Investering – kortsigtet
-
AnonymForfatter06-06-2009 21:16
Indlæg
-
6. juni 2009 kl. 21:16 #89992AnonymForfatter06-06-2009 21:16
Jeg er nyskilt, og flyttede fra fælles hus til en lille driftbillig andelsbolig sidste år. Min friværdi-del på ca. 600.000 kr er jeg i tvivl om hvorledes jeg bedst opbevarer/investerer. Jeg er 50 år, og forventer ikke at blive i andelsboligen resten af livet, så pengene skal muligvis bruges til flytning om ½-2 år men det er usikkert og afhængig af hvorledes min fremtid tegner sig. Jeg har pt. ikke arbejde. Jeg håber, i har et godt råd til mig for den korte tidshorisont med mulighed for at få pengene fri igen. Jeg har i dag pengene stående i kontanter på en alm. bankkonto, og tænker på alt imellem højrentekonto, aktier og kolonihavehus.
7. juni 2009 kl. 3:58 #139642AnonymForfatter07-06-2009 3:58Jeg har mine penge stående i FIH-Privat bank og Finansbanken “se Opsparingskonto" –
Men du kan også købe obligationer for nogle af pengene og sikre aktier !7. juni 2009 kl. 11:58 #139650AnonymForfatter07-06-2009 11:58Bosol:
Sikre aktier? Uddyb venligst!
7. juni 2009 kl. 11:58 #139652thsvForfatter07-06-2009 11:58Du kan da opbevare de 600.000 kr på min boligprioritet til 2,8% i rente. ;-D
Nej, spøg til side, private kan ikke opnå nogen særlig god rente lige for tiden!
Jeg ville sætte halvdelen på en højrente-konto bundet i et år, FIH er i 2,8%, ved ikke om man kan få højere.
Den andel halvdel ville jeg købe 5% 2041-OA obligationer for, de står i ca. kurs 94,5, så giver en fin forretning (ca. 5,3% i direkte rente), og chancen for 5,5 kurspoint i gevinst. samtidigt kan du jo bare beholde obligationerne til udløb, hvis kurserne skulle falde.7. juni 2009 kl. 18:07 #139668HalliHalloForfatter07-06-2009 18:07Til thvs:
Hvis jeg må give mit besyv med, så syntes jeg personlig ikke rigtig om din anbefaling af at investere i obligtioner med så lange løbetider, da de jo er meget kursfølsomme i tilfælde af selv små rentestigninger. At de snart skulle nærme sig kurs 100 anser jeg ikke for realistisk, men ved det selvfølgelig ligeså lidt som du.
I de sidste par år har jeg dog selv haft sådanne obligationer i mit pensionsdepot – da jeg ikke kunne se nogen muligheder på aktiemarkedet mere – men her i slutningen af februar solgte jeg hele skidtet og købte i stedet virksomhedsobligationer. Dette har indtil nu ikke været nogen dårlig forretning.
8. juni 2009 kl. 12:58 #139700AnonymForfatter08-06-2009 12:58Hvilke virksomhedsobligationer er det?
Risikoen ved disse er vel markant større end stats- og realkreditobligationer?
18. juni 2009 kl. 12:41 #139994HalliHalloForfatter18-06-2009 12:41Jeg har ikke købt dem i Sydinvest (Virksomhedsobligationer). Jeg ringede til dem i begyndelse af marts for at høre hvor meget den effektive rente var d.d., og fik oplyst at den var ca. 40%, så tænkte jeg at der nok var basis for lidt kursstigninger, hvilket der også er kommet, godt 30%, så vidt jeg kan se.
Jeg ved godt at deres omkostninger er lidt højere, men jeg bliver heller ikke i denne investeringsforening i al evighed.
18. juni 2009 kl. 12:43 #139996HalliHalloForfatter18-06-2009 12:43Rettelse – Der skulle selvfølgelig have stået at jeg har købt dem i Sydinvest. Undskyld! Undskyld
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.