Prioritetslån – en bombe under realkreditten
-
Indlæg -
Prioritetslån har givet mange forbrugere problemer med de stigende renter og samtidig gjort mange banker økonomisk sårbare.
Det mener direktør Kurt Jensen fra Frøs Herreds Sparekasse, der ikke vil have prioritetslån ind i sin bank.
Han mener i det hele taget, at danskerne skulle have afholdt sig fra at pille ved realkreditsystemet, da man indførte SDO-boliglånene.
”Prioritetslån har givet mange forbrugere problemer med de stigende renter, og de har gjort mange banker økonomisk sårbare, fordi de har fået en meget høj udlånsgrad. I Frøs Herreds Sparekasse vil vi altid anbefale et realkreditlån i stedet for et prioritetslån,” siger Kurt Jensen.
Han sidestiller prioritetsslån med de nye SDO-lån, som han mener er med til at underminere verdens bedste realkreditsystem.
”Vi kan se, at vores kritik af SDO-lånene ser ud til at være velbegrundet,” siger Kurt Jensen, der konstaterer, at det danske realkreditsystem er under pres, og at balanceprincippet – hvor realkreditinstitutterne kan udstede obligationer i takt med, at de låner penge ud til forbrugerne – ikke længere fungerer.
”Nu står vi i en situation, hvor tiltroen til danske realkreditobligationer er faldet markant blandt internationale investorer, og konsekvensen er stigende renteudgifter for de danske boligejere,” siger Kurt Jensen.
Meldingen kommer i forbindelse med Danmarks første halvårsregnskab fra banksektoren. Overskuddet i Frøs Herreds Sparekasseblev på 17,1 mio. kroner mod 21,9 mio. kr. sidste år.
Nedgangen skyldes bl.a. et kurstab på 3,0 mio. kr. (inklusive ekstraordinære indtægter) som følge af kreditkrisen. Sparekassen havde nedskrivninger på udlån på knap 6 mio. kr. mod 2 mio. kr. for første halvår 2007.
I modsætning til de fleste danske banker har den mindre sparekasse et overskud af indlån i forhold til udlån.
Jeg kan kun erklære mig ening.
Balanceprincippet er selve årsagen til at vi har undgået en “subprimekrise" i danmark.
Uden 1:1 sammenhæng mellem låntager og obligationskøber, kommer man meget let ud i skatteborgerbetalte redningsaktioner for store finansinstitutioner, som har satset for voldsomt.
Når der om 10 eller 20 år kommer en ny krise, så kommer vi til at se lig på bordet i kølvandet på SDO-lånene.
Enig!
Jeg mener, at vores økonomi- og erhvervsminister her har opført sig som klassens underdanige, men pæne, duks overfor klassens bedrevidende lærer Andersen, læs Finansrådet.
Håber, at han har mod og mands hjerte nok til engang at erkende denne historiske fejltagelse.
Det er generelt dybt beklageligt at vores politikere i folketinget ikke har større historisk indsigt, overblik og visioner.
Som jeg har forstået skal SDO-lånene revurderes hvert tredje år, m.h.p. om det underliggende pant forsat kan dække for lånet, og i givet fald, at bankerne skal garantere / hensætte for evt. underfinansiering, er der nogen der ved om dette er korrekt forstået?
I min opfattelse af bankerne, har de nok nogle metoder til at gøre regres overfor deres låntagere, er der nogen der ved, hvordan det underliggende aftaleforhold imellem bankerne og låntagerne ser ud?
Hvis i så fald, hvad kan det så betyde for en yderligere accelerering af en krisesituation?
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.