Danske Bank – ITfactory og 350 mill. tabte kroner….

  • This topic has 4 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #89200
    Anonym

    Kan ikke lade være med at tænke på:

    Hvor mange små og nye virksomheder kunne Danske Bank ikke have støtte og hjulpet igang for de penge? Hvis de istedet havde lånt f.eks. 500.000 kr. ud til 700 nye virksomheder, kunne det have genereret et væld af nye arbejdspladser (Ihvertfald mere end de 130 arbejdspladser i ITfactory). Nu taber Danske Bank så istedet 350 mill. kr. og hvem står med regningen og kommer til at bøde for det? – det gør de private kunder og de småvirkomheder.

    Jeg ejer selv en mindre virksomhed og skal igennem et krydsforhør, hver år når min kassekredit skal forlænges. Det på trods af, at jeg til enhver tid ville kunne sælge min virksomhed til spotpris og stadig betale banken kreditten tilbage og endda har positive tal på bundlinjen. Problemet er nok bare, at jeg ikke formår at motivere mit personale godt nok til at omsætte for 3.500 kr. i timen – eller at jeg ikke fremviser “super” regnskabstal. Jeg er jo kun et alm. menneske og kan desværre ikke arbejde mere end de 10-14 timer, jeg arbejder i døgnet.

    Det bankerne åbenbart ikke har forstået er at det faktisk er de små- og mellemstore virksomheder der skaber de fleste arbejdspladser. Derfor bør man også i krisetider som disse gøre alt for at de mindre virksomheder ikke kommer i klemme. Desværre er det lige modsat og de små virksomheder har store problemer med at låne til nye projekter. Man ser endog eksempler på at Bankerne uden varsel lukker kassekreditterne hos små virksomheder.

    Hvordan man end vender og drejer det – så er det udover min fatteevne at en bank kan låne så mange penge ud – uden at tjekke op på om det holder vand. Nå, men nu må de almindelige Danske Bank kunder jo bare betale regningen, fordi nogle bank folk har ladt sig forføre at et “utroligt” regnskab.

    Sørgelig at så mange penge er gået tabt, når de kunne være brugt til at etablere nye virksomheder og arbejdsplader i stedet. Trist….

    PA

    #131336
    Anonym

    Jeg arbejder med at finde investorer til virksomheder og til et film projekt.

    Det er ikke min opfattelse, at man ikke kan finde penge. Der er mange investorer der ønsker at smide penge efter virksomheder, hvis de kan se muligheden for at lave profit.

    Vores virkelighed er i virkeligheden et spejl på os selv. Hvis noget ikke lykkes skyldes det, at det vi sender det forkerte ud og dermed modtager man afvisninger.

    Vi kontrollere vores virkelighed, når vi opdager, at verdenen er et spejl på os selv. Dermed kan man ændre på virkeligheden ved at ændre på sig selv.

    Sagt på en anden måde.

    Det man skal spørge sig selv om. Er man attraktiv for en investor? En god idé er at finde ud af hvordan investorer tænker og blive det de ønsker. Når man er attraktiv vil de jage dig.

    Lidt som en kvinde der er super lækker og bliver overfaldet af fyre der giver hende tilbud. Hvem ønsker du at være? Den desperate fyr der bliver afvist igen og igen eller den lækre kvinde der kan vælge og vrage af bejlere?

    Jeg har investorer der spørg mig, om jeg kan finde nogle virksomheder der overholder deres kriterier. Jeg jager virksomheder, der er attraktive og andre gange jager virksomheder og film selskaber mig for at jeg skal hjælpe dem.

    #131338
    Anonym

    Enig. . . . .men det værste var næsten, at Danske Banks talsmand på TV gjorde opmærksom på, at pga. af deres størrelse, var 350 mill. ikke noget der fik dem til at ryste på hånden :-O . . . .HVAD for noget ?. Dèt er bare ikke en måde at se på penge – endvidere drive forretning. De burde være meget kede af ÈN million. Er på nippet til at skifte bank pga. den udtalelse . . . . .KLOVN.

    Mvh. HT

    #131344
    Anonym

    Jeg forstår ikke rigtigt dit indlæg, udover at det lader til at du ikke har problemer med at finde investering. Tillykke med det. Det er da flot – især i disse tider.

    Fakta er dog at vi lever i krisetider og rekorderne for tvangsauktioner slåes måned for måned. Små- og mellemstore virksomheder oplever at bankerne ikke vil støtte selv gode projekter og der er eksempler på at bankerne har lukket virksomheders kassekreditter trods det at virksomhederne har været “sunde”.

    For en lille virksomhed er 1/2 mill. kr mange penge og ofte arbejder iværksætteren “røven ud af bukserne” for at kunne holde sammen på det hele. Jeg mener bankerne glemmer at det er disse virksomheder, der rent faktisk genererer flest arbejdspladser og dermed holder hele vores samfund igang. Derfor fatter jeg ikke at en bank uden tøven blot låner et selskab som ITfactory 350 mill. kr. og så bagefter blot ryster på skulderen, når pengene viser sig at være tabt.

