Pension – er det klogt?

  • This topic has 8 stemmer and 12 svar.
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #89973
    Anonym

    Hej!

    Jeg er fornyligt begyndt at arbejde fuld tid, men på mit arbejde får jeg ikke pension. Så jeg overvejer at begynde at smide nogle penge på, idet jeg jo gerne skulle have noget at leve for, når jeg bliver gammel, samtidigt med at det er mit indtryk, at pengene giver et større udbytte, jo tidligere man begynder at indbetale. Det skal måske nævnes, at jeg er 30 år, og har en længere videregående uddannelse.

    I forbindelse med at oprette pensionen, så har jeg et par spørgsmål:
    – Hvad er risicierne ved at oprette pension? Jeg tænker her på, om det kan have konsekvenser at pensionsselskabet går konkurs, eller om der er nogle garantier af en slags?
    – Hvor jeg skal oprette min pension henne? Jeg overvejer magisternes pensionskasse, idet den er medlemsejet.
    – Hvilken slags pension jeg skal oprette?

    Jeg går ud fra at det sidste spørgsmål er det sværeste, men hvis I kan hjælpe mig med de 2 første, så vil jeg være glad og taknemmelig. Min løn er forresten meget variabel, og jeg har også huslån, så jeg regner ikke med at betale mere end 1500 kr/md i hvert fald i starten.

    På forhånd tak.

    #139522
    HalliHallo

    Jeg er lige blevet 18 år, hvilken bil skal jeg så købe?? Opel+GM er ved at gå konkurs, så jeg skal sikkert ikke købe et af deres mærker, eller?

    Nej, ved du hvad, henvend dig trygt til et af de danske pensionsselskaber, der kan råde dig.

    Magistrenes Pensionskasse er du jo udelukket fra, da du tilsynelandende ikke er magister, som selvfølgelig er en betingelse for at blive medlem der. Og hvis du var medlem af deres fagforening, så var du pligtmedlem af kassen.

    #139538
    Opgave

    Hvad med at hjælpe en som har nogle spørgsmål, i stedet for at gøre grin!

    Din pension vil altåd være dækket i banker og pensionsselskaber, da det er et særligt indlån. Hvis den er investeret, vil den selvfølgelig kunne blive mindre værd.

    Jeg kender ikke det pensionsselskab, men hvis de har nogle gode fordele og en god rente på deres pension, kan den vel være lige så god som andre. Ellers vil jeg foreslå at snakke med din bank. De vil også kunne rådgive dig til, hvilken pension som passer dig.

    Håber du kan bruge svaret.

    #139550
    HalliHallo

    Nej “Opgave”, jeg gør da ikke direkte grin med “Sysifos”, men når en 30-årig mand med en længerevarende uddannelse spørger om det i det hele taget er en fordel at oprette en pensionsordning, så tager jeg det ikke særlig alvorligt.

    Normalt har alle eller jeg vil tro 95% af samtlige lønmodtagere har en kollektiv pensionsordning gennem deres arbejde, og når sysifos skriver at han “kun” kan afse 1500 kr. om måneden, så kan det jo ikke give nogen særlig god pensiondækning, når jeg vil skyde på at de fleste vellønnede indbetaler mindst 5000 kr. om måneden ind på en tvunget ordning, hvortil kommer for de fleste indbetalinger på en kapitalpension og eller en ratepension.

    Men Syfisos har jo stillet sit spørgsmål så bredt, at det er umuligt eller vil tage meget lang tid at svare på, og det er jo nok derfor ingen gør det.

    Jeg vil opfordre Syfisos til at redegøre lidt nærmere for hans pensionsbehov, især hvis han har familie, som han gerne vil sikre ved dødsfald, men en almindelig invalideforsikring i tilfælde af nedsat arbejdsevne vil jeg råde ham til få tegnet enten separat eller sammen med pensionsopsparingskontoen, idet der som bekendt er et hav af muligheder.

    #139558
    ahk

    Sysifos, det er meget komplekst! Mit råd vil være at indhente materiale fra en lang række pensionsselskaber samt at tage nogle møder med samme. Hvis du kender en som har forstand på penge, så tag ham eller hende med. Tips: Magistrenes Pensionskasse er ikke god for tiden. Prøv i stedet AP Pension, http://www.appension.dk/ (ikke at forveksle med Arkitekternes Pensionsselskab), eller en bank. Jeg er selv flyttet over i Farsø på en Sund Opsparing: http://www.sparfar.dk/page1455.aspx
    Mvh
    AHK

    #139592
    Anonym

    1. Jeg ved meget lidt om pension, og gik ud fra at folk der vidste noget om det, ville være behjælpelige i den retning. Måske var jeg for optimistisk…? De seriøse svar skal dog have tak.

    2. Jeg er timelærer, hvilket betyder at min løn varierer mellem brutto 15000-35000. Samtidigt betyder det, at jeg netop ikke har nogen pensionsaftale, og at det er noget jeg selv skal sørge for.

    3. Pt. har jeg en nykøbt andelslejl. med min kæreste. Jeg bruger de fleste af mine indtægter på at dække udgifter på denne, og har jf. min varierende indkomst svært ved at afsætte mere i månedlige betalinger. Jeg har ingen børn og er altså ikke gift.

    4. Min fagforening har en aftale med magisternes pensionskasse, og jeg har fuldt ud ret til at blive medlem af kassen, men er det ikke automatisk pga. mine nuværende ansættelsesforhold.

