Fra 7% til flekslån?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89545
    AnonymForfatter

    Hej,

    Vi ejer et hus som er finansieret med et 7% realkreditlån på 1,770.0000 kr(afdragfrit). Vi vil meget gerne ned i ydelse og evt. betale lidt mere på boliglånet. Jeg kan se at der er ca. 3000 kr. pr. måned netto at spare ved at skifte til en F3. Hvad er ulempen ved sådan et lån når jeg ved vi skal bo der i 10-15 år mindst? Skal man istedet optage et et F5? Det bedste er jo hvis et fastforrentet lån kommer ned i en 4% eller 5%, men kursen er alt for dårlig, og ændrer sig ikke særlig meget..

    #134994
    AnonymForfatter

    Hej

    Det første I skal gøre op med Jer selv er, hvorvidt I har ro i maven til at have et variabelt forrentet lån, i stedet for en fast rente. I skal kunne sove om natten.

    Hvis I når frem til, at variabel rente er noget for Jer, vil jeg mene I skal tage et F1-lån. Som verden ser ud nu, vil de korte renter falde drastisk indtil årsskiftet, hvilket I ikke vil få glæde af, hvis I vælger F3 eller F5. I nævner selv 4% fastforrentet lån. Der er ikke noget der tyder på, at de lange renter skal falde tilsvarende de korte renter, hvorfor et 4% fastforrentet lån har lange udsigter.

    Skulle 4% fastforrentet blive muligt, efter I har omlagt til F1, kan I jo lægge om igen, med de omkostninger der er forbundet herved.¨

    Lykkedrengen

    #135000
    thsvForfatter

    Jeg ville helt klart konvertere til et F2-lån i jeres tilfælde.
    Ved afdragsfrihed er kursen på obligationslån jo endnu ringere.
    Og 3.000 kr om måneden kan vel bruges til at nedbringe jeres evt. bankgæld hurtigere!
    I kan alternativt optage et 10 års 4% stående lån hos Nordea kredit, men kursen på dette er i mine øjne lidt for ringe.
    Fordelen ved F2-lånet er lav rente, ingen refinansiering til december og kurs tæt på 100 om 1½ år, når det måske er blevet tid til den 4% konvertering.
    Alternativt kan I optage X1-lån hos Totalkredit med refinansiering i marts.

    Et F5-lån giver bare højere rente, men så er den selvfølgelig kendt i 5 år.

    #135014
    AnonymForfatter

    Som jeg skrev tidligere, vil jeg holde fast på at du skal omlæggetil F1. Renten på F1 er pt. ca. 3,85 %. F2 er godt nok lavere, men holder man sig til eksempelvis Realkredit Danmarks anbefalinger, er F1 det rigtige lige nu. De forventer at refinansieringsrenten på F1 til årsskiftet, er helt nede på 2,50 %.

    Hvis du tager et F2-lån nu, og prognosen holder, vil du i hele 2010 betale 3,59 %, hvor du kunne have nøjes med 2,50 % på F1. På et lån på 1.770.000 kr. er dette en besparelse på ca. 1.600 kr. pr. måned.

    Personligt ville jeg ærgre mig over at have taget et F2-lån i dette tilfælde.

    Lykkedrengen

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.