overtagelse af restgæld i andelsbolig

  • This topic has 4 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #89232
    Anonym

    Min søn og han kæreste købte en andelslejlighed sammen i forår 2008. Forholdet blev opløst og kæresten forlod boligen.
    Der har ikke været nogen købere til boligen endnu og hvis den kan sælges bliver det med stort tab for de unge mennesker.
    Kan min søn overtage restgælden/lånet, så det kun er ham der bliver andelshaver og betaler af gælden? (ekskæresten vil, klart nok, gerne ud af den økonomiske belastning)
    Hvis hans pengeinstitut ikke vil lade ham overtage forpligtelserne fordi de skønner han ikke kan magte det økonomisk (hvilket han efter min beregning kan) kan jeg så stille mig til rådighed som kautionist, for at hjælpe på sagen?
    Er der nogen der har erfaring eller gode forslag til ovenstående?

    #131618
    Anonym

    Det kan du muligvis godt, muligvis ikke.

    Problemet er at bankerne har fået et par landsretsdomme mod sig, hvor nogen har stillet kaution for en kunde i banken. Efterfølgende har det så vist sig at kunden ikke kunne betale afdragene på gælden, hvorefter man er gået til kautionisten, for at få ham/hende til at indfri hele gælden. Her er det så kautionisten pludselig går i baglås, og hæver ikke at være blevet rådgivet godt nok om “risikoen ved at kautionere”, og banken blev dømt til at tage tabet. På baggrund af dommene har man strammet gevaldigt op. Man informerer nu bedre, og hovedreglen er, at man helst ikke ser kaution, som i tilfældet ovenfor.

    Jeg vil foreslå dig, at du i stedet selv optager et realkredittillægslån i dit hus, og låner pengene direkte ud til din søn, hvis du altså selv tror nok på ham. Den samlede finansiering bliver sikkert også billigere.

    #131626
    Anonym

    Tak for informationerne/tilbagemeldingen.
    Jeg har ikke hus,men bor til leje og har heller ikke “noget på bogen”. Men jeg tænker at sønnens bank vel er bedre tjent med at lade ham overtage hele restgælden end at ex-kæresten stopper indbetaling af sin halvdel på afdraget?
    Jeg kan forstå at, jeg skal nok ikke sætte næsen for højt op efter at problemet kan løses med “mutters” underskrift.

    #131630
    thsv

    Rent faktisk bør de jo dele tabet, der opstår som følge af den lavere salgspris.
    Jeg ville ihvertfald ikke betale overpris for en andelslejlighed i det nuværende marked.
    Så bedste råd til din søn, er at få aftalt en ordning med X-kæresten ang. hendes del af gælden. Alternativt må de jo sætte den så langt ned, at den kan sælges til en fremmed!

    #131638
    Anonym

    Ja, kæresten skal da HELT klart betale halvdelen af tabet.

    Din søn skal VIRKELIG have en fin økonomi før at banken lader en debitor løsrive sig fra kontrakten…….

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.