huspriser
-
jens38Forfatter28-10-2008 1:59
Indlæg
-
28. oktober 2008 kl. 1:59 #89049jens38Forfatter28-10-2008 1:5928. oktober 2008 kl. 2:05 #129644jens38Forfatter28-10-2008 2:05
hmm,huspriserne hvor langt kommer de ned endnu??
Har Jens Lunde ret i at de vil falde op mod 40%?
personligt mener jeg at de må falde til et lavere niveau,end 2004 priser,dengang var alt på vej opad,alle klappede og var glade,troen på fremtiden var der….
hmm,det er den jo som bekendt ikke mere for størstedelen af danskerne.
mange faktorer jeg ikke har med,ville fylde meget her,men hva mener i?
kommer de længere ned end i 2004?28. oktober 2008 kl. 5:46 #129646NultopskatForfatter28-10-2008 5:46Næppe længere ned end 2004 niveau, dog måske med regionale forskelle…
Der er stadig lav arbejdsløshed, og renten vil falde på sigt, spørgsmålet er kun om det tager 3, 6 eller 12 måneder..før renten falder. Noget tyder endda på at den USA`anske rente kommer længere ned end sidste gang..
28. oktober 2008 kl. 12:47 #129662AnonymForfatter28-10-2008 12:47Jeg har set flere hus gå til 2001-2002 niveau, det kommer an på hvor hurtig sælger er sulten, når en køber byder på…
28. oktober 2008 kl. 12:58 #129666AnonymForfatter28-10-2008 12:58Sådan som tilstandende er på aktiemarkederne og i den finansielle sektor, er der slet ikke tvivl om at den “rene finansielle krise" vil får en afsmittende effekt på realøkonomien, dvs. blive konverteret til en “økonomisk krise" som koster arbejdspladser.
Det vil resultere i noget der ligner en katastrofeopbremsning i privatforbruget og en mærkbar stigning i ledigheden.
De fundamentale forhold, som jeg er enig i grunlæggende er sunde for dansk økonomi, er på mange måder sat ud af kraft.
Bankernes kreditgivning er strammet helt enormt op. Kreditvurdering i forbindelse med boligkøb i anno oktober 2008 er en helt anden verden, end kreditvurdering i de gode år i 2006. Bankerne rationerer og prioriterer i høj grad långivningen til både virksomheder og privatkunder. Herudover kræves der langt større buffer, hvis man skal have lov til at belåne boligen med flekslån.
Når man kan låne til meget mindre end før, og skal låne til en langt dyrere rente end før, ja så er man (uanset lønstigninger) i stand til at betale væsentligt mindre for en bolig.
Derfor tror jeg sagtens at de landsgennemsnitlige boligpriser kan nå ned under 2004-niveauet. Jeg er faktisk bange for at dette scenarie er det mest sandsynlige efterhånden.
29. oktober 2008 kl. 12:55 #129730AnonymForfatter29-10-2008 12:55Når renten så falder indenfor ca. 12 mdr, betyder det så at huspriserne har nået bunden eller hvordan hænger disse ting sammen?
Jeg vil gerne spare op ind til boligpriser er købelige (på sit minimum).. Ved godt der bliver spekuleret i at om 2 år er de lavest, men er det fornuftigt at købe der eller burde man gøre det inden bunden er nået, for at udnytte uvisheden om hvornår sælger burde sælge?
29. oktober 2008 kl. 19:55 #129754NultopskatForfatter29-10-2008 19:55Glem det med at købe på bunden…du ved først at det var bunden 3-6 måneder efter at det er for sent.
Der er mange faktorer, der på virker prisen..
Psykologien i markedet, tror sælger at prisen vil falde yderligere..?
Liggetiden…Er sælger presset og vil videre i livet..
Arbejdsløshed (især i lokal området)
Renteniveauet/financieringsmuligheden..Find det hus du vil have, og pres sælger på prisen…
29. oktober 2008 kl. 22:00 #129756jens38Forfatter29-10-2008 22:00hmm,topskat,tror nu generalen har ret i hans forudsigelser,bankerne er ikke så lånelystne mere,rådighedsbeløbet har de sat op,gør de snart igen fornemmer jeg,pga den verdensomspændende krise,exporten går jo den anden vej,byggeriet ligeså,mange brancher ka udover dem mærke det.
Hmm,det ved bankerne om nogen anden,derfor de passer på…
hvor mange ka klare en indtægt(hvis den ene blir arb.løs)?
er det ikke dette scenarie bankerne ruster sig til?30. oktober 2008 kl. 10:22 #129774AnonymForfatter30-10-2008 10:22Præcist,
Hovedproblemet er at bankerne i de vilde vesten år, var forholdvis liberale mht. kreditvurderingerne.
Nu er funding pludselig blevet et stort issue for bankerne. Både indlån og international kapitaltilvejebringelse koster nu kassen, og foregår i massiv konkurrence med udenlandske og indenlandske banker.
