Konvertering af 5% garantilån

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89769
    AnonymForfatter

    Jeg har et 5% garantilån hos BRF. Gad vide om det kan betale sig at konvertere til et flekslån med en højere obligationskurs og lavere rente eller om man hellere skal vente. Eller er det i virkeligheden bedre at beholde lånet? Kursen fastsættes 1 april og ser ud til at havne i omegnen af 3,75%

    Hilsen

    Morten

    #137106
    pollemisForfatter

    Jeg tror ikke det kan betale sig at lave det om.

    Renten bliver dog nok lidt højere end du skriver, idet cibor 6 d.d. er 3,21 og dertil ligges 0,85 ialt ca. 4.05.

    #137110
    thsvForfatter

    Hvilken kurs kan lånet indfris til?

    Så vidt jeg ved er ydelsen på sådant et garanti lån højere end både flekslån og obligationslån pr. lånt krone (altså højeste nettoydelse pr. md. ved et lån på 1 million).

    Så kursgevinsten ved indfrielse kan sagtens retfærdiggøre en omlæggelse til flex-lån.

    Men jeg ville nok beholde garantilånet ved udsigten til den relativt lave rente, og så omkonvertere, når 4% 30 år er over kurs 95.

    Er lånet stort (over 1 mill.) ville jeg dog omlægge til Flex-lån nu og glæde mig over den lavere restgæld.

    #137112
    AnonymForfatter

    Tillægges der 0,85% Så vidt jeg kan læse er der et tillæg på 0,5% – er der yderligere tillæg ud over dette?

    #137114
    pollemisForfatter

    Tillægget er 0,50 på 6% og 0,85 på 5%.

    Desværre sådan er det.

    #137144
    AnonymForfatter

    Tak for svarene. Jeg kan se i papirerne at du har ret med de 0,85. Tak for det – og så meget desto større grtund til at overveje konvertering.
    Hovedstolen er på 2,6 så der er formodentlig noget at hente ved konvertering på restgælden? Jeg kan ikke gennemskue hvad jeg kan/skal konvertere til. Der står obligationen er konverterbar og kan indfries til markedskurs ved opkøb af obligationer og altid kan konverteres ved kurs 105. Har aldrig forsøgt mig ud i den slags og er lidt i tvivl om kvaliteten af rådgivningen fra de studentermedhjælpere man får i telefonen hos BRF. Jeg ville gerne konvertere til f.eks. f10 lån med er det en dårlig ide?

    #137146
    pollemisForfatter

    Ja det er ikke så godt hvis ikke du har fået en god rådgivning. De par gange jeg har talt med dem via telefonen har jeg været godt tilfreds. Jeg har blandt andet talt med dem om det kunne betale sig at omligge mit 5% garantilån men det kan det ikke da min restgæld er for lav “kun ca. 700.000"

    Prøv evt. et andet selskab.

    #137154
    thsvForfatter

    F10-lån er en skidt ide, da obligationerne er inkonvertible og renten over 4,5 %.
    Obl. hovedstolen bliver for stor, så skal lånet indfries undervejs tabes let 5% i kurstab.

    Du har 2 muligheder:
    1) behold dit nuværende lån og læg om til 4% 30 år når denne åbner.
    2) læg om til Flex-lån nu, men kun F1-F2-F3, da renten på de længere lån er for tæt på den forventede rente på dit garantilån.

    #137164
    AnonymForfatter

    Kan jeg forvente at kunne vinde noget på restgælden ved et konvertere til 4% fastforrentet eller er det udelukkende ved flekslånene at der vil være en effektiv kursforskel? Kursen på mit nuværende lån er 92,2 hvis jeg ellers kan gennemskue den slags.

    #137168
    AnonymForfatter

    Vi har 5 % max med afdragsfrihed(1.6 million) ved totalkredit.. Hvordan finder jeg kursen på den ?? mener den har udløb i 2038. Er der gevinst for os at omlægge ? Ligeledes har vi et lån på ca 380000 kr 7 %..

    #137172
    AnonymForfatter

    Jeg fandt en fondskode i lånedokumenterne, som jeg så slog op på obligationskurser.dk. Er ikke helt sikker på om der er adskilte optagelses og indfrieleseskurser….?

    #137178
    thsvForfatter

    http://www.euroinvestor.dk/Stock/ShowStockInfo.aspx?StockId=670078

    Find din fondskode på din opgørelse fra Totalkredit og slå den op på obligationskurser, kunne være f.eks. denne.
    7% obl.lånet er meget dyrt i renter, og bør opsiges (med omlægning for øje) til næste termin, hvorved differencerenter undgås, og jeres store rentemax-lån kan med fordel lægges over til F1-lån, meget gerne med refinansiering 1.april 2010!

    Et samlet lån på 2 mill. i F1 eller F2 vil koste jer ca. 72.000 kr i renter&bidrag det 1. år, hvad betaler I nu?

    Mit gæt, hvis jeres ejendom er ca. 2,5 mill. værd:
    Max 5% ca. 90.000 incl. bidrag.
    380K 7% (højt bidrag) = ca. 30.000 kr

    Og så får I endda en forventet kursgevinst på små 90.000 kr ved denne omlægning, hvis kursen på ca. 94 er korrekt!

    #137182
    thsvForfatter

    Hvis det er kursen lige nu, og dit lån er på 2,6 mill., så er der følgende rentebyrde af din gæld:
    2,6M til 4,1% + 0,6% bidrag = 122.200 kr årligt
    nyt F1-lån på 2,422M til 3,1% + 0,5% bidrag = 87.200 kr årligt
    Nyt lån = 2,6M * kurs + 25K til omlægning. Bidrag er vist 0,1 % højere på det rentemax-lån.

    35.000 sparer du årligt i renter og skærer 178k af restgælden.
    Du kan osse vælge at få udbetalt kontantværdien af kursgevinsten og købe en ny bil eller få lavet det køkken/badeværelse, der trænger!
    Ved denne manøvre sparer du stadig 28.600 kr i renter, eller ca. 19.000 kr efter skat om året. Og der bliver ikke noget nyt 1,5% stempel, hvis restgælden ikke forøges.

    Går udfra en vurdering af jeres bolig på min 3,25 mill., så der er plads til et lån på 2,6M indenfor 80%

    #137198
    AnonymForfatter

    Det lyder som et godt råd thsv – så må jeg bare finde ud af hvor meget is i maven jeg kan mønstre. Men 178.000 er selvfølgelig en god motivator. Alternativet er som du skriver 4% fast, men kursen er jo stadig i bund på dét lån.

    #137204
    thsvForfatter

    Der er i mine øjne ingen som helst risiko ved et flekslån, så længe den korte rente er så lav og faldende.

    Derimod er det en stor forsikringspræmie at betale ved at have 5% eller rentemax-lån, og imødese et stort kurstab.

    Den største risiko ved et flekslån er den dumme årlige refinansiering, så vælg helst refinansiering i april (Total-/Nykredit) ved omlægningen.

    4% lånet skal over kurs 95, før end det er interessant, ellers er kurstabet for stort.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.