Rki

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #86909
    AnonymForfatter

    Er der nogen som kan fortælle mig lidt om, hvad der sker hvis man havner i rki. Kommer man i retten, og kan man blive nødsaget til at sælge sin bil hvis man har en. Jeg har hørt noget om at man får tilsendt en afbetalingsaftale, og at man så skal betale min 200,- om måneden

    #104680
    MichaelForfatter

    At komme i RKI har kun betydning på ét punkt, nemlig at man ikke kan låne flere penge – og det er godt hvis man i forvejen er dybt forgældet, så det skal ikke ses negativt.

    Hvis man ikke betaler sin gæld, vil man på et tidspunkt blive indkaldt til fogedretten. Her skal man dokumentere sine udgifter og indtægter og fogedretten tager så stilling til hvor meget man kan undvære. Der er ingen fast regel om 200 kr. eller lignende.

    Mht. bilen:

    Hvis der ingen gæld er i den, bliver man ikke tvunget til at sælge den. Hvis der er gæld i den og kreditor har ejendomsretten, bliver bilen solgt på tvangsauktion. Dette selvfølgelig kun hvis man ikke overholder afdragsordningen.

    PS: Er bilen gældfri, gør man klogt i at sælge den og betale (nogle af) kreditorerne – gælden forsvinder alligevel ikke af sig selv.

    #104682
    Niels (31)Forfatter

    Jeg vil bare lige oplyse, at man snart må forvente at regeringen indfører nye regler for inddrivelse af gæld, således at alle kreditorer (og ikke kun det offentlige som i dag) kan gå til skyldnerens arbejdsgiver med anmodning om løntilbageholdelse. Der kan selvfølgelig kun gøres tilbageholdelse, hvis man har mere end det såkaldte “rådighedsbeløb" til rådighed efter at ens faste udgifter er betalt.
    Man regner med at man derved kan hente næsten 10 milliarder fra “dårligere betalere". Disse regler har man stort set i alle andre EU-lande.
    Som reglerne er i dag kan ingen mig bekendt tvinge en debitor til at betale af på sin private gæld, og altså heller ikke fogedretten eller pantefogeden.
    Så jeg er spændt på om regeringen denne gang beslutter sig for at ændre de eksisterende gamle regler.

    #104684
    AnonymForfatter

    Jeg håber ikke de ændre disse regler. Prøv at tænk på hvor mange “Kreative sjæle" Der vil begynde at finde vej til fusk !! Hvor mange teleselskaber eller Leasy mv. der kunne finde på at bare skrueløs på gebyr / renter mv. for lige pludselig kan de selv tage..

    Tænk på postordre firma der ville kunne sende mærkelig regninger o.s.v hvis folk ikke er opmærksome står de pludselig med en ubetalt regning, som de har fået fra et eller andet firma , der bare sender tilfældige faktura ud, da de ved at de senere bare kan hente penge ud af lønnen !

    #104686
    MichaelForfatter

    Vrøvl….

    Der er ingen der tvinger nogen til at indgå aftaler med L’Easy og andre ågerfirmaer, der har ÅOP på 25-30%. Det er helt folks eget ansvar og desværre er der alt for mange mennesker uden økonomisk sans og ansvar. En lovgivning vil nærmere tvinge folk til at få noget mere økonomisk sans, da de bliver stillet til ansvar for deres egne aftaler. Prøv blot at se hvor mange indlæg her der handler om RKI og “hvor kan jeg låne flere penge?? Alle andre siger nej…" Har de mennesker intet lært?? Tydeligvis ikke….

    Mht. falske regninger, så er det firmaet der skal bevise at de rent faktisk har leveret en vare/ydelse, så der er ingen fare der.

    Hvorfor er der iøvrigt så mange mennesker der omgående ser sig om efter et lån når de vil have et forbrugsgode, istedet for at spare op? Er det virkelig nødvendigt at låne 30.000 til det nyeste fladskærms-TV?

    Når man stifter gæld, så skal gælden betales tilbage – længere er den ikke. For min skyld må der gerne være muligheder for sanktioner og indgreb i folks økonomi.

    #104688
    AnonymForfatter

    Hej derude.
    For første gang er jeg uenig med Michael ikke fordi at det han siger er usandt men fordi at jeg er af samme opfattelse som det forrige indlæg.
    De evt. nye regler kommer ikke til at ramme mig men jeg er sikker på at der er så mange sælgere og også banker etc. der her ser en kilde til at belåne langt over folks behov og tilbagebetalingsmulighed.
    Er selv blevet ramt af BG-banks klokkeri i forbindelse med køb af lejligehed de kunne ikke selv finde ud af at rette deres fejl og lavede forkerte udskrifter når de skulle bevise at de havde rettet fejlen.
    Mener at hvis man giver de her selskaber lov til at komme tættere på folks lommer så kommer der også flere store fejl ,der er også en kæmpeforskel at være oppe imod BG-bank og så en tilfældig sextjeneste der bliver mødt med skepsis fra alle sider ,her snakker jeg kun om urigtige opkrævninger.

