Hvad betyder “Provenu af opgørelse”?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89805
    AnonymForfatter

    Hej.

    Jeg har netop fået omlagt et banklån til en anden lånetype (forbrugslån), med effekt fra denne måned, fordi det tilsyneladende skulle blive billigere for mig, på sigt.
    Men nu viser det sig, at jeg bl.a. skal betale Provenu af opgørelse på 2.337,90 kr. (vist nok for det gamle lån).

    A: Men hvad er “Provenu af opgørelse"?
    B: Og kan banken tillade sig at hæve dette beløb, UDEN at have givet mig besked først, og UDEN at det står nogen steder i lånepapirerne?

    Min bank har nemlig flere gange bare hævet penge på min konto (senest til “Provenu af opgørelse"), eller forhøjet min mdl. betaling til lånet, uden at give mig besked først.

    #137756
    HalliHalloForfatter

    Jeg ved ikke hvad der er for en opgørelse, men ordet provenu betyder overskud eller indtægt. Eks.: Hvor stort bliver provenuet ved salg af mit hus? Men hvis ejendommen er faldet i værdi, kan det jo tænkes at provenuet er gået i minus, så der reelt er underskud.

    Du må have fat i banken for lige at få afklaret evt. misforståelserne, det vigtigste er vel at du har få lagt dine lån sammen til et.

    #137766
    AnonymForfatter

    Her en lidt bedre forklaring:

    Det drejer sig om et banklån, som tidligere var en kredit-konto. Det er nu lavet om til et forbrugslån, med virkning fra april 2009.
    Jeg skylder nu 271.000 kr.

    MEN:
    – Først skulle jeg betale en rente-opgørelse fra det gamle lån: 5.379,25 kr.
    – Dernæst omkostninger (som jeg heldigvis fik fratrukket): 2.860,00 kr.
    – Og for 1 uge siden (første april 2009) blev der uden varsel pludselig fratrukket “Provenu af opgørelse": 2.337,90

    Derfor spørger jeg:
    Er de udgifter helt normale? Eller er banken ude på at rippe mig???

    #137822
    elkayaForfatter

    Tallet er resultatet af det som opgørelsen drejer sig om.

    Desværre har jeg ikke fantasi til at gætte mig til om dette tal er rimeligt eller ej.

    #137824
    elkayaForfatter

    Jeg tillader mig at kommentere på et spørgsmål som du ikke har stillet.

    Med et forbrugslån af den størrelse ville jeg personligt føle mig meget udsat for den finansielle sektors luner, som p.t. peger på større udlånsrenter og mindre indlånsrenter.

    Privatkunderne skal med andre ord også være med til at betale for de tab som erhvervskunderne har påført bankerne i forbindelse med deres låneengagementer på betingelser som kun privatkunder kan drømme om at kunne have fået eller vil kunne få.

    Christian Kjær som repræsentant for generationers formueetablering udtaler ofte at han er meget bevidst om ikke at være unødvendigt afhængig af bankerne, hvilket efter sigende skulle være baggrunden for at de selskaber som hans kapital repræsentere ikke skulle være særligt eksponeret med gearede investeringer, som ellers synes at have været baggrunden for mange øvrige virksomheders vækst i gennem det seneste årti.

    Vi læser gang på gang i pressen hvorledes ellers hæderkronede virksomheder står i mulige gældsfælder, hvor resultatet af virksomhedsdrfiten ikke vil kunne betale renteudgifterne.

    Jeg var selv overrasket over at et velrenommeret selskab som Danfoss senest er blevet nævnt i denne sammenhæng.

    Husk også på at en bank uden varsel kan og vil opsige dit lån uden grund til indfrielse med 3 måneders varsel, hvis de måtte skønne at enten bankens egen økonomi eller din personlige økonomi måtte tale for det.

    Tænk på det hvis/når du laver en strategi for din fremtidige økonomi.

    #137862
    thsvForfatter

    Dit provenu af det nye lån:
    Ny gæld (var det 270.000 kr)
    minus låneomkostninger
    minus gælden på det gamle lån
    minus renter på det gamle lån
    minus evt. omk. ved indfrielse.

    Dit provenu var åbenbart negativt siden banken trak det ekstra beløb på din konto.
    Havde provenuet været positivt havde de jo indsat det overskydende beløb på din konto.

    #137868
    elkayaForfatter

    Hvor eller i hvad fik du fratrukket omkostningerne på 2.860,00 kroner?

    Hvis slutresultatet er at banken har trukket dig for yderligere 2.337,90 efter alle transaktionerne er afsluttet og omkostningerne på 2.860,00 kroner er fratrukket i det af banken beregnede lånebehov for at kunne indfri hovedstolen(e) med rentetilskrivning(er) indtil indfrielsesdatoen samt omkostninger, hvis du ikke selv har haft mulighed for at dække disse fra andre konti, så er der vel egentligt ikke nogen grund til at du føler dig heldig?

    Hvis du selv havde betalt omkostningerne fra andre konti du måtte have i banken, så ville banken have udbetalt dig kr. 522,10 i stedet for at trække dig for kr. 2.337,90.

    Hvadend banken måtte gøre for dig, så forvent aldrig at de forærer dig noget. Hvad det angår, så er bankfolk at sammenligne med myten om skotternes påholdenhed eller jødernes forstand på pengesager, så hvadend de måtte lade dig forstå at du bliver foræret så vær vis på at de har dækning for “foræringen" andetsteds i dit engagement med banken.

    Sådan er det. Skynd dig ud af di gældsforhold til banken.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.