Overtagelse af pantebrev

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88769
    AnonymForfatter

    Køberen af min andel vil gerne overtage mit pantebrev i min andel.

    Hvad kan han spare ved det og hvad er fordelen for mig som sælger ved at han overtager pantebrevet. Kan jeg kræve betaling for det og hvad er en rimelig pris ?

    #126056
    AnonymForfatter

    Hej Stallion700,

    Køber kan sagtens overtage pantebrevet i din andel, i forbindelse med at du sælger.

    Når du har solgt andelslejligheden, kan du ikke selv bruge pantebrevet længere. Pantebrevet vil, hvis ikke køber overtager det, blive slettet/annulleret i forbindelse med dit salg.

    KØBERS FORDEL:
    Køber sparer som udgangspunkt 1,5 % af det beløb, som pantebrevet er på i dag.

    Hvis der er tale om et andels-ejerpantebrev, så er det 1,5 % af det beløb, som ejerpantebrevet blev lavet på i sin tid.
    Hvis det er et aåkaldt almindeligt pantebrev, så sparer køber 1,5 % af det beløb, som du på salgstidspunktet skylder på pantebrevet.

    Dog kan køber sagtens skulle betale sin lånegiver et beløb for at få overført pantebrevet til sig – det er meget normalt, og du betalte sikkert også et gebyr til din lånegiver, da du fik lavet pantebrevet i sin tid.

    Ligeledes kan andelsforeningens administrator kræve gebyr for sin del af arbejdet med overførsel af pantebrevet fra dig til køber, hvilket køber i så fald også skal betale.

    Dertil kommer, at køber kan risikere at skulle betale 2 gange det fast tinglysningsomkostning på 1.400 kroner mod normalt 1 gang – du betalte også 1 gang 1.400 kroner ved oprettelsen udover de 1,5 %. Tinglysningsomkostningen på de 1,5 % samt fast 1.400 kroner er til det offentlige.

    DIN FORDEL:
    Din fordel er som udgangspunkt, at du har en ekstra fordel at slå på overfor køber, når du skal sælge din andelslejlighed i forhold til, hvis du ikke havde haft pantebrev/lån i din andel.

    Du slipper måske også for udgiften til lånegiver for at skulle aflyse pantebrevet – altså fjerne pantebrevet fra Tingbogen. Det er nemlig ikke unormalt, t lånegiver tager et gebyr for dette arbejde.

    AFSLUTNING:
    Køber ønsker at overtage pantebrevet, og man må derfor gå ud fra, at køber har en økonomisk fordel heraf.

    Du kan dog ikke regne købers nøjagtige økonomiske fordel ud, idet køber også har nogle udgifter herved, som kun køber kender til.

    Du skal herudover huske på, at du på ingen måde kan bruge pantebrevet til noget, når du har solgt din andelslejlighed.

    Slutteligt skal du være glad for, at du har haft noget ekstra godt at tilbyde køber, så du kunne få solgt din andelslejlighed – måske har det tillige betydet, at du fik den solgt hurtigt.
    Det er nemlig på ingen måde unormalt i dag, at salget af en andelsbolig er en lige så tung og lang proces, som salg af en ejerlejlighed. Meget ofte må sælger af andelsboliger i dag også gå betydeligt ned i pris.

    Med andre ord, så lad endelig køber overtage patebrevet. Det eneste arbejde, som du får ved det vil være, at du måske skal skrive under på et tillæg/en allonge til pantebrevet – her står, at du sælger/overdrager boligen til køber.

    Tillykke med dit hurtige salg,

    #126058
    AnonymForfatter

    Hej iGuder,

    Tak for det fyldestgørende svar !

    Jeg er ret heldig med mit salg her i min ejendom hvor der er 7 andele til salg og jeg står som den eneste med en køber. Min underbo er køberen som vil slå 2 andele sammen. Jeg er godt nok gået 12% ned i pris men det er nok meget rimeligt når man tænker på at prisen ikke er blevet nedjusteret i forhold til det øvrige boligmarked.

    Mvh,

    Rob

    #183446
    AnonymForfatter

    Hej.
    jeg har et sælgerpantebrev pålydende 263.000 kr. i den ejenom som er solgt,dette er det eneste pantebrev i huset.Der er betalt på det som der skal og huset blev solgt i 2009.
    Kan man sælge dette til jer.Eller ved I hvor det kan lade sig gøre.
    Venlig hilsen Bente

    #183454
    HalliHalloForfatter

    Mon ikke du kan få et tilbud ved at rette henvendelse til enten en bank eller et pantebrevsfirma, der opkøber sådanne pantebreve.

    Man undrer sig i øvrigt lidt over at du ikke solgte det, da ejendommen blev solgt i 2009.

    Hvis ejendommen er solgt på normale vilkår, dvs. med en udbetaling på mindst 5%, så kan du også sælge det.

    Et pantebrev med 1. prioritet på 263.000 kr. lyder på den anden side lidt underligt, da det stort set altid kan betale sig at optage et realkredit på op 80% for boliger og 60% for grunde og erhvervsejendomme etc.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.