    P.S.
    BG-Bank har trods utallige opfodringer fra min side ikke gidet svare på mine breve og mails om kompensation for alle problemerne i forbindelse med mit lejlighedskøb tilbage i 2001.
    De har først behandlet sagen i den lokale afdeling i starten af 2002,efter et skænderi os imellem, den lokale afdeling kunne ikke finde ud af at placere pengene på min konto igen så jeg klagede på deres hjemmeside og der var så en fra “damage kontrol “enheden der “rettede" lidt op på sagen men da jeg så skifter afdeling i efteråret 2002 oplyser min nye rådgiver mig om at der ikke er sat de lovede penge ind på kontoen og at jeg står som en dårlig betaler hos RD ,det havde Damage kontrol fyren ikke rettet selv om jeg havde skrevet det med store bogstaver i min klage.
    Har så nu for 3 mdr siden skiftet til en anden bank og realkredit fordi at Bg-Bank ikke gider svare på min klage.
    Jeg er helt med på at alle kan lave fejl , men man skal rette fejlen eller i det mindste prøve og snakke med kunden så han ved hvad der foregår.

    #104690
    MichaelForfatter

    Hej egohans

    Mht. lån i bolig er der jo klare lovgivningsmæssige retningslinier: Realkreditinstitutter kan som bekendt yde lån op til 80% af salgsvurderingen mens en bank kan yde et boliglån op til de sidste 100%. Dette kan ikke afviges og vil være ulovligt i såfald.

    Problemet er snarere alle finansieringsselskaberne, som låner til højre og venstre helt ukritisk. Det gør de allerede idag og vil ikke blive hverken bedre eller værre med en lov om mulighed for lønindholdelse. Når de tager 20-25% i rente skyldes det jo, at de kalkurerer med at en stor del aldrig betaler pengene tilbage. Hvor mange butikker reklamerer ikke med “Lån 40.000 på 15 min"?. Det er tydeligt, at de overhovedet ikke undersøger folks økonomi før de yder lånet, men igen: Der ER folks eget ansvar kun at låne penge de er sikre på at kunne betale tilbage igen.

    Det der snarere er brug for er en egentlig ågerlov – det har vi ikke idag og det muliggør disse fuldstændig vanvittige låneforhold, som får økonomisk trængte mennesker endnu længere ned i sølet. En anden idé kunne være at indføre privatøkonomi som en del af skoleundervisningen – nogle gange er det hovedrystende at høre folk kendskab til de mest simple økonomiske forhold.

    #104692
    AnonymForfatter

    Hej Michael.

    Du har ret med hensym til lovgivningen , jeg ville bare vise hvordan de seriøse banker også arbejder .
    Her tog de mine penge uden at sige noget og da jeg forsøger at få dem til at rette miseren klokker de fuldstændig i det og der går flere år før jeg får de penge de har taget fra min konto tilbage igen + selvfølgelig at jeg stod stemplet som en dårlig betaler hos RD.
    Når man kan blive behandlet så dårligt så længe hos en af de mere seriøse banker der har et godt ord og generelt holder deres ting i orden ,så tænk på hvor dårligt man kan blive behandlet hos de mindre seriøse firmaer.

    #104694
    NultopskatForfatter

    Det med fejl og dårlig behandling, er ikke noget banker har eneret på. Jeg har flere tilsvarende historier med skattevæsenet. Der er endda monopol, så jeg kan ikke bare vælge et andet…

    #104702
    AnonymForfatter

    “man snart må forvente at regeringen indfører nye regler"???

    Har du en kilde, eller er det din egen forventning?
    Jeg kan fortælle at den private arbejdsgiver er stærkt modstander af det administrative bøvl der er forbundet med tilbageholdelse af offentlig skyld. De vil ikke se mildt på en udvidelse af systemet.
    Man har haft mange år til at kigge på det svenske system (hvor den offentlige ‘pantefoged’ (Kronfogeden) også kunne tage privatretslige sager, men end ikke denne milde udgave har smittet af på vores system.

    Eventuelle nye regler kunne meget vel forudsætte en fogedsag. Det ville iøvrigt være et fremskridt i forhold til nu hvor indeholdelse kan ske uden retslig vurdering af kravet og op til 15% kan ske uden vurdering af betalingsevne.

    Men alt i alt: Jeg har svært ved at tro på det før det er yderligere dokumenteret.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.