TABER PÅ OPSPARING

  • This topic has 6 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • KIM JENSEN (6)
    Forfatter
    Indlæg
  • #88691
    KIM JENSEN (6)

    I dag kan følgende læses på Dr.dk: “Tusindvis af danskere taber lige nu store summer på deres helt almindelige opsparing, som de selv tror, er placeret på trygge bankbøger eller i sikre korte obligationer.
    Den stærkt stigende inflation og stigende priser på dagligvarer betyder således, at de 250.000 danskere, der ifølge Skatteministeriet betaler topskat af deres renter, nu skal have mere end ni procent i årlig rente for, at deres penge ikke bliver mindre værd.
    Det er langt mere, end man kan få i rente på en bankbog eller med en obligation. Selv hvis man kun betaler 33 pct. i skat af renterne, er det nu svært at få et afkast, der kan måle sig med inflationen.
    Skal opsparingen ikke give underskud, tvinges folk nu til at købe aktier eller foretage andre risikable investeringer, der lige så let kan ende med store tab.”

    Spørgsmålet er så: Hvad gør vi nu, lille du, med pengene på kistebunden? Opsparing i bank, obligationer, aktier eller investringsforeninger??

    #125004
    Anonym

    Aktiekøb er en mulighed – med risiko for store tab i disse tider med finanskrise.

    Det bedste alternativ til opsparing/køb af obligationer er vel at bruge pengene på indfrielse af gæld i boligen, hvis man har realkreditlån/boliglån.

    #125012
    Anonym

    Faktisk er problemet ikke større end at købe korte obligationer.. Og hvad så om man taber lidt købekraft?
    Eller hvad med at bruge sine penge? Hvis man sparer op til noget stort – så lån og betal stort set 0 i realrente….

    #125018
    Anonym

    Sæt en god del af dit depot i “inflationssikre” papirer. Jeg ved godt, noget sådant ikke findes, men f.eks. statsobligationer i forskellige lande – eller investeringsforeninger der spekulerer i sådanne. Desuden råvarer. Guld, sølv, olie, gas, fødevarer.

    #125024
    Krisser

    Jeg synes det virker besynderligt, at Skatteministeriet kommer med en sådan udmelding. Man må jo gå ud fra at de ansatte i Skatteministeriet har en i hvert fald grundlæggende økonomisk uddannelse, og derfor ved, at det netop er denne form for logik der medfører øget inflation (idet flere personer vil bruge deres penge, i stedet for at spare dem op).

    Man kan forestille sig, at Skatteministeriet spekulerer i at øge både inflation og løn (på sigt), for derved at bekæmpe de stagnerende boligpriser og den private gældssætning. Ved at tvinge lønnen op, bliver gælden i forhold til BNP reduceret. For dem som har gæld, medfører dette en reduktion af deres relative gældsforpligtelse.

    Jeg tror at der enten er en eller anden som har kvajet sig, eller også er der en som har tænkt sig rigtig godt om, når der kommer en sådan udtalelse.

    #125034
    Anonym

    Til Krisser:

    Skatteministeriet udtaler sig ikke om emnet – læs artiklen.

    #125036
    Anonym

    Artiklen fra dr.dk er skrevet på baggrund af nedestående artikel i Berlingske Tidende:

    For tusindvis af danskere er det lige nu et rent tab og direkte underskud at spare penge op til fremtiden. Det er således noget nær umuligt, at få et afkast efter skat, som kan holde trit med den aktuelle høje og tiltagende inflation, uden at man løber en risiko af de helt store.

    Især de store grupper, der betaler mellem- og topskat af deres renter, er yderst hårdt ramt. Det er de hastigt stigende priser på mange dagligvarer som brød, mælk, smør, tøj og sko, der gør det vanskeligt at bevare købekraften af en almindelig opsparing.

    Særdeles stor risiko ved aktier

    Chefstrateg i Nykredit, Sune Worm Mortensen kalder det en »kæmpe udfordring« lige nu, at finde et sted, hvor man placerer sparepenge fornuftigt – uden at det giver tab.

    »Danskerne begynder for alvor at mærke de negative konsekvenser af den høje inflation nu. Først mærkede mange de stigende priser hos bageren. Så var det i supermarkedet, at prisen på fødevarer steg. Nu er det på finansmarkedet, at inflationen begynder at spise danskernes opsparing,« siger Sune Worm Mortensen.

    Han tilføjer, at der ikke længere er nemme og oplagte steder, hvor man kan plukke penge ned fra træerne, sådan som tilfældet ellers var for få år siden.

    Aktier er selvsagt en mulighed, og et alternativ til bankbøger og obligationer. Men her er risikoen helt i top. Aktierne suser op og ned i disse dage og uger med en fart, som kun sjældent ses større. Af samme grund siger Sune Worm Mortensen da også, at aktier lige nu er forbundet med en »også særdeles stor risiko,« som det gælder om at være opmærksom på.

    En underskudsforretning

    Direktør Claus Israel fra Finanshuset i Fredensborg rådgiver private om deres økonomi. Også han har svært ved se, hvordan man undgår, at ens sparepenge ædes op af inflation.

    »Det er et problem lige nu,« siger han.

    »Men,« tilføjer Claus Israel, »det negative afkast er den pris, man må betale for at have sine penge placeret et helt sikkert sted, hvor man ikke får tab.«

    Det er enten på en bankbog eller på en obligation med helt kort løbetid, at ens opsparing er nogenlunde sikker, og man højst taber det, som inflationen vokser med.