Derfor er bankerne i høj grad tvunget til at prioritere i udlånet, og hvordan gør man så det? Jo, man opererer langs især to spor. Dels så skærper man kravet til rådighedsbeløbet helt enormt, således man går fra en liberal kreditvurdering til en stok konservativ kreditvurdering. Dels så hæver man renterne på boliglån i banken til et langt højere niveau. Endelig som det tredje spor kan man også forestille sig at mange banker begrænser adgangen til afdragsfrihed på banklånet (det er almindeligt efterhånden) samt reducerer afdraget på boliglånet i banken fra 30 år til 20 år.
Derudover er det folekkære flekslån sat under voldsomt pres, med forventede flexrenter til jul på et sted mellem 6,0 – 8,0%. Sandsynligheden for flexrenten kommer under 5,5% er nærmest ikke eksisterende.
Hermed har vi en sprængfarlig cocktail.
1. Renten på fastforrentede lån og flekslån er eksploderet.
2. Renten på boliglån i banken er i mange banker over 8%, adgangen til afdragsfrihed og lang afdragsperiode begrænses.
3. Rådighedsbeløbet er skærpet med 25-40% på bare to år.Lønudviklingen kan slet ikke følge med til 1)2)3) og derfor ser vi at potentielle boligkøbere, sælrigt førstegangskøbere, typisk kan købe for 25-50% mindre end for bare 2 år siden.
Dette peger i retning af relativt dramatiske prisjusteringer på boligmarkedet i 2009 og 2010. CBS professor Finn Østrup og professor Jakob Brøchner Madsen gennemsnitlige landsdækkende prisfald på boliger på 40% fra toppen.
30. oktober 2008 kl. 20:42 #129822jens38Forfatter30-10-2008 20:42hmm,ku være interessant at vide hvor mange der blir afvist i banken ved et påtænkt boligkøb
har vel også noget at sige hvis de ændrer på dagpengereglerne?fra 2 til 4 år
godt nok vil socialdemokraterne ha sat dagpengene op,men de ska jo mærkbart op(tvivler jeg på,at de blir,højst et par tusinde brutto?),hva hjælper det med de udgifter folk har idag?
12-13000 hører jeg de forskellige banker mener/ska ha i rådighedsbeløb….
nogle her der har hørt om de sidste uger,om bankerne har strammet op?
flere banker ejer jo kreditforeningerne,80% af købsprisen financierer de,hmm,hvis de falder 40 %,taber de ved meget hurtig hovedregning 20%
de har så 20 år til at få deres penge…
men men30. oktober 2008 kl. 20:45 #129824jens38Forfatter30-10-2008 20:45mente 12-13000 kr i rådighedsbeløb,ved et par med to mindre børn….
31. oktober 2008 kl. 17:17 #129930GrunkenForfatter31-10-2008 17:17Tjah jeg ved ikke om det er en stramning – men vores bank holder stærkt fast i at vi kun kan låne 1.8 – og det til trods for at vi har de 10% selv, og syntes vi selv : en fin indtægt på 750k.
Ovenstående giver et rådighedsbeløb på 18.000 til os selv… (2 voksne & 2 babyer)
Tjah kald mig bare en forsmået lejer, men det bliver vist ikke i det her liv jeg bliver førstegangskøber 🙂
Boligmarkedet vil være store byttebørs for de specielt inviterede, nu og en del år fremover 🙂
31. oktober 2008 kl. 23:53 #129954AnonymForfatter31-10-2008 23:53Hmm…
Vi har lige fået et lån hos Nykredit på 2,2 mill til et hus og vi havde intet sparet op.. Vi havde 8000 kr i rådighedsbeløb.. Personligt troede jeg ikke på det, men det viser at man ikke skal tage noget for givet. Hvis man er godt foreberedt til mødet kan man få noget gennemført selvom det er svært..
1. november 2008 kl. 12:33 #129980thsvForfatter01-11-2008 12:33Tjah, prøv at kigge på RKR’s kvm-priser for reelle salgspriser.
personligt tror jeg vi skal tilbage i priser for 2001-3, men korrigeret for inflation.
Dette giver en forventet kvm. pris på et parcelhus på ca. 17.000 i mange kommuner (Brøndby, Glostrup, Herlev eller sågar Solrød) på Kbh.s Vestegn, svarende til ca. 1,7 mill. for 100 kvm rækkehus ca. 2,4 mill. for 140 kvm parcelhus.
Udbudspriserne kan du ikke bruge til noget, men sammenlign evt. Ejd.vurderingerne sålænge, der er tale om huse i normal stand og samme kommune.Så priserne kommer ikke ned i 2004, men de kommer derunder, hvis man regner i real-kroner (korrigerer for inflation).
Bemærk i øvrigt, at den kloge husejer, der har lagt sit lån om til 4% fastforrentet, da kursen på disse var tæt på, har opnået en kursgevinst på ca. 20 point, så hans lån på 2 mille, nu har en kursværdi på 1,6 mille, og han derfor kan sælge sit hus ca. 20 % billigere end i 2004-5 for samme låneydelse.
Med Flekslån har husejeren derimod lidt et kurstab på 400.000 kr, plus han formentlig har brugt de sparede renter på forbrug, så han nu har:
Realkreditlån F1 afdragsfrit på 2 mille.
Banklån på 400.000 der kun er afdraget ganske lidt på
Ny bil, der bruger meget brændstof (4-hjulstrækker på gule plader) -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.