Hvilket lån skal jeg vælge?

  • This topic has 3 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #89574
    Anonym

    Hej… Jeg benyttede den stigende rente i oktober/november til at “gå op” i rente fra et 5 % obligationslån til et 7 %
    Dette gjorde at jeg nedskrev restgælden, hvilket er godt i denne tid med faldende huspriser 🙂
    Nu er mit spørgsmål om jeg skal gå tilbage til et 5 % hvis eller når renten falder eller jeg skal tage et flexlån.

    Hvilke konsekvenser har de forskellige lån og hvornår vurderer i at det er bedst at gøre noget.

    #135248
    thsv

    Ingen tvivl i mit sind!
    Læg om til et F2-lån til 3,5 % i rente, du kan derved afdrage 2,3% mere af restgælden pr. år, og sidde for samme nettoydelse.
    Fatter ikke, at folk vil betale 7% rente, når de kan nøjes med under 4!
    Til næste efterår kan du så overveje om 4% 30 år er i høj nok kurs til at være aktuel.

    #135258
    onkel

    Hvor F2? Når alle nu forventer at renten falder? Alt andet lige betyder en faldende rente
    billigere ydelse på Flexlån til nytår – Et F2 lån vil betyde at denne besparelse ikke blev hentet.

    Hvis formålet med omlægningen til et flexlån skulle være at sparepenge her og nu, og derefter lægge lånet om når den faste rente er lav, så var det nok en idé at overveje prioritetslån. Det giver følgende fordele i forhold til flexlån:

    * Renten falder når renten bliver sat ned af nationalbanken (forudsat at lånet følger indskudsbevisrenten – hvilket de fleste prioritetlån gør).
    * Flexlåns renten vil være fast frem til nytår (hvis der vælges F1).
    * Der er ikke nogen kursrisiko ved indfrielse (indfries til kurs 100 og udb. til kurs 100) – dermed er lånet perfekt til den “midlertidige” variable rente.

    Ovenstående er selvfølgelig forudsat på at du tror på at renten falder.

    mvh

    Onkel

    #135260
    thsv

    1) F2-lånet giver en rente på ca. 3,5%, da den 1.nedsættelse er medregnet.
    2) F2 derfor billigere end F1, og slipper for en febrilsk rentefastsættelse til december.
    3) samlet rente på F2 incl bidrag derfor ca. 4,0 %
    4) Enig i, at et prioritetslån er bedre, mere flexibeæt og lavere omkostninger, har det selv med rente pt. 4,35% (og burde være 3,65%)
    5) Desværre tilbyder ingen pengeinstitutter en rente på boligprioritet, der kan konkurrere med F1- og F2-lånene.
    Det laveste jeg har set på nye lån er Nordeas til 4,65%

    #135276
    Anonym

    Tak for de svar i har givet… Jeg ville bruge de ekstra penge som jeg ville spare pr. måned til at nedbringe anden gæld.
    Er det bedst at vente på at renten falder og at kursen på et 5 % obligationslån bliver attraktiv (og hvornår / hvor meget) er det. Jeg tror selv på at renten falder måske allerede i marts efter EBC forventes at nedsætte den.
    Jeg er også interesseret i at konvertere igen senere hvis det er muligt således at jeg igen kan nedskrive min hovedstol… Men mon det bliver muligt i de næste år…
    Hvad mener I?

    Bo

    #135322
    onkel

    Hej

    Som udgangspunkt skal kursen på det obligationslån du ønsker være så tæt på kurs 100 som muligt. Med det er selvfølgelig også et spørgsmål om timing.

    Hvis du tror på at renten vil falde, så er det bare med at have is i maven – med den risiko som det nu indebære (det er jo ikke nemme tider at forudsige noget som helst i).

    Jeg mener stadigvæk at der kan være noget fornuft i at lægge de 7 % lån om til et prioritetslån/Flexlån F1 allerede nu, hvis du tør tage den risiko. Dermed har du en billig rente frem til en omlægning til et lavere forrentet obligationslån

    I min verden giver det ingen mening at optage et f2 lån, når hensigten er at omlægge til fastrente så snart det er muligt/attraktivt. Renten på F2 lånet er jo netop lavere en F1 lånet da markedet forventer at renten fortsat vil falde.

    Du skal i øvrigt passe på med ikke at sammenligne nationalbankrenten med den lange obligationsrente. De følger nødvendigvis ikke hinanden. Fx. vil et forventet fald i nationalbanksrenten allerede nu være indregnet i obligationskurserne.

    Onkel

    #135328
    Anonym

    Tak for svaret… er der ikke noget med at man ikke bare kan gå fra flexlån (har jeg haft før) til ob´ligationslån uden at det påvirker hovedstolen… Der er også noget med beskatning af kursgevinst osv.
    Det du skriver er at det allerede nu ville kunne svare sig at gå ned i et 1 årig flexlån der skal refinaseres til december og hvis så kursen på et 5 og evt. 4 % obligationslån bliver tæt ved kurs 100 så kan jeg konvertere om igen… hvad sker der så med min restgæld på det tidspunkt?

    Bo

    #135330
    onkel

    Argumentet for at omlægge til et Flexlån eller et prioritetslån nu er at, du dermed
    få en væsentlig lavere rente end den du betaler nu. Denne øvelse giver mening hvis du tror på at renten fortsat vil falde.

    Grunden til jeg mener at prioritetslånet er bedst er følgende:
    * Der er ingen kursrisiko (udbetales til kurs 100 og indfries til kurs 100)
    * Hvis renten falder (hvilket skal være forudsætningen) får du faldet i renten
    med det samme (i modsætning til et flexlån). Dermed kan prioritetslånet hurtigt blive billigere end et flexlån du hjemtager i dag.
    * Alt andet lige er det en billigere løsning, når vi ser på gebyrerne. Dette basere jeg på at der ikke er indfrielses omkostninger på et prioritetslån.
    * I øvrigt kan der være forskelle fra bank til bank – så spørg dem om priser inden du vælger en løsning.

    Når du indfrier dit 7 % lån skal det gøres med opsigelse til kurs 100. Din rest gæld vil derfor stige med alle omkostninger plus evt. difference rente.

    Når du så skal indfri dit midlertidige (variablelån) vil der igen være nogle omkostninger plus et evt. kurstab ved optagelse af det nye obligationslån (derfor ønsket om et lån så tæt på 100 som muligt). Dette vil tilsammen forøge din hovedstol.

    Derudover er der en indfrielses risiko på flexlånet. Dette skal nemlig altid indfries til dagskurs eller med opsigelse til næste rentetilpasning. Dvs. at hvis kursen på obligationerne er 101 vil du skulle indfrie lånet til kurs 101 + kurtage.
    Jo længere tid et lån løber, jo større risiko for at kursen svinger meget. Derfor vil det give en større risiko at vælge et f2 lån. F1 lånet giver også en mulighed for at opsige det til kurs 100 til ultimo 2009 hvor et f2 først kan opsiges til kurs 100 til ultimo 2010.

    Det er korrekt at hvis du har en kursgevinst i forbindelse med indfrielsen (lånet fx. er udb. til kurs 99 og indfries til kurs 98) skal du beskattes af gevinsten. Dette er dog knapt så stort et problem, da det jo blot betyder at du har tjent lidt mindre…

    Hvis du er typen der ikke ønsker at løbe nogen form for risiko, så ville jeg nok råde dig til at vente med at omlægge dit nuværende lån indtil det rette obligationslån er tilgængeligt. Tryghed har selvfølgelig en pris – men for mange er den værd at betale…

    Onkel.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.