Pas på bankens pensionsråd
-
AnonymForfatter30-12-2008 22:51
Indlæg
-
30. december 2008 kl. 22:51 #89315AnonymForfatter30-12-2008 22:51
Klip fra http://www.forbrugerraadet.dk/?cid=5756&ref=2826
Der er udsigt til tab og færre penge som pensionist, hvis du følger bankernes råd om pension.
Op mod halvdelen af befolkningen har fået tilbud om lånefinansieret pensionsopsparing fra deres bank. Det skyldes, at boligejere gennem de sidste 15 år har oplevet kraftige friværdistigninger, og bankerne har rådgivet om at belåne friværdien og indbetale til pension i banken.
Mange har fulgt rådet, men en hel del bankkunder må forvente lavere pensioner, når det samlede regnskab gøres op. Banken er dog sikret en god og risikofri indtjening. For når der udstedes flere lån med god sikkerhed i boligen, og der samtidig indsættes penge til bankernes pensionsprodukter, tjener bankerne godt på at forvalte pengene.
"Problemerne opstår fordi bankerne kun slår på fordelene: at skat på pension kun er 15 %, at man kan undgå topskat på 59 %, og at man "aktiverer friværdien" i boligen, som bliver investeret i bankens samarbejdende investeringsforeninger", siger Carsten Holdum, økonom i Forbrugerrådet.
En ny rapport fra Forsikring og Pension fra 25. november 2008 har analyseret denne fremgangsmåde og konkluderer: "at det stort set aldrig kan betale sig at lånefinansiere pensionsopsparing". Rapporten analyserer forskellige scenarier – alt efter hvordan man beskattes – og samlet set peges der på tab.
Det skyldes, at der er en del dyre ulemper ved lånefinansieret pensionsopsparing. Fx meget høje gebyrer og låneomkostninger, som er svære at få øje på: lånet har omkostninger på 1-2% om året. Pengene skal investeres. Og som oftest anbefaler banken, at man investerer pengene i bankens samarbejdende investeringsforeninger, hvorfra banken modtager årlig provision. Så samlet bliver omkostningerne 2-4 % om året.
Den næste store ulempe ved lånefinansieret opsparing er, at regnestykket ikke gøres færdigt. Bankerne undlader nemlig behændigt at fortælle, at øget pension generelt giver mere modregning i offentlige ydelser, fx er efterløn og supplerende folkepension afhængig af pensionsudbetalinger, men uafhængig af formue i bolig. Dette dokumenteres i De Økonomiske Råds rapport om "Dansk Økonomi, foråret 2008".
Rapporten viser hvad beskatningen reelt bliver, når der også tages højde for modregning i offentlige ydelser: almindelig opsparing i banken 60 %, pensionsopsparing i banken 60-140 %, opsparing i bolig: 0 % . Det dokumenteres altså også her, at beskatningen på pensionsopsparing i banken kan overstige 100 %, at det kan være tabsgivende at følge bankens råd.
Forbrugerrådet mener, det er urigtig markedsføring at kalde det "aktivering af friværdi", når bankerne tilbyder lån i boligen til investering. Boligen vil stige eller falde i værdi, uanset hvordan man belåner den. Belåning er spekulation: der lånes penge til rente x og investeres til afkast y, og dermed spekuleres der i, at y er større end x.
Forbrugere skal være særlig opmærksomme på, at banker anspores til at anbefale risikofyldt investering, fx høj aktieandel, det giver nemlig højere forventet afkast (over lang tid) og kan dermed bruges til at retfærdiggøre hele produktet og de høje omkostninger. Problemet er, at man samtidig påtager sig en høj risiko, og at man selv står tilbage med tabet hvis det går galt, fx som nu hvor aktiemarkedet faldet voldsomt. Men banken er som altid sikret en god gevinst.
Endelig er der anledning til at stille spørgsmålstegn ved bankernes faglige viden og ekspertise indenfor pension, der ikke er et traditionelt forretningsområde. Ser man på afgørelsen i en ankenævnssag, hvor Handelsbanken anbefalede lånefinansieret pensionsopsparing, så fremgår det, at man end ikke havde ulejliget sig – eller havde evner – til at lave en pensionsprognose. Dermed får kunder ingen anledning til at se, om bankens anbefaling kan forventes at give overskud. Og i den konkrete sag var dette netop afgørende, for prognosen ville vise, at kunderne også måtte forvente at skulle betale topskat som pensionister. Dermed var skattefordel væk.
"Det er utrygt for kunderne, at banklokalet i stigende omfang benyttes som salgslokale for alle finansielle produkter. Særligt når produkterne sælges på baggrund af bankernes anbefaling, og når der er tale om komplekse produkter, hvor man end ikke ulejliger sig med at foretage de fulde korrekte beregninger. Og når man kan anbefale og rådgive om komplekse produkter, uden at der er krav om at oplyse prisen i form at rente og omkostninger. Derfor arbejder Forbrugerrådet for, at prisen på finansielle produkter skal oplyses inden man køber. Ligesom i supermarkedet", siger Carsten Holdum.
31. december 2008 kl. 9:10 #132482AnonymForfatter31-12-2008 9:10Da dette jo er et debatforum, synes jeg at du mangler noget i dit indlæg. Er du enig/uenig med Forbrugerrådet?
31. december 2008 kl. 14:06 #132506AnonymForfatter31-12-2008 14:06Jeg er enig med Forbrugerrådet !
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.