Kontantløse banker

  • This topic has 5 stemmer and 5 svar.
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88732
    Anonym

    Jeg kan konstatere, at flere banker er i gang med at lave kontantløse banker, således at man som kunde kun kan forvente rådgivning og ikke mulighed for at få udbetalt kontanter. Det er måske en meget god ide blot at henvise til kontantautomater for udbetaling af kontanter for at mindske risiko for røveri/indbrud. Men hvis man laver kontantløse banker i stort antal må man vel samtidig opfordre bankerne til at give mulighed for udbetaling af større beløb ad gangen end 2000 kr. pr. døgn via kontantautomaterne.
    Hvad mener I andre brugere af dette site ? Jeg hører gerne jeres kommentarer og forslag til at få situationen behandlet på rette niveau i bankverdenen.

    #125630
    Anonym

    Mig bekendt er 2000 kr’s grænse for hævninger i udlandet på dit visa/dankort.

    Jeg mener at du i de fleste banker kan hæve 15.000 kr i banken egne automater inden for åbningstid og 9000 kr uden for alm åbningstid.

    Hvornår at du brug for mere end 15.000 kr – måske ved bilkøb eller lign. og der kan du vel bare få en banknoteret check – jeg kan simpelthen ikke se problemet!

    #125632
    Michael

    Jeg kan slet ikke se grunden til at have mere end 500-1000 kr. i tegnebogen. Hvor tit er det ikke man hører om ældre mennesker, der får frarøvet en taske med 53.000 kr?! Hvad i alverden render de rundt med alle de penge for?

    #125634
    ahk

    Jeg har endnu aldrig brugt en dankortautomat. Ej heller har jeg nogensinde modtaget “rådgivning.” Jeg har altid blot brugt banken som det sted der opbevarede mine penge.
    Mvh
    AHK

    #125636
    Anonym

    Få nogen tid siden skulle jeg en lørdag bruge 9.000 kr kontant, jeg gik til 3 døgnkiosker og Netto og fik 3.000 kr fra dem hver. Uden at købe noget-som-helst.
    Privatkøb skal foregå i kontanter eller selvfølgelig en banknoteret check.
    En anden gang skulle jeg betale 18.500 kr og jeg, sælgeren så på, gik på min netbank og jeg straksoverførte beløbet til sælgers konto og gav ham kvittering, hvortil sælger sagde at når han vendte ryggen, kunne jeg annullere transaktionen, hvortil jeg svarede ikke ved “straksoverførsel”, jeg kan ikke fortryde min handling bagefter. vh BoSol

    #125652
    Krisser

    Jeg kan heller ikke se problemer. For mig at se er det ubetinget en fordel for kunderne. Ved at mindske antallet at røverier, bliver bankernes forsikringspræmier også mindre. Samtidig kan kassemedarbejdere i stigende grad udfases eller sættes til andre opgaver. På denne måde falder bankernes udgift og deres drift bliver effektiviseret. Det betyder lavere priser for kunderne (eller højere overskud til bankerne, hvis man vil være kynisk, men det betyder så at bankerne ikke behøver sætte priserne op). Desuden synes jeg det er glimrende, at færre bankmedarbejdere skal udsættes for den traumatiserende oplevelse det er at blive udsat for røveri.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.