Acceptcard – Kan man trække renten fra?

  • This topic has 3 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #89014
    Anonym

    Hejsa.

    Jeg har et acceptcard og jeg er faktisk kommet lidt i tvivl, hvornår kan man trække renten fra? Er det kun ved lån i større pengeinstitutter det kan lade sig gøre, eller kan man altid ved lån af penge fra firmaer gøre brug af ovenstående?

    Håber nogen kan svare på mit spørgsmål. 🙂

    God søndag.

    #129128
    Anonym

    Du kan trække renterne fra – acceptcard vil også automatisk indberette dem.

    Kun hvis de ikke er betalt kan der i visse tilfælde være et problem.

    #129130
    Nultopskat

    Du kan ALTID fratrække renter også hvis det er rentet på et lån fra venner…Omvendt skal de jo så indberette renteindtægt…

    #129138
    Anonym

    Det er ikke korrekt for skattepligtige personer der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed.

    Se ligningslovens §5 stk. 8 – den har jeg indsat nederst i dette indlæg til din orientering.

    Den betyder i store træk at man ikke kan fratrække indkomstårets renteudgifter vedrørende det samme gældsforhold hvis man ikke har betalt renterne i det foregående indkomstår.

    —————–
    Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret.

    #129144
    Nultopskat

    Jeg erkender at jeg ikke var korrekt nok, betingelsen for fradrag er at betaling sker, eller tilskrives saldoen f.eks som med kassekredit.
    Sjovt nok gælder dette princip ikke, når det er studielån under studie..hvor renterne jo også tilskrives saldoen..

    Derimod er jeg uenig med dig i at udlåner skal være næringsdrivende i pengeudlån, som betingelse for fradrag. Såfremt du husker tidligere tråde om Fairrates, her havde låner fradrag og udlåner skattepligt…såfremt betaling altså skete, hvilket desværre ikke var tilfældet…

    #129148
    Anonym

    Jeg mente ikke næringsdrivende i pengeudlån. Fik forøvrigt kun en del af stk. 8 med – i den sidst del står alt det om kassekredtit mv.

    ——–
    Stk. 8. Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

    #129154
    Anonym

    Jeg ville ønske man kunne få hjælp til den slags her. Jeg ved at jeg sidste år kun indberettede for 12000kr i renteudgifter, men når jeg kigger på mit lån i banken alene, er det på 16000kr i renteudgifter fra sidste år og derudover kommer så en lille slat på et lån fra acceptcard og jeg fik kun penge tilbage i skat, grundet befordringsfradag. Jeg er næsten sikker på, at renten fra acceptcard ikke er indberettiget, hvordan kan jeg tjekke det og kan man få den slags tilbage, med tilbagevirkende kraft?

    Kan man få hjælp til den slags her nogen steder? Jeg er ikke så gammel og kan ikke få hjælp hos min familie og mine venner er nok lidt i samme situation som jeg.

    #129156
    Anonym

    Du kan godt rette sådan noget med tilbagevirkende kraft.

    1) Find ud af hvor meget du har betalt i renteudgifter til banken, til acceptcard og eventuelle andre i sidste indkomst og find dokumentationen for det i form af årsopgørelse/rentenota eller lignende fra bank og acceptcard.
    2) Ring til det lokale skattecenter og forklar dem problemet de plejer at være ret hjælpsomme.

    #129158
    Nultopskat

    He he..Det begynder at blive interessant, det vil jo så sige at såfremt studerende er i stand til at stille betryggende sikkerhed for lånets tilbagebetaling må de fradrage renterne under studiet..Interessant især ved det at SU-styrelsen ikke forlanger sikkerhed. Eller om man vil tager sikkerhed i fremtidige indkomst. Som jo altså så må være tilfredsstillende sikkerhed, idet der typisk året efter ydes yderligere lån..

    Med mindre du har andre paragraffer at henvise til, vil jeg altså konkludere at de seneste 30 års skattepraksis har været fejlagtig. Desværre er mit tilfælde nok forældet..

    #129166
    Anonym

    Det med sikkerhed er nok et lidt mere langhåret emne.

    Jeg vil da egentlig tro at de seneste års skattepraksis har været helt korrekte på SU-området – hvad tænker du på?

    #129176
    Nultopskat

    Da jeg i sin tid som studerende i slutfirserne optog studielån, kunne man ikke fradrage renterne i skat, med henvisning til at tilskrevne renter først kunne fradrages, når man påbegyndte tilbagebetaling…Husker ikke om der var paragraf henvisning…

    Det jeg nu aner er, at med mindre der er tale om en anden paragraf, så er den fremgangsmåde forkert, såfremt den studerende kan stille tilfredsstillende sikkerhed for tilbagebetaling.

    Det må antages at den studerende kan stille tilfredsstillende sikkerhed, da de fleste får bevilliget lån igen det efterfølgende år.

    Altså er den fremgangsmåde anvendt i firserne og halvfemserne ikke korrekt, eller der er andre paragraffer også.

    Borede ikke så meget dengang, da indkomsten og dermed skatten var temmelig lav..

    #129202
    Anonym

    Jeg tør ikke sige om der er en værnsregel mod dette – således at man ikke kan udnytte dette smuthul til at få fradrag tidligere.

    Da du studerede i slutfirserne har du sikkert afdraget på lånet i halvfemserne og derfor fået rentefradraget på dette tidspunkt. Jeg vil næsten tro at det har været en fordel for dig da værdien af rentefradraget på det tidspunkter hvor du har afdraget på lånet var større end dengang du studerede og ikke tjente så meget. Det er kun de sidste par år at værdien af rentefradraget er faldet ned på omkring et par og tredive procent i en gennemsnitskommune.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.