    5. Jeg regner ikke med at ville have nogen pensionsforsikringer, blot noget at leve for når jeg bliver gammel.

    Det var vist det.

    vh

    #139594
    Anonym

    Måske et dumt spørgsmål, men nu prøver jeg alligevel.
    Jeg tænkte på, at hvis økonomien stadig er for nedadgående, og afkastet på en pension afhænger af investeringer, som ligeledes med stor sandsynlighed taber værdi. Kan det så ikke bedre betale sig at vente til kurven svinger den anden vej med at begynde sin pensionsopsparing og så i stedet bruge pengene på låneafdrag?

    mvh

    #139596
    HalliHallo

    Hvornår svinger kurven den anden vej?

    Det er jo selvsagt ingen der ved, derfor det set med mine øjne bare med at få indbetalt til en pensionsordning her og nu, hellere i dag end i morgen. Og da der er 35 år til du skal på pension, så er der ikke noget at betænke sig på.

    I princippet kan du da også vente til du er gældfri, der er frit spil – og om det ene er mere rigtigt end det andet kan ingen af gode grunde vide på forhånd.

    Men måske du får en fast job indenfor en overskuelig tid, så har problemt jo løst sig selv. Der mangler mig bekendt lærere overalt!

    #139620
    Nultopskat

    Inden du begynder at indbetale til et pensionsselskab så overvej følgende:

    1. Hvordan placerer pensionselskabet mit indskud..?
    2. Er det pga skat jeg vil indbetale til pension..?
    3. Er der alternativer..?

    Ad.1) Såfremt du ikke selv investerer pengene, vil pensionsselskabet købe stats og realkreditobligationer for ca. halvdelen af pengene, du låner med andre ord af dig selv…

    2. Med den svingende løn, kommer du så over topskattegrænsen, hvis nej så betal din gæld ud istedet.

    3. Ja..afhængig af din indsats kan du gøre det langt bedre end selskaberne.

    4. Når noget bliver tvunget, er det sjældent til gavn for borgerne……

    #139648
    Anonym

    Det er som regel altid fornuftigt at spare op, men det er sjovere at spare op til pensionen, hvis man betaler topskat, for så man får mere ud af skattefradraget. Start hellere nu end senere. Det er uden betydning, hvilken vej kurven svinger – det der tæller med hensyn til resultatet, er antallet af år til pensioneringen. Hvis man ikke betaler topskat, skal man imidlertid overveje, om det ikke bedre kan betale sig at nedbringe gælden – de penge, der spares op i andelsboligen, kan man jo også leve for, når man bliver gammel.
    Hvis sisyfos vil vide noget mere om pension generelt, så læs for eksempel pensionsguiden hos Penge&Privatøkonomi, http://www.penge.dk/cm/1.743.
    Når man frit kan vælge sin pensionsopsparing, mener jeg, man skal se på 2 ting:
    – omkostninger og afkast
    Pensionsselskaber skal have dækket deres omkostninger, og derfor betales der gebyrer, både af det indskudte beløb, løbende administration og ved udbetaling af pensionen. Jo mindre omkostninger, des mere til dig. Til gengæld tilbyder pensionsselskaber en garanteret forrentning – i dag vist 1-2% p.a., i 80’erne og 90’erne var det 4,5%. Magisternes pensionskasse har problemer med at leve op til den garanterede forrentning på 4,5% og har bedt deres kunder afstå fra at kræve løftet indfriet, da det kunne betyde alvorlige vanskeligheder for pensionskassen. Skulle jeg vælge pensionsselskab, ville jeg helt sikkert vælge enten AP pension (bedste afkast) eller PFA (unisex – ingen forskel på mænd og kvinder).
    Lavest omkostning er der ved at oprette en pension i en bank med tilknyttet depot, hvor man selv står for investering i værdipapirer. Til gengæld kan denne løsning betyde, at forrentningen bliver ringere end i pensionskassen – det afhænger jo af ens egne evner – men vælger man i dag at investere i 5% realkreditobligationer med udløb i 2041, så bliver det gennemsnitlige årlige afkast næppe meget ringere end 5%, minus skatten som er på 15% af afkastet.
    Jeg synes i øvrigt, at det er lidt forsimplet at se på pensionsopsparing som “noget at leve for når jeg bliver gammel”. Hvad nu, hvis du slet ikke bliver gammel? Bør du ikke have en livsforsikring, der begunstiger din kæreste, så hun kan fortsætte med at bo i andelslejligheden? (Har I for resten skrevet testamente?) Og hvordan ser din tilværelse ud, hvis du taber din erhvervsevne? Skal du ikke sikre en rimelig indkomst, selv om du taber erhvervsevnen, og samtidig sikre den fortsatte opsparing til pensionen? Det vil nok være en rigtig god ide at tale med en pensionskonsulent, i banken og/eller i pensionskassen, inden du træffer nogen beslutninger om pensionsopsparing.

    #139654
    Anonym

    Det burde være et krav at alle sparede op til pensionsalderen.

    Nok de færreste der kan leve en god alderdom alene med folkepensionen. Og hvem siger at der er noget der hedder folkepension om 30år.

    #139656
    thsv

    Der er ingen dumme spørgsmål, medmindre man gentager det samme spørgsmål!

    Var jeg i din situation ville jeg ikke oprette pensionsopsparing, men istedet koncentrere mig om at afdrage min gæld.

    Kommer du op i topskatte-kategorien ville jeg derimod oprette pensionsopsparing, da afkastet så bliver bedre.

    Med andre ord: Vent med pensionsopsparing til du bliver fastansat, hvor pensionsordningen er en del af dit ansættelsesforhold.

    #139660
    Anonym

    Tak for jeres svar og henvisningen til information.

    Jeg er blevet inviteret til møde i banken i juli måned, så må vi se hvad de siger, men pt. vil jeg koncentrere mig om at afdrage min gæld. Jeg har endnu ikke helt overblik over om jeg kommer til at betale topskat, men jeg ikke at det lykkes i år.

    God valgdag til alle.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.