Nye tider i Skandiabanken

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #86954
    AnonymForfatter

    Kradser krisen i Skandiabanken?

    Listen over “nul gebyrer" er i hastig udvikling. Der er naturligvis tale om en masse tillægsydelser.

    Jeg har hørt at Foreningen af Danske Pølsemænd (og damer) er ved at udvikle et nyt priskoncept.

    Pølser nul kroner. (sælges kun ifølge en tillægsydelse)

    Tillægsydelser: Brød 15 kroner
    sennep 5 kroner
    ketchup 5 kroner
    " det hele" 10 kroner.

    #104976
    MichaelForfatter

    Nå… endnu ét af de her “Jeg hader Skandiabanken"-indlæg.

    Det har været oppe 100 gange før, men vi kan da godt repetere: Nej, Skandiabanken er IKKE en “nul gebyr" bank, men en “nul gebyr for de mest ALMINDELIGE selvbetjenings-ydelser". Her et uddrag fra prislisten for deres “Alt i Et-konto":

    ———————– KLIP ——————————
    Betaling af regninger via Internetbanken 0 kr
    Betaling af regninger via PBS 0 kr
    Betaling med kort 0 kr
    Hævning i pengeautomater i Danmark 0 kr
    Hævning i pengeautomater i udlandet 0 kr
    Overførsel til anden konto 0 kr
    Overførsel til konto i anden bank 0 kr
    Overførsel til udlandet 0 kr
    Kontokredit, oprettelse eller forhøjelse 0 kr
    Personlig betjening og selvbetjening 0 kr
    Kontoudskrift 0 kr
    Tilmelding til Internetbanken 0 kr
    Køb af checkhæfte 50 kr
    Årsafgifter
    Brugergebyr til Internetbank 0 kr
    Dankort 0 kr
    Visa/Dankort
    (internationalt bankkort) 150 kr
    ———————– KLIP ——————————

    Som det tydeligt fremgår, er der kun gebyr på checkhæfte (hvem gider have det i år 2005?!) samt VisaDankort. Begge ydelser kan undværes. At man skal betale gebyr for rykkere, bodeling, hushandler, billån osv. kan da virkelig ikke komme som et chok for nogen.

    Jeg er enig i, at de burde moderere deres slogan “nul gebyrer", men det ændrer ikke på det faktum, at Skandiabanken er langt billigere end de store tunge drenge på markedet.

    Kig nu hellere på BasisBank, som undertegnede netop har forladt. De hæver årsgebyret fra 200 til 300 kroner, samtidigt med at de nedsætter indlånsrenten fra 1,9% til 1,7% (dog 1,95% ved saldo>200.000 kr.). Det er nemlig en gebyrskrue der er ved at blive strammet.

    #104978
    AnonymForfatter

    Skandiabanken er mestre i manipulering med fakta.
    Som det helt tydeligt fremgår, har de deres helt egen definition af begrebet nul.

    I deres annoncer for DM i bankvalg bruger de en undersøgelse i Penge og Privatøkonomi, som viser at man kan spare 8.000 kroner ved at skifte fra Danmarks dyreste bank til Skandiabanken.
    Desværre skulle Skandiabanken bare ikke have været med i undersøgelsen, da et af kriterierne var at modelkunden, hævede kontant ved kassen, og det kan man som bekendt ikke i Skandiabanken. Det siger selvfølgelig mest om P&P og deres seriøsitet, men Skandiabanken tøver alligevel ikke med at bruge undersøgelsen som troværdig kilde.

    #104980
    MichaelForfatter

    Jo, man kan godt hæve kontanter i Skandiabanken. Det gøres ved GEBYRFRIT at benytte enhver Dankort-automat i landet på alle tider af døgnet. Hvilken anden bank har så mange filialer med de samme åbningstider?? Så sammenligningen holder skam fint.

    Men hvis du gerne vil haste ind i en fysisk filial inden kl. 17 for at hæve 500 kr, så skal du da være velkommen i de store banker. Personligt foretrækker jeg da at hæve penge når jeg har fri, f.eks. en søndag formiddag.

    #104982
    AnonymForfatter

    KASSEUDBETALING!!!!!!

    Definition på kasseudbetaling: Udbetalingssted, hvor der fysisk er en ekspedient som udfører handlingen.

    #104984
    MichaelForfatter

    Helt ærligt… Er du ikke lidt langt ude nu? Om man hæver i en automat eller ved en fysisk skranke er da bedøvende ligegyldigt. Resultat er præcis det samme, nemlig kontanter i hånden.

    Iøvrigt er mange store banker gået bort fra kasseudbetalinger mange steder allerede og henviser til automaten udenfor, så hvor er forskellen?

    #104986
    AnonymForfatter

    Jeg kan ikke få ondt af at Skandiabanken siger ‘nul gebyrer’, så længe man faktisk KAN anvende dem til normale forretninger uden at komme til at betale gebyr.
    Amagerbanken siger ‘Gratis valutaveksling til aktionærer’, men der er alligevel kursskæring, så det kan under ingen omstændigheder lade sig gøre at få valutaen vekslet gratis.
    Hvis løgn kan gradbøjes så lyver Amagerbanken 99% og Skandiabanken 5%

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.