    »Her bør man kun placere en lille del af ens formue og kun de penge, man skal bruge i nær fremtid. Er der tale om langsigtet opsparing, bør pengene sættes ind på en pensionsordning, hvor skatten af afkastet er lavere. Eller også bør man sætte pengene i aktier eller lange obligationer, hvis der er tale om en investering, der rækker otte, ti eller endnu flere år ud i fremtiden,« siger Claus Israel.

    Heller ikke bankernes højrentekonti kan for tiden levere et positivt afkast. Selv på de bedste af de bedste af disse konti, er det lige nu en direkte underskudsforretning at have penge placeret.

    For tiden er det således FIH Erhvervsbank, der topper med det bedste tilbud til private. De frister med en rente på seks procent. Det er pænt mere end for få år siden og lyder umiddelbart ganske godt. Problemet er bare, at seks procent ikke er nok i dagens Danmark til at sikre, at opsparingen bevarer sin værdi.

    Selv hvis man kun betaler 44 procent i skat af renter, bliver afkast på en opsparing på seks procent til bare 3,36 procent. Det er mindre end de 3,8 procent, som prisen på dagligvarer for tiden stiger med.

    Endnu værre ser det ud, hvis man er blandt den store gruppe danskere, der betaler topskat og som også har en positiv kapitalindkomst. Så kommer man af med 59 procent i skat af alle renteindtægter. Det vil sige, at de seks procent skrumper ind til bare 2,46 procent efter skat. Trækkes inflationen også fra, kommer afkastet ned på minus 1,34 procent. Det vil med andre ord sige, at en opsparing med en rente på seks procent ender med et tabe 1.340 kroner årligt for hver 100.000 kroner, der er tale om.

    De 100.000 kroner vil, selv efter at renten er skrevet på ens konto, således kun have en købekraft, der svarer til 98.660 kroner om ét år, fordi inflationen for tiden ruller af sted med ganske pæn fart.

    Endnu værre ser det selvsagt ud, hvis man ikke får seks procent i rente. Tusindvis af danskere har således formuer stående på helt almindelige bankbøger, hvor renten er nede omkring nul procent. Her mistes 3.800 kroner om året for hver 100.000 kroner.

    Obligationer er ikke bedre

    Heller ikke, hvis blikket rettes mod obligationer, er det for tiden muligt at få et afkast, der slår skat og inflation. I hvert fald ikke, hvis man betaler topskat og har positiv kapitalindkomst.

    »Den absolut højeste rente, man kan få med obligationer efter skat, hvis man betaler 59 procent af renter, er lige nu 3,5 procent. Det kan man få med en to procent obligation med udløb i 2009, mens en to procent 2011 obligation fra realkreditten kun giver omkring tre procent i årligt afkast efter skat. Det er mindre end inflationen, så det er meget svært lige nu at spare op og få et afkast, der er større end skat og inflation tilsammen,« siger Henrik Hansen, der er obligationsanalytiker hos Sydbank.

    Lidt bedre ser det ud, hvis ens renteindkomst beskattes med 44 procent. Så kan man med en kort realkreditobligation med løbetid til 2009 godt få et årligt afkast lige omkring de 3,8 procent, som inflationen for tiden er oppe på, og er man nede og kun betaler 33 procent i skat, kan de bedste obligationer for tiden give omkring fire procent i afkast efter skat – lige akkurat nok til at sikre købekraften af ens sparepenge.

    #125638
    Anonym

    Opsparing ikke længere muligt, og eksisterende opsparinger plyndres på rekordtid!!!

    Ja Danmark har udviklet sig til et bananland helt på linie med Zimbabwe og andre forbryder stater.

    Utroligt at folk bliver ved med at finde sig i et så dybt korrupt og forbryderisk politisk system, som det Danmark har udviklet sig til.

    Disse statsplyndringer, som inflation er et udtryk for, kunne nemt have været undgået hvis renten var blevet sat markant i vejret for lang tid siden, som den burde have været. Men det har man jo helt bevidst undladt. Og de gør det faktisk stadig.

    #125642
    Michael

    Undskyld mig Brian, men dit indlæg er da det mest uintelligente jeg længe har læst på Mybanker. Kan du uddybe hvori det korrupte består i det danske folkestyre? Hvilken interesse har det politikerne i en høj inflation og hvem er det der tjener på det?

    #125644
    Krisser

    Det er en fordel for staten at have høj inflation, hvis staten har høj indenlandsgæld, eller høj gæld til udlandet i egen valuta. Det er som bekendt ikke tilfældet i Danmark. Nationaløkonomien kan have fordel af det ved høj privat gældssætning, da inflationen nedskriver gælden – forudsat at lønningerne følger inflationen. For folk med høj gæld, var dyrtidsreguleringerne gratis penge lige ned i foret.

    USA har stor fordel af høj inflation og lav dollarkurs, da deres udenlandsgæld er optaget i USD.

    #125646
    Michael

    og når lønningerne stiger, stiger produktionsomkostningerne hvilket er negativt for eksporten (som er meget vigtig for Danmark). Men mangler stadig en saglig udredning fra Brian?

    #125648
    Krisser

    Enig. Min pointe var, at for lige netop den danske stat, giver strategien ikke mening. Jeg synes også Brians indlæg er kryptisk.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.