Hvornår beskattes forudbetalt løn?

  • This topic has 7 stemmer and 17 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88715
    Anonym

    Hej alle!

    Måske lidt “off topic” – men jeg prøver alligevel her.

    Jeg starter på job på fuldtid d. 1 september, men får lønnen forudbetalt. Det betyder at jeg reelt set vil få løn fem gange i 2008 – trods kun fire måneders arbejde.

    Vil jeg blive beskattet for alle fem måneder i år, eller vil lønnen fra januar, som bliver udbetalt i december, først beskattes næste år?

    Det er ret væsentligt, da jeg pt. er på SU og derfor kommer til at tjene alt for meget i 2008.

    På forhånd tak

    tb

    #125412
    Anonym

    Din Januar løn beskattes med 2009-skattekortet, selvom beløbet er til rådighed på din NEM-konto pr. 30.dec. – Jeg ved besked da jeg også er forudlønnet, tillykke med at du er blevet tjenestemand pr. omgående. vh Bo

    #125414
    Anonym

    Hovedreglen – og det er altså også den der gælder her – er at beskatningstidspunktet er det tidspunkt du erhverver RETTEN til indkomsten, uanset hvornår pengene rent faktisk betales. Dette gælder fx også hvis du i din virksomhed skriver en regning til en kunde den 31.12.2008 men først får pengene i 2009. Så beskattes de alligevel i 2008.

    Men der er undtagelser. Fx er det generelt accepteret at du skriver renteindtægter på i det år de indgår på kontoen selvom de også vedrører året forud (du ville således have fået renterne hvis du havde lukket kontoen året før). Men man kan dog også vælge at ‘periodicere’ – dvs regne ud hvilke dele af renten der vedrører det ene år og hvilken der vedrører det andet.

    #125416
    Anonym

    Tak for svaret til jer begge.

    Jeg må dog indrømme, at jeg blev mere forvirret af det sidste svar fra k49, og kan ikke tolke hvornår du mener det skal beskattes.

    mvh

    tb

    #125418
    Anonym

    Til k49
    Jeg vil svare sådan mht. Forudlønnet er du FULD af løgn og har ikke sat dig ind i reglerne, hvorfor svarer du forkert ?. Jeg er tidligere Statstjenestemand og er stadig forudlønnet som statspensionist. Jeg vil ikke gentage hvad jeg svarede spørgeren, men kun sige at alt for mange uproffessionelle gang på gang svarer vildledende på spm.

    #125420
    Anonym

    Hej TB.

    Send en mail til SKAT og få deres svar på dit spørgsmål og gem selvfølgelig svaret!!!

    #125422
    Anonym

    Til tb

    Det jeg skrev først kan du efterprøve mit svar ved at gå på SKAT.dk
    Tro ikke på k49 han ved intet om det gode at være forudlønnet, fordi det tør man ikke i det private firmaer…. SLUT

    #125424
    Anonym

    BoSol har ret.

    Jeg har selv for en del år siden været lønbogholder i staten, og da var det sådan at Januar måneds løn for tjenestemænd blev beskattet i den nye år, men blev udbetalt allerede 6 hverdage før den første, men dette er sidenhen lavet om til den sidste hverdag i måneden.

    Men hvis du vil være helt sikker, så spørg dog dit lønkontor.

    Og hvis det ikke skulle være sådan mere – altså at du fik 5 lønudbetalinger i 2008 – hvad ville du så gøre?

    I øvrigt bliver din SU for 2008 vel ikke beregnet p.g.a. af din indtjening for dette år, men for indkomståret 2006 går jeg ud fra.

    Så jeg kan ikke se nogen problmer overhovedet.

    #125426
    Anonym

    Jeg ville smide en månedslån plus lidt mere ind på en arbejdsgiveradministreret kapitalpension. På den måde bliver indkomsten trukket fra i bruttolønnen, og indgår dermed ikke i a-indkomsten som SU går ud fra. Jo – min indkomst i 2008 har betydning for om jeg skal betale min SU tilbage for det jeg har modtaget i 2008. Denne opgørelse bliver foretaget på grundlag af årsindkomsten i 2008 i 2009…. Dvs. at jeg kan få en opkrævning på mange tusinde kroner hvis jeg ikke er yderst opmærksom.

    Endnu en gang tak for hjælpen.