    Jeg synes det er at gøre grin med os småvirksomheder, som nogle gange behandles direkte uanstændigt af bankerne. Trods det at vi fremviser de rigtige tal og arbejder døgnet rundt for at holde tingene igang. Nu står vi så tilbage med regningen – men tro ikke at det ændrer på bankenssyn af de små- og mellemstore virksomheder.

    Det er til at kaste op over!

    PA

    #131360
    Anonym

    Det er selvfølgelig ikke godt nok at Danske Bank taber 350 mio. kr.

    Til det er der dog flere ting at sige.

    1. Det er meget svært for en bankvirksomhed at bore dybt ned og sikre sig gyldigheden af alle underliggende transaktionerne i virksomheden. Det ville svare til Danske Bank skulle foretage samme revision som virksomhedens revisionsselskab KPMG. Det hverken kan eller må de. I et eller andet omfang er man tvunget til at stole på en “blank revisionspåtegning” fra KPMG. Virksomheden præsenterede et stærkt overskud, godt cashflow og solid egenkapital. Derfor gav man lånene. Man burde dog set i bagklogskabens lys have stillet sig kritisk overfor at posten “leasing forpligtelser” ikke engang summerede op til værdien af det lån Danske Bank i forvejen havde bevilliget i 2007. Her ligger en kapital brøler.

    2. Danske Bank har tegnet en forsikring mod “bedrageri” og den vil helt sikkert betale nogle af pengene tilbage til Danske Bank. Hvor meget er endnu uvist.

    3. Danske Bank kommer ikke til at tabe alle 350 mio. Danske Bank retter sit krav mod konkursboet, og konkursboet vil prøve at vindikere (trække tilbage) så mange penge som overhovedet muligt gennem omstødning. Læg mærke til at JMI-Invest, som ejer 50% af IT Factory, har trukket ganske store udbytter ud af IT Factory, hvilket vel at mærke er sket på grundlag af falske regnskaber. Disse udbytter vil helt sikkert blive “omstødt” ved en domstol og dømt tilbage i konkursboet. Sammen med de aktiver der dog trods alt er, vil det gøre at kreditorerne vil få noget af deres tilgodehavende tilbage i form af dividender.

    4. Når JMI-Invests ejerandele i IT Factory nedskrives til nul og udbytterne fra 2004, 2005, 2006 og 2007 formentlig omstødes tilbage i konkursboet, så vil JMI sandsynligvis krakke. Det betyder, at det værste tab måske i sidste ende havner hos Jyske Bank og FIH Erhvervsbank, som har givet et lån for 325 mio til JMI-Invest baseret på de stærkt overvurderede ejerandele i IT Factory.

    #131362
    Anonym

    Helt ærligt,

    Prøv nu at forstå at han med den udtalelse mener, at tabet ikke grundlæggende truer Danske Banks eksistens. De kan klare tabet uden rystelser og det er vigtigt at få kommunikeret ud til investorerne.

    Tro endelig ikke at Danske Bank ikke gule og grønne af ærgelse. Det er de, og banken er godt klar over dette koster det samme som fortjenesten på 100 kundeforhold i små virksomheder. Tro heller ikke at man ikke er brand ærgelig over at tabe 350 mio. i en tid hvor basiskapital er en mangelvare.

    En enkelt bet i kvartalet som Lehman Bros. eller IT Factory kan Danske Bank klare, men det går ikke hvis man havde 25 IT Factory virksomheder på et år, så ville banken begynde at ryste.

    Husk lige på hvor mange kundeforhold til store erhvervsvirksomheder banken har, og hvor mange af disse der rentfaktisk går godt og bringer profit hjem til virksomheden.

    Jeg synes ikke man kan bebrejde Danske Bank, at man foretrækker at låne ud til store virksomheder. Sådan har man det i alle banker, og det hænger nøje sammen med EU’s og Finanstilsynes kapitaldækningsregler.

    En lille virksomhed har en dobbelt så stor risikovægt som en stor virksomhed og lægger udlån til små virksomheder krav på mere basiskapital. At vægtene er som de er, er retfærdige nok, fordi man i gennemsnit taber mere på “små virksomheder” end på “store virksomheder”. Gennemsnittet taler sit tydelige sprog.

    #131374
    Anonym

    Jeg kan godt se hvor du vil hen. Men mener denne besked om “overlegenhed” burde være formidlet anderledes. . . .og måske direkte til aktiehavere, end ud til “menigmand” via skærmen. Hvis ikke det ryster dem . . . .ja nærmest ligeglade ( teorien ), så vil jeg da også svindle lidt 😀

    Nej, men blev bare lige lidt harm.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.