Andelsboliglån/rådighedsbeløb

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #86907
    AnonymForfatter

    jeg har haft min andelsbolig i mange år. værdi ca. 500.000.
    Da jeg er førtidspensionist er mit rådighedsbeløb kun ca. 3.500,- pr. måned efter de faste omkostninger er betalt.
    Jeg har brug for at tage et andelsboliglån, da hvidevarer, møbler m.m. trænger til udskiftning. Min samlede gæld er på 50.000 kr og skal indfries.
    Jeg har nu søgt andelsboliglån i flere forskellige banker, men har fået afslag p.g.a. for lavt rådighedsbeløb.
    Er der nogen der har et godt råd til hvordan man som pensionist får et andelsboliglån? – gerne i en anden bank end ens egen, da den er alt for dyr
    På forhånd tak!

    #104638
    MichaelForfatter

    Beklager, men det bliver nærmest umuligt når dit rådighedsbeløb ikke er større. Tænk på at du skal betale afdrag og renter på gælden, så dit rådighedsbeløb kommer endnu længere ned.

    #104640
    AnonymForfatter

    HVIS der er tale om en person med en netto-formue på 450.000 kr. (andelsværdi minus gæld), så undrer det mig lidt, hvis der ikke er en bank, der kan finde en eller anden løsning.

    #104642
    MichaelForfatter

    Nettoformuen er ikke relevant (jo, der skal selvfølgelig være friværdi) – det er rådighedsbeløbet der er afgørende. Det nytter ikke, at spørgeren optager et lån der skal afdrages med f.eks. 1500 kr. om måneden, hvorved rådighedsbeløbet falder til 2000 kr. Mit bedste råd er at spare op til de ønskede forbrugsvarer

    #104644
    AnonymForfatter

    Hmm.. Det undrer mig en hel del at et ikke kan lade sig gøre for dig.

    Det der jo er fordelen ved de nye andelsboliglån og den lovændring som trådte i kraft pr. 1 Februar, 2005, er jo netop at du kan stille en del af din andelslejlighed som pant, og derved opnå et lån med afdragsfrihed over eks. 10 år, således at du kun skal betale renterne af lånet.

    Selv med dit forholdsvist lille rådighedsbeløb, burde du kan betale en rente på et andelsboliglån, på eks. 5 % når du ikke skal afdrage lånet.

    Er selv studerende på en videregående uddannelse og har derfor også et forholdsvist lille rådighedsbeløb pr. måned, men har ikke haft nogen problemer med at skaffe et andelsprioritetslån.

    Er du sikker på at du har forhørt dig vedr. de nye regler som lige er trådt i kraft i februar? Ellers kan det jo være et problem, hvis du ikke har betalt hele din andel ud, og eks. stadig har et lån til betaling af dit indskud kørende.

    Venlig Hilsen
    Backpacker

    #104648
    AnonymForfatter

    Det er jo i princippet muligt at få et nedsparingslån. Problemet er bare: Hvem har lyst til at udpante en førtidspensionist, når andelen er spist op?? Næppe nogen bank.

    #104650
    AnonymForfatter

    Nu er der jo forskel på at være studerende, førtidspensionist og alderspensionist.. Den første får sig forhåbentlig snart et job, den sidste sælger nok snart og flytter på plejehjem.

    Banken har vel sit på det tørre med så stor friværdi, men bedømmer at spørgeren ikke har råd til udgiften alligevel. Er det korrekt, så er det en god hjælp. Hvis det er forkert, så må man spørge andre. Måske har Henriette Kjær nogle forslag til långivere der ikke spør.

    #104660
    AnonymForfatter

    Mit rådighedsbeløb kommer ikke længere ned idet nuværende gæld, som jeg afdrager på hver måned, bliver indfriet og derved får jeg endda måske et større rådighedsbeløb .

    #104662
    MichaelForfatter

    Har du eller banken lavet et regnestykke på dette? Er det korrekt, burde du kunne få et lån. Ellers må du prøve en anden bank. Hvis du har en af de store dyre banker idag, er der temmelig sikkert mange penge at tjene på at flytte hele dit engagement.

    #104664
    AnonymForfatter

    Har indtil videre forsøgt 6 banker fordi jeg syntes min egen er for dyr og gerne vil skifte. Men det er åbenbart ‘dyrt at være fattig’ og så har man tendens til at blive stavnsbonden til den bank man nu en gang har valgt.
    Jeg er gl. bogholder og det budget jeg har givet bankerne stemmer til sidste 5 øre.

    #104706
    AnonymForfatter

    Med en så stor friværdi kan du uden problemer optage lån med pant i din andel – gerne hos os. Vi er hovedsponsor for siden her. Et lavt rådighedsbeløb er ikke en hindring. Det kræver at du ser på lånet med åbne øjne. Hvis du permanent har udsigt til et lavt rådighedsbeløb må du opfatte lånet som et nedsparingslån. Det betyder selvfølgelig at du ikke i det uendelige kan belåne dine værdier. Men når du nu netop har så lille en gæld i en så værdifuld andel er du i din gode ret til at belåne og forbruge en del af dine egne værdier.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.