Hjælp mig at vælge lån..

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88639
    AnonymForfatter

    Kære allesammen

    Jeg håber at i give mig jeres feedback på følgende:

    Køb af lejlighed i sund og gammel andelsforening på Frederiksberg. Lejligheden er en 4½ værelses herskabslejlighed på 108 m2.

    Jeg ved at det er en høj andelspris i disse tider, men vores rådgiver har sagt at det faktisk er en god pris og at det er muligt at den vil stige på længere sigt. Vi regner selvfølgelig med at skulle bo der i over 10 år.

    Andelspris 1.708.300,- inkl. kr 37.800,00 i stiftelsesomk.
    Månedlig udgift er kr. 3.000,00- plus forbrug.

    Arbejdernes Landsbank har givet mig 2 lånetilbud på:

    1. Prioritetslån på 7% med renteloft på 2% over 10år.
    2. Fastforentet lån på 8% over 30 år.

    Hvad gør man efter de 10 år på prioritetslånet er udløbet. Jeg går udfra at man genforhandler lånet, men kan man forvente stå dårligere mht. renten på det tidspunkt?

    Til sidst skal det nævnes at vi er henholdsvis 31 og 33 år og tjener pt. kr 280.000,00 og kr 360.000,00 kr om året.

    Vi har med prioritestlånet ca kr 14.500,00 kr tilbage til forbrug om måneden (indtil at renten stiger, hvilket den jo helt sikkert nok gør) efter at alle udgifter er betalt. Vi forventer desuden at stige i løn i den nærmeste fremtid.

    På forhånd tusind tak for jeres input. Jeg håber at jeg har fået opgivet alle relevante tal.

    Mvh Thomas

    #124318
    AnonymForfatter

    Renten kan dårligt blive meget værre.

    Nej, om 10 år er andelsboligens værdi steget. Dermed er din sikkerhed steget og du behøver formentlig kun belåne 60% af andelsboligens værdi. Dermed kan du forhandle dig frem til en meget bedre rente.

    I dag ville du fx med belåning op til højest 80% formentlig kunne få en rente omkring 6,5%.

    #124338
    AnonymForfatter

    Tusind tak for dine input.

    Jeg håber at høre feedback fra andre inden at jeg skal ned og underskrive idag kl. 15:00.

    #124340
    NultopskatForfatter

    Hvorfor vil du høre fra andre. Generalen har set i krystalkuglen, og jeg er fuldstændig enig i “Synet"

    Renten kan godt på kort sigt blive højere, men den lange trend er ned.
    Så vælger du fastforrentet, skal du alligevel bruge penge på omlægning om 1 til 2 år. Derfor vælg F1, og glem alt om renteloft, det er kun en fordel for bank/kreditforening.

    #124342
    AnonymForfatter

    Hej Nultoftsksat

    Vil lånet med renteloft så ikke være udmærket, da renten jo sagtens kan falde med den type lån. Umiddelbart tror jeg ikke at Arbejdernes Landsbank kan tilbyde mig et F1 lån.

    På forhånd tak.

    #124344
    AnonymForfatter

    Ellers må du meget uddybe hvad det er som kan være negativt med rentetilpasningslånet.

    Tusind tak for dine svar.

    #124346
    AnonymForfatter

    Det er sådan set også det vi begge to siger.

    Lånet med fastrente er dum at tage, fordi renten dels er meget høj, og der dels er udsigt til både faldende centralbankrente og ciborrente.

    Lånet med variabel rente, som er koblet med renteloft, er klart at foretrække, af de to lånealternative du præsenterer.

    Det er dog urealistisk, at renten skulle stige 2%, således at renteloftet aktiveres. Derfor er det bedre hvis du bedre banken om at give dig et rent variabelt forrentet lån til en lavere rente på 6 til 6,5% i stedet.

    #124348
    AnonymForfatter

    Unskyld renteloftslånet.

    #124350
    AnonymForfatter

    Der skulle stå…. “det er bedre hvis du beder banken om…"

    #124352
    AnonymForfatter

    Hej General

    Tusind tak for dine svar. Nu forstår jeg bedre hvad du mener.

    Efter de første 10 år skylder jeg ifølge banken stadig kr. 1.479.792,00. Er det normalt? Jeg havde en ide om at betale lånet over 30 år, men jeg kan ikke rgtig se hvordan at jeg kan betale det resterende beløb på 20 år uden at skulle betale meget mere i afdrag.

    Eller misforstår jeg noget?

    Jeg betaler kr. 11.500,00 i afdrag om måneden de første 10 år, men det meste går jo til at dække renterne. Bliver jeg så nogensinde færdig med at afdrage lånet.

    #124354
    AnonymForfatter

    Ja, det er princippet i et “annuitetslån".

    Man betaler lige store ydelser i alle 30 år lånet løber.

    I det første år udgør renten 95% af ydelsen.
    I dest sidste år udgør afdraget 95% af ydelsen.

    Derfor vil man føle at man i starten næsten ikke kommer ud af stedet.

    Hvis du er meget ked af det, vil jeg tro du kan få banken til at lave et “serielån" i stedet. Her afdrager du samme beløb hver måned.

    Jeg er faktisk ikke engang klar over om produkt stadig eksisterer, for det er meget lidt populært.

    #124358
    NultopskatForfatter

    Du glemmer at regne med inflationen.

    Om 10 år er 11.000 ikke ret meget. Din løn (og alt andet)vil sandsynligvis være steget ca. 30 %, men dit afdrag er det samme, og påvirkningen fra en evt. rentestigning vil ikke betyde ret meget.

    #124364
    AnonymForfatter

    Arh, jeg havde nu ikke glemt inflationen, men blot undladt at nævne den.

    Det er klart, at den reale værdi af gælden vil være faldet væsentligt efter 10 år, for slet ikke at tale om boligbyrden i forhold til lønnen.

    Ja, det er selvfølgelig forudsat, at Euroland ikke bliver kastet ud i alvorlig deflation i de kommende år!

    #124368
    NultopskatForfatter

    Det var nu ikke dig jeg mente kære General, det var egentlig spørgeren, der er nervøs for hvad, der sker om 10 år.

    Jeg tror at langt de fleste af os har større problemer, end hvad der sker om 10 år…

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.