Træt indlån og udlånsrenter.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89584
    AnonymForfatter

    Hejsa, er du træt af at banken giver dig en lav indlånsrente af dine indestående? Eller oplever du at skulle betale alt for meget for dine lån? Hvorfor er der ikke en form for formidling af privatlån, lidt ligesom konceptet i mikrolån til projekter i udviklingslandene. Ved godt at det er risikoen der ikke bare gør, at det fungerer sådan, men allivel. Bare lige en tanke, her op til weekenden.

    #135304
    NultopskatForfatter

    Konceptet du efterspørger blev forsøgt for ca. 2 år siden under navnet Fairrates og døde netop pga misholdelse af lån.
    Der er skrevet flere tråde, søg på Fairrates.

    #135306
    MichaelForfatter

    Det er måske gået din næse forbi, men der har været en sådan mulighed her i DK via fairrates.dk. Ganske som ventet endte det hele med, at Fairrates stoppede pga. stort set alle låntagere ikke betalte en krone tilbage. Lån mellem private er en elendig idé og vil aldrig få fodfæste i Danmark, da det kun vil tiltrække dårlige betalere. Folk med orden i økonomien kan stadig (trods finanskrise) i langt de fleste tilfælde få et lån i banken til en rimelig rente.

    For at lån mellem private skal fungere, skal udlånsrenten ligge mellem indlåns- og udlånsrenten i bankerne. Hvis indlånsrenten eksempelvis er 3% og udlånsrenten på forbrugslån 10%, så skal renten på de private lån ligge på omkring 6-7%, men der er bare det lille problem, at ingen private vil risikere deres personlige midler for en sådan lille rentegevinst. Derfor satte de udlånsrenten på Fairrates omkring de 20-25% hvilket gav den naturlige bivirkning, at det kun tiltrak allerede dårlige betalere, der har fået lukket kassen alle andre steder.

    #135310
    AnonymForfatter

    Man kan jo sige det lidt er andelstanken, i en moderne form. At hvis vi gør tingene i fælleskab, så er der ikke nogle der skal tjene på det. Jeg har selv gjort det i forhold til en efterskole jeg har tilknytning til, hvor vi netop har delt på midten. De kunne godt låne pengene som realkredit lån, men da jeg havde nogle penge der skulle placeres, og de havde et behov for at låne. Jamen hvorfor så ikke dele gevinsten ved det. Desuden er det et sted jeg har kendskab til, og et sted jeg synes udfører et godt arbejde. Så derfor udover at jeg for en fin forretning af mine penge, så hjælper jeg dem.

    #135312
    MichaelForfatter

    Det er da fint at det har fungeret for dig Frank1979, men overført som en generelt udlånsordning har konceptet jo netop vist sig at være en fiasko. Idealisme er såmænd fint nok, men når det handler om folk private penge er sikkerhed langt at foretrække frem smukke idéer.

    Eller sagt på en anden måde: Har du lyst til at låne mig 50.000 kr. uden at kende yderligere til mig som person? Lad mig gætte på at svaret er nej…

    #135314
    AnonymForfatter

    Nej, det ville jeg ikke. Men hvis jeg kendte dig bedre, din situation, og hvad der havde gjort du stod i den. Så ville jeg måske nok. Det handler selvfølgelig også om at man tror på folks moral. Her betyder det også noget for mig, at jeg ved at de personerne der ligesom står bag den skole jeg har lånt penge. De er kristne og har et menneskesyn jeg kan stå inde for.

    #135316
    MichaelForfatter

    Nu efterlyser du et forum hvor folk kan låne penge af hinanden. I sagens natur vil de sjældent kende hinanden og derfor vil situationen være en helt anden end din. Med al respekt for din tro, så anser jeg nu heller ikke kristendom som en parameter ifm. kreditvurdering.

    Men anyway: Muligheden har ihvertfald været der med Fairrates og det var i den grad en fejl som mange udlånere desværre har tabt mange penge på. Pudsigt nok “lever" bagmændene stadig videre på det canadiske pendant-site IOU Central, som stadig afventer en godkendelse fra myndighederne.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.