Fastrentelån i Handelsbanken til andelsboligkøb?

  • This topic has 2 stemmer and 3 svar.
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90009
    Anonym

    Vi står over for at købe andelsbolig, og undersøger derfor lånemarkedet. Lån med variabel rente er mest udbredt, og svinger en del i pris. Ok, det kan vi håndtere og (nogenlunde) sammenligne. Vores økonomi kan også fint tage lidt renteudsving. Men så er vi stødt på Handelsbanken, som på deres hjemmeside angiver en fast rente på andelsboliglån på 5,03 for 2 år med fast rente, 5,60 for fire år osv.

    Mit spørgsmål er, om der er nogen som ved, om der er en “catch” ved Handelsbankens priser og renter? De angivne fastrente satser er lavere end de variable rentesatser i stort set alle andre banker pt. Er det guldfuglen eller er der nogen som ved noget, som vi skal være ekstra opmærksomme på her?

    Handelsbanken skriver i øvrigt, at “Rentesatserne er baseret på rentevilkårene på det danske pengemarked. Det vil sige, at beregning af rentebeløb sker som faktiske antal dage / 360.”
    – hvad betyder det i praksis og er det almindeligt blandt bankerne.

    På forhånd tak for alle gode indlæg og svar – dem er der mange af herinde!

    #139790
    Anonym

    Hej

    Nu hvor der ikke er nogen som har svaret, vil jeg komme med et lille indlæg;

    Jeg har været inde på deres side, og set deres rentesatser. Jeg kan dog umiddelbart ikke finde oprettelsesgebyrer, rentetillæg, gebyr ved førtidsindfrielse etc. Dette skal du derfor først undersøge for at det kan sammenlignes.

    En af grundene til, at fastrente i to år ligger lavt, er at mange forventer et lavere/stabilt renteniveau de næste par år.

    Renteberegningen mht. faktiske antal dage er kutyme. Det betyder blot, at der bliver beregnet renter hver dag, som så bliver summeret til de kvartårlige rentebetalinger.

    #139802
    Anonym

    Tak for svaret. Jeg kan fra snak med banken melde tilbage, at gebyret er 5000 kr. for oprettelse af lån. Ved tidlig indfrielse betales 1000 kr. i gebyr. Dette gebyr kan i øvrigt forhandles….

    Derudover er der naturligvis risiko for kurstab ved tidlig indfrielse, men det er vel minimalt eftersom renten forventes at stige over de næste par år.

    Jeg kan ikke se, at andre danske banker pt. kan hamle op med dette tilbud. Så det bliver anbefalingen herfra til potentielle andelskøbere som ønsker sikkerhed på renten. Nordea har i øvrigt netop hævet den variable rente fra 4,75 til 5,50 på andelsprioritetslån for fordel+kunder, selvom Nationalbanken netop har sænket renten. Yderst mærkelig udvikling.

    #139804
    Anonym

    1. Den med kurstab forstår jeg ikke. Lånet er ikke bundet op på obligationer – derfor giver den “forklaring” ingen mening. Tror du ikke, at Handelsbanken har opstillet nogle kurser for hvad det kan indfries til, alt efter hvor lang tid der er til udløb?

    2. Det synes jeg faktisk giver meget god mening – undrer mig faktisk over, at de ikke har gjort det gør. Nordea har ligget som de absolut billigste på Andelsprioritet et stykke tid, og dette har jeg undret mig over. Nordea plejer sjældent, at være den som presser konkurrencen på udlån.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.