionsselskaber jo underlagt strenge finansielle retningslinier og overvågning for at sikre, at pengene ikke fuldstændig smuldrer væk og forsvinder. De kan derfor ikke tage samme risici som en privat investor kan tillade sig. Der vil altid være nogen, som er i stand til at investere penge, så der kommer fantastiske afkast ud. Men jeg er bange for, at vi er endnu flere, der ikke får noget nævneværdigt godt resultat ud af anstregelserne. Og endelig har det sidste års historier, bl.a. om fremgangsmåden i Roskilde, vist, at alt for mange ikke fatter, hvad det vil sige at investere i værdipapirer.
Så set ud fra en helhedsbetragtning mener jeg, at hvis der skal vælges samme løsning for alle, så er vi bedst tjent med, at professionelle administrerer vores pensionspenge. Men jeg ville ønske, at der fandtes en højere grad af konkurrence på pensionsmarkedet, en større gennemsigtighed og bedre mulighed for at påvirke selskabernes investeringer.

Præcis AHK..
Eller på en anden måde, de fleste pensionselskaber åbner for muligheden for at private selv kan investere deres pension, men når det er firma pension, så er den mulighed pludselig væk…det er hvad jeg har oplevet med PFA.

Hvorfor er jeg en mindre interessant kunde, når min arbejdsgiver vælger pensionsselskabet..?
Svaret kender jeg desværre godt..

Men kære arbejdsgiver, det er dit ansvar at ændre, for jeg kan kun sige nej tak til det job du tilbyder.