arvet, hvad nu??

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #88612
    AnonymForfatter

    Kære brugere af My. Banker.
    Vi er en “lille" familie på 5 som netop har arvet 2,5 mill. Vi har hus med en friværdi på ca 1.5mill, 2 billån et på 100K og et på 70K. Vores samlet indtægt ligger på ca 700.000. ( 380K + 320), altså en helt almindelig familie.
    Vi er blevett kaldt til samtale i Banken ( Nordea privatebanking) for placering af formuen, hvad kan jeg forvente og ikke mindst hvordan ser nogle af jer experter her på dette forum vores investeringsmuligheder. Vi har ingen investeringer ellers andet end vores firmapensioner.
    Vi forventer kun at skulle bruge 100K her og nu eller ikke nogen foreløbelig.

    På forhånd tak for de gode råd der kommer.

    Mvh
    Annaalex

    #123932
    thsvForfatter

    Helt åbenlyst bør jeres billån indfries, da de burde være finansieret via jeres friværdi i huset.
    Resten af jeres formue må I så investere fornuftigt, hvor gamle er børnene?
    Jeg ville nok investere havldelen i korte obligationer med kursgevinst for øje, og den anden halvdel i aktier, evt. en investeringsforening.
    Og indsæt det årlige beløb på børnenes Børneopsparing, hvis det er små børn, så de kan få en gave, når de fylder 18 år.

    #123934
    MichaelForfatter

    Tillykke med arven omend den jo falder på et tragisk grundlag naturligvis.

    For at svare på hvad I kan forvente: Regn med at Nordea vil sælge jer ét af deres egne investeringsprodukter. Tag endelig med til mødet med banken, men gå ind til det og forvent at møde en sælger – IKKE en rådgiver.

    Umiddelbart ville jeg ihvertfald indfri begge billån. Det er en 100% sikker investering og giver det afkast I ellers ville betale i renter. Det samme kan gøres med restgælden i huset, som I ikke nævner størrelsen af. Resten af investeringen afhænger meget af jeres profil: Hvor risikovillige er I? Løbetiden på investeringen? Jeres alder og personlige forhold osv.

    Jeg ville gøre nogenlunde sådan (kan ikke nødvendigvis overføres til jer direkte og står derfor for mig egen regning): Al gæld indfries som nævnt ovenfor. Dën resterende del ville jeg fordele med 25% i banken uden binding, 25% i banken med binding og 50% i aktier (som jeg selv handler direkte). De 50% kunne alternativt sættes i en investeringsforening, men personligt har jeg ikke megen fidus til dem da de ofte er meget dyre i administration og lige så ofte ikke giver mere end man selv kan handle hjem.

    Men igen: regn 100% med at Nordea vil forsøge at få fingre i jeres penge i form af ét af deres investeringsprodukter (som jeg personligt ville holde mig langt væk fra)

    #123936
    AnonymForfatter

    Børnene er 5, samt tvillinger på 3år. Kan billånene komme ind i kreditlånet nu uden at det koster alverden ? vi har 5% fast.

    #123938
    AnonymForfatter

    Lad være med at betale Nordea for at håndtere jeres penge.

    Betal huset og bilerne ud, og invester selv resten langsigtet. Aktier bevæger sig stort set tilfældigt på kort sigt, så lad være med at daytrade. Køb aktierne fordi i tror på det langsigtede potentiale 5, 10 og 15 år frem.

    Fordel jer ud over en bred kam af danske aktier og oblationer i gode solide selskaber.

    Ved at fordele jer på 10 forskellige aktier i forskellige brancher opnår i en rigtig god risikospredning, som til enhver tid kan hamle op med investeringsforeningerne.

    Fordelen er endda, at aktier er historisk billige netop nu.

    Et par tips til en risikodiversificeret portefølje:
    1. Danske stasobligationer 25%
    2. Danske realkreditobligationer 35%
    3. Danske Bank 5%
    4. Mærsk 5%
    5. Auriga Industries 5%
    6. Novo Nordisk 5%
    7. Rockwool 5%
    8. Vestas 5%
    9. Tryhvesta 5%
    10. Danisco 5%

    #123944
    AnonymForfatter

    Michael, tak for det gode råd. vi er begge 40år, vores Restværdi på huset er 1.710.000, vi er nok lidt forsigtige mht aktier, men følger dog med i hvad der sker på det marked.

    mvh
    Annalex

    #123948
    AnonymForfatter

    General P, Jeg er selvfølgelig med overvældet af alle de svar jeg allered har fået her på forumet, jeg føler mig faktisk meget godt rustet til mødet med Nordea. Sjovt som I alle har manglende tiltro til bankerne, den kommer lidt bag på mig. Jeg vil under alle omstændigheder have jeres godt indlæg med i bagagen når jeg sætter mig til rette hos Nordea.

    Tak for rådene så langt, det kan være der bliver brug for flere.

    Mvh
    Annaalex

    #124400
    AnonymForfatter

    Hej Igen.

    Så kom der lidt penge ind ( 750.000), Bilerne blev betalt ud som i sagde var et must, lille øv fra Nordea til det. Den resterende arv vil først komme til udbetaling sidst på året og jeg er derfor ikke “klar til deres private banking endnu( kræver 1000000)
    Jeg har 450.000.- som jeg godt vil have placeret bedst muligt,gerne langsigtet og jeg er også villigt til at prøve 3-4 danske aktier. Jeg har meddelt Nordea at jeg selv investerer disse penge. Jeg håber nogel gode forslag fra jer skarpe hjerner.

    Mvh
    Annaalex

    #124440
    AnonymForfatter

    Hej. Hvis jeg var i dit sted, ville jeg satse på kontantindlån i et pengeinstitut i stedet for aktier eller investeringsforeninger. Jeg ville oprette en konto i begge navne for dig og din kone i f.eks. Morsøe Sparekasse og her vælge en toprentekonto. Denne konto giver i øjeblikket ca. 5,38 % p.a. i rente med månedlig rentetilskrivning. Kontoen er flexibel, således at der kan indsættes / hæves gebyrfrit 2 gange om måneden, og pengene er ikke bundet. Der skal stå mindst 250.000 kr. på kontoen for at opnå den anførte rente.
    På grund af udelukkende dårlige oplevelser med pengeinstitutter har jeg besluttet at klare bankforretninger selv og jeg satser nu på det sikre i form af kontantindlån. Man kan jo i hvert fald sige, at der ikke er administrationsgebyrer på den måde. I kunne jo også fremover oprette fælleskonti, således at I kan have op til 600.000 kr. stående i hvert pengeinstitut. Så er I samtidig dækket ind i forhold til indskydergarantien på op til 300.000 kr. i “nettoindestående" pr. person pr. pengeinstitut. Se nærmere om indskydergarantien på http://www.gii.dk . Endelig kan I benytte jer af mybanker.biz, hvor I kan sætte jeres midler på auktion, så mange pengeinstitutter kan byde på jeres indskud i form af højere rentesatser. Alt i alt en langt større sikkerhed for ikke at miste større eller mindre dele af sin formue.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.