    #125428
    Anonym

    Hov, der var jeg nok for avanceret for flere. Formålet var ellers at give en forståelse for principperne bagved hvornår et beløb beskattes. Nøgleordet ‘erhverve retten’ eller ‘retserhvervelse’ går ellers igen både i Skat’s vejledninger om beskatningstidspunkt og mit sidste indlæg.

    Den bagudlønnede (fx overenskomstansatte) der får udbetalt decemberlønnen 30.12.2008 bliver beskattet af denne i 2008, da han erhvervede retten til lønnen i løbet af 2008. Var han fx fyret pr 29.12.2008 ville han alligevel have ret til lønnen – den har han erhvervet i løbet af december 2008.

    Den forudlønnede (fx tjenestemandsansatte) der får udbetalt januarlønnen 30.12.2008 bliver beskattet af denne i 2009, da han først erhverver retten til lønnen i løbet af 2009. Var han fx fyret pr 29.12.2008 ville han ikke have ret til lønnen – den erhverver han først ved at arbejde i januar 2009.

    Jeg (og Skat) er altså på linje med BoSol. Skat’s hovedprincip er altså at en udbetaling beskattes på det tidspunkt retten til udbetalingen opnås, ikke på det tidspunkt udbetalingen sker. Men der er undtagelser – mest af praktiske årsager.

    Jo – SU-udbetalinger for 2008 bliver påvirket af ‘engenindkomsten’ for 2008. Hvis tb tjener mere end fribeløbet i 2008, så kommer der et tilbagebetalingskrav. Arbejdsgiveradministreret pensionsordninger nedsætter egenindkomsten som tb forventer. Det gør tilsvarende private ordninger ikke, men det ved tb tilsyneladende

    Hermed har jeg prøvet at forklare sagen igen i stedet for at skælde ud på andre. Håber at det er mere forståeligt denne gang.

    #125430
    Anonym

    Det var meget fin forklaring k49.

    Du har ret, der kan hurtigt falde et forkert ord herinde, og så falder hammeren om at det er løgn og latin osv….Men lad det nu ligge.

    BoSol går ud fra at spørgeren er tjenestemand, men det ved vi jo ikke noget om. Det er nok mere sandsynligt, at han er blevet ansat i et større privat selskab, men skatteproblematikken er uændret af den grund.

    “Tjenestemænd” er vist en udøende race. Så vidt jeg ved er det stort set kun uniformerede personer indenfor politi, kriminalforsorgen og hæren, der nu om dage bliver tjenestemand.

    Førhen blev alt adm.personale i stat, amt og kommuner jo også tjenestemænd, ligesom alle indenfor de gamle etater, som DSB, postvæsenet, DSB og telefonselskabaerne og sikkert mange andre steder.

    #125432
    Anonym

    Og alle de nævnte 3 nævnte kategorier af tjenestemænd får alle løn under uddannelsen.

    #125436
    Anonym

    Det var meget bedre, k49 🙂 Tak!

    Jeg er blevet ansat i den finansielle sektor – så tjenestemand er der ikke tale om…

    Det glæder mig, at der er tale om beskatning i 2009, hvilket som sagt betyder, at jeg ikke skal smide mere én månedsløn ind på en pension!

    #125456
    Anonym

    Det er godt nok lidt off-topic, men en præcisering synes jeg er påkrævet.

    Der er også nogle få andre grupper af offentligt ansatte, herunder næsten alle juridisk uddannede rets- og politiassesorer samt alle dommere, som fortsat ansættes som tjenestemænd.
    Herudover ser man undtagelsesvis enkelte medarbejdere i meget høje stillinger, eks. direktører for styrelser og afdelingschefer i ministerier ansat som tjenestemænd. Endvidere enkelte pædagogiske inspektører på handelsskoler mv.

    Og så er der selvfølgelig faste EU-medarbejdere. De er også tjenestemænd.

    #125490
    Nultopskat

    Se den er lidt tricky, for du spørger om skat, men er egentlig int. i SU bergeningen korrekt opfattet..?

    I min tid, kan være ændret mange gange siden, galdt for fribeløbet : “Det mindst mulige”, dvs der ville man regne 5 mdrs indtægt, selv om skatteuvæsenet ser anderledes på sagen. Indbetaling på pensionsordning ville ikke give fradrag, renteudgifter trækkes ligeledes ikke fra renteindtægter etc